Psykoterapeut Roskilde

Blog forfatter

Mit interessefelt er at hjælpe mennesker med at finde hjem til sig selv. Livets udfordringer kan i perioder få os væk fra vores egen kerne, vores eget lys.

Omkostningerne kan være stress, udbrændthed, depression, nedtrykthed, lavt selvværd eller mistrivsel.

Vejen hjem til dig selv, kan være en udfordrende vej. Måske du skal til at lære at sige fra og nej i en grad du ikke har gjort før. Netop for at kunne sige mere ja til dig selv og få plads til at gøre mere af det der gør dig glad.

Det er ikke enkelt at skulle til at priotere sig selv først, hvis du hele livet har været der for andre eller du har været for god til at tilpasse dig andres behov.

Den proces kan jeg hjælpe dig med.

Du skal til at redefinere dig selv. Lære dine egne behov og følelser at kende påny. Og leve udfra dem. 

Det er en proces, der kan vække skyldfølelser og skamfølelser, når vi sammen begynder at kigge på din måde at være i livet på. Disse følelser er med til at fastholde dig i din rolle idag. Når du lærer disse følelser at kende og deres udspring, vil du blive sat fri af deres lænker.

Derudover kan det være angstprovokerende at skulle gøre noget nyt ifht. sine omgivelser. For når du ændrer adfærd, vil andre i første omgang blive utrygge og prøve at tale dig tilbage til din gamle adfærd. Men med tiden vil de også begynde at ændre adfærd og accepterer din nye måde at være i livet på. 

I vores møde, møder jeg dig med nærvær og empati, så der bliver skabt et healende rum med tillid og tryghed. Det er fra sådant et rum at det bliver muligt for dig, at åbne op for den sårbare del i dig. Den del, der trænger til at blive mødt, set og støttet.  

Glæder mig til at støtte dig i din proces, hjem til dig selv.

Kærligst <3
Sus Gruner

__________________________

Psykoterapeut Sus Gruner
Roskilde og København
www.susgruner.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Psykoterapeut Roskilde