Psykologi - bevidste og ubevidste handlinger

Den psykologiske forskel på bevidste og ubevidste handlinger

Psykologisk set, er det interessante ved menneskets sjæleliv, at det er udstyret med en bevidsthedstærskel. Det, som befinder sig over denne tærskel, er bevidst. Det, som befinder sig under denne tærskel, er ubevidst.

Er bevidsthedstærsklen medfødt eller kulturelt indlært?
Spørgsmålet er nu om menneskets bevidsthedstærskel er ens til alle tider, eller om den er kulturbestemt? Er mennesker til alle tider fundamentalt set ens, eller er mennesket fundamentalt forudbestemt af den kultur det indgår i på et bestemt tidspunkt i historien? Kort sagt, hvad bestemmer tærsklen for det enkelte menneskes bevidsthed? Er denne tærskel for, hvad der er tilladt og handlingsigangsættende, naturligt medfødt eller kulturelt indlært?

I nyere tid har hele diskussionen haft en tendens til at munde ud i ukontrollerbare socio-genetiske forklaringsmodeller. Modeller, der har til hensigt at vise at Sigmund Freud i sine anskuelser var bundet til sin samtid som han ikke kunne se ud over; og at Freud derfor ikke kunne påberåbe sig en almengyldighed i sin karakteristik af mennesket. Freud mente, at menneskets natur var uforbederligt underlagt de samme mekanismer og drivkræfter til alle tider. Kulturen var blot en varierende faktor, der enten kunne frigøre eller hæmme menneskers nedlagte drifter.

Hovedtanken i eftertidens opgør med Freud var at påvise, at den menneskelige natur ikke er statisk, men dynamisk og omskiftelig alt afhængig af hvilken kultur man kommer fra, herunder hvilken historisk tid man lever. Freud var dog selv opmærksom på denne problematik: om mennesket har en iboende uforanderlig eller kulturafhængige natur, hvorved man umiddelbart kan undres over, hvorfor denne tanke bliver hevet frem som en indvending.

Eksempelvis beskæftigede Freud sig i bogen ”Totem og Tabu” netop med etnologers beretninger og analyser af primitive folkeslags sæder, normer og kulturelle livsopfattelser og satte dem op som et spejl imod vestens indgroede opfattelse af, hvad den menneskelige natur indeholdt.

Forskellen på den mere moderne psykologis diskussion og Freuds tanker er imidlertid at Freud ganske rigtigt inddrog kulturforskellenes betydning for den menneskelige udvikling - men alligevel fastholdt han, at den menneskelige natur eller biologiske indretning og karakter, med alle dets behov og motiver, var nedlagt i mennesket en gang for alle, uanset geografiske, historiske og kulturelle forhold. Det afgørende nye inden for den moderne
psykologi har nemlig været trenden om, at også den menneskelige natur er påvirkelig og dermed kulturbestemt, hvilket igen har bevirket at der ikke er noget fast holde- eller udgangspunkt for en diskussion.

Marx' berømte kiasme om bevidstheden
En tanke som ikke kan sige sig fri fra en materialistiske opfattelse, hvor mennesket udelukkende er bestemt af samfundet, det vil sige kulturen. Nogle vil sikkert nikke genkendende til Karl Marx' berømte kiasme: det er ikke menneskets bevidsthed, der skaber deres væren, men omvendt den samfundsmæssige væren, der bestemmer deres bevidsthed. Som betyder at en egentlig ændring af menneskers vilkår først finder sted i og med, at mennesket er bevidstgjort om sin samfundsmæssige forudbestemthed. At det, også psykologisk set, kræver at man er bevidst om forhold som betingelse for at kunne ændre dem.

Det som har præget den moderne diskussion, har på den ene side været den udtalte forvirring over at ville gøre op med Freuds statiske syn på den menneskelige natur, som forskellige kritikere betegnede som “borgerlig”. Og på den anden side, og som følge af dette, at stå med to frit roterende akser, nemlig kultur og natur, som man med djævlens vold og magt skulle have til at falde i hak, så det kunne hedde sig, at mennesket ene og alene var kulturbestemt.

Kulturdebatten tog fart midt i 1980’erne - ikke mindst med debatten omkring narcissisme på baggrund Christopher Lasch og hans kontroversielle og omdiskuterede bog fra 1979 ”Narcissismens kultur - en analyse af et samfund i opløsning”. Selv om tanken om, at også den menneskelige natur med alle dens behov osv. var kulturbestemt efterhånden er lagt på hylden, hører man dog stadig ekkoer fra denne rystelse.

Nutidens balancerede syn handlingsmønstre
I dag opererer de fleste retninger inden for psykologien med en balanceret afvejning; at mennesket rent faktisk har en fast forankret natur. Men på den anden side er man også udmærket klar over at kulturen har en vægtig for ikke at sige, altoverskyggende andel i menneskets måde at anskue sig selv på, ikke mindst med hensyn til handlingsmønstre.

Nogle går så vidt, fx behavioristen Pavlov, som til at hævde, at der er et lige forhold mellem en bestemt påvirknings input og handlingens output. Siger samfundsmoralen fx at man skal arbejde, bliver mennesker samtidigt motivet til at gøre det. Men taler vi om, hvorvidt fundamentale motiver og behov er medfødte eller kulturbestemte, er det stadig et problem, hvordan vi skal afgøre hvad der er hvad?

Vi kan illustrere det med et eksempel: Et menneske går tur med en hund. Forestiller vi os, at mennesket er lig med naturen, det vil sige biologiens indflydelse, og hunden er lig med kulturens indvirkning, så bliver det virkelig svært at afgøre, hvad der spiller den største betydning for menneskers handlinger. For er der tale om en dværg, der bliver slæbt af sted af en grand danois? Eller er der tale om en bodybuilder, der slæber rundt med en puddel? Diskussionen omkring dette dilemma bliver hurtigt meget abstrakt. Lad os derfor i stedet se på hvad en handling i grunden er.

Læs også videre herunder om

Psykologi og motiver - hvad får os til at handle

Hvad er eksistentiel psykologi?

Psykologi og konflikter i parforholdet 

Psykologi, karakterneuroser og symptomneuroser 

Psykologiens Problem

Psykologi - hvad er psykologiens historie og baggrund

Hvad er erhvervspsykologi