Profil

Navn
Tea Frigaard
Titel
Psykolog
Hjemmeside
Psykologhjælp til voksne og unge
E-mail
psykologtea@gmail.com
Telefon
+4553800419
Adresse
Sønder Allé 10, 3. tv. , 8000 Aarhus C

Introduktion

Psykolog Tea Frigaard tilbyder psykologhjælp og psykologisk rådgivning til voksne og unge i Aarhus C. Jeg har særlig erfaring med behandlingen af b.la. angst, depression, stress og spiseforstyrrelser - herunder ligeledes tvangsoverspisning (på engelsk Binge Eating Disorder eller BED i daglig tale). Jeg tilbyder både alm. terapi, i trygge og rolige omgivelser i Aarhus og onlineterapi.


Du kan læse mere om mig og om hvad jeg kan tilbyde, på min hjemmeside https://psykologtea.dk

Psykolog_spiseforstyrrelser_aarhus

 

Når tilværelsen bliver svær, kan vi alle have brug for hjælp udefra til at komme godt videre 

 

Når du har fundet vej til denne side, er det måske fordi du leder efter hjælp til at håndtere noget i dit liv, der er svært og smertefuldt. Uanset hvad din udfordring er, er det ofte en stor lettelse at få talt om- og åbnet op omkring det, der gør ondt. Det, at starte til psykolog, kan ofte være forbundet med både nervøsitet og usikkerhed. At række ud efter hjælp til sine problemer, er ofte en stor beslutning, og man kan føle sig meget sårbar. Derfor er det vigtigt, at man i terapien bliver mødt med empati, nærvær og respekt.
I mit virke som psykolog, er tryghed og tillid helt essentielle værdier. Jeg ønsker at møde dig i øjenhøjde, der hvor du er, så vi i sammen kan hjælpe dig tættere på et liv i balance med dig selv og dine følelser. 

Privatpraktiserende psykolog i Aarhus 

 

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og har i flere år beskæftiget mig professionelt med både terapi og psykologisk rådgivning af voksne og unge. I mit arbejde tager jeg i kraft at min uddannelse udgangspunkt i et stærkt, fagligt fundament. Det vil mere konkret sige, at jeg i min behandling trækker på en omfattende viden om, hvordan det menneskelige sind fungerer.

Som klinisk psykolog, har jeg særligt erfaring med behandlingen af

- Angstlidelser (herunder ligeledes OCD)
- Depression og depressive symptomer
- Stress- og akutte belastningsreaktioner
- Spiseforstyrrelser (herunder ligeledes tvangsoverspisning)
- Kroniske- og komplekse sorgreaktioner
- Selvskadende adfærd
- Reationelle problemer
- Selvværdsproblematikker

Du kan læse mere om mine primære erfaringsområder her: https://psykologtea.dk/om-mig/

Din første samtale er gratis

Det kan være svært, at skulle tage det første skridt ud i at søge professionel hjælp hos en psykolog. Der er mange spørgsmål, der kan melde sig på banen i den forbindelse; hvad vil det sige, at “gå til psykolog” og “hvilke forventninger skal jeg gøre mig omkring et behandlingsforløb?”
For at vi kan sikre os, at jeg er den rette psykolog for dig, er den første, indledende samtale hos mig gratis. På denne måde har du uforpligtende mulighed for at vurdere, hvorvidt et behandlingsforløb hos mig giver mening for dig og din situation.

Du kan bestille en gratis forsamtale her: https://psykologtea.dk/kontakt/ 

Sådan arbejder jeg

Jeg lægger vægt på at det, vi arbejder med i terapien, giver mening ift. dig og dine unikke behov. Dette betyder, at jeg ikke arbejder stringent ud fra en bestemt metode eller tilgang. På denne måde har vi i fællesskab mulighed for at skabe det terapiforløb, der passer bedst til dig og dine behov. I mit terapeutiske arbejde tager jeg udgangspunkt i den psykodynamiske tilgang - nærmere bestemt Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP), som jeg på nuværende tidspunkt er i gang med en treårig efteruddannelse indenfor. Dog benytter jeg ligeledes redskaber fra de mere kognitivt-orienterede tilgange - i særdeleshed Acceptance and Commitment Therapy (ACT).

Du kan læse mere om hvordan jeg arbejder, samt om ISTDP og ACT her: https://psykologtea.dk/terapien/

Kvalitetssikring af dit behandlingsforløb

Som medlem af Dansk Psykologforening, har jeg forpligtet mig på at følge De Etiske Standarder For Nordiske Psykologer. Derudover modtager jeg jævnligt supervision og holder mig opdateret indenfor den nyeste forskning og litteratur.

Hvis du har spørgsmål til mine kvalifikationer og/eller min praksis, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Brancher

  • Psykolog
  • angst
  • depression
  • Psykolog
  • Psykologbehandling
  • psykologpraksis
  • psykoterapi
  • psykoterapi
  • relationer
  • selvudvikling
  • selvværd
  • spiseforstyrrelser
  • stress
  • tvangsoverspisning

Hjemmesider

Kort


Psykolog i Aarhus - Blog, Tilbud, Arrangementer, video, Kontakt