Psykoterapeutisk uddannelse
Psykoterapeutuddannelsen er for dig, der gerne vil arbejde med dig selv og dine relationer, samtidig med at du får en kvalificeret faglighed til at kunne hjælpe andre mennesker. Vedfelt Instituttet har en gruppe erfarne, kærlige og højt uddannede undervisere, som arbejder ud fra en omfattende forskningsbaseret viden om sammenhænge mellem krop, psyke og spiritualitet.
På uddannelsen kommer du blandt andet til at arbejde med ressourceorienterede samtalemetoder, drømme, kropssansning, dynamisk tegneterapi, mindfulness, dybdemeditation, relationer, analyse og kognitive metoder.
Uddannelsen er delt op i et 1-årigt grundforløb og en 3-årig Overbygning. Grundforløbet er for enhver, der søger personlig udvikling og professionel kompetenceudvikling i arbejdet med mennesker. Desuden er det adgangsgivende til at søge om optagelse på den fulde psykoterapeutuddannelse.
__________________________