Psykoterapeut Coach København Ø

Profil

Navn
Grete Bjerg
Titel
Psykoterapeut og Coach København Ø
Hjemmeside
Psykoterapeut og Coach København Ø
E-mail
gretebjerg@gmail.com
Telefon
27444259
Adresse
Korsørgade 2, 1. sal, dør 3, 2100 København Ø

Introduktion

Grete Bjerg er Psykoterapeut og Coach med praksis i København Ø. Som noget særligt tilbyder Grete også at komme hjem til dig. På det naturskønne Stevns tilbyder hun også terapeutiske samtaler på vandreture.

Grete har fokus på bedre selvværd og støtter dig i at blive din egen fortrolige ven og vigtigste vejleder.

At gå i terapi eller til coaching hos Grete vil mærkbart styrke din personlige udvikling. Her vil det være rigtig godt hvis du også er indstillet på at arbejde med dig selv mellem jeres møder. Grete vil lægge op til hjemmeopgaver, som I udarbejder i forhold til hvad du vil arbejde med i dit liv. Dine hjemmeopgaver kan fx indbefatte mindfulness og ture i naturen.

Med sin spirituelle psykologiske tilgang, har Grete fokus på udvikling af bevidstheden og vigtigheden af at leve i nu’et. Din opmærksomhed og dit nærvær vil blive styrket, så du føler dig mere tilstede og centreret i hverdagen. 

Alle har vi en sjæl, en Essens, som er vores autentiske sunde kerne. En kerne som altid er intakt – uanset hvad vi er blevet udsatte for på livets vej. Problemet er, at vi kommer ud af balance hvis vi blokerer for adgangen til vores Essens. Netop sådanne blokeringer hjælper Grete dig både til at blive opmærksom på og til at fjerne. Du vil opleve stor lettelse, et lettere liv og ægte livsglæde, når du får (gen)etableret kontakten til din kloge omsorgsfulde kærlige Essens.

Grete har den grundlæggende tilgang, at vi mennesker enten styres af frygt eller kærlighed. Kærlighed er altid den primære kraft.  For vi er skabt af kærlighed, og derfor kan man på en måde sige, at frygt i realiteten bør ses som råb om kærlighed. Når du træner dit sind til at se dit liv og handlinger i lyset af kærlighed og tillid, vil du opleve at du har givet dig selv den største og kærligste gave, ikke bare til dig selv og dit immunforsvar, men også til dine medmennesker og til verden.

Grete arbejder ud fra Enneagrammet; et anerkendt typesystem over menneskets forskellige personligheder. Enneagrammet er velegnet til på en meget konkret og yderst brugbar måde at gøre os bevidste om grunde til vi handler, tænker og føler, som vi gør. Selve systemet i Enneagrammet består af 9 personlighedstyper med mange undertyper som alt sammen handler om, hvordan vi bedre kommer til at forstå og blive bevidste om vores livsmønstre i den hensigt at blive mere i stand til at leve fra det autentiske sted i os, der på ægte vis udtrykker hvem vi er.

Grete Bjerg tilbyder en bred buket:

Coaching, psykoterapi, parterapi, gruppeterapi, naturterapi , supervision og privat sygepleje som supplement til den sygepleje, som tilbydes i det offentlige; fx samtaler om sorg og krise, støtte til praktiske og sundhedsfaglige opgaver, motion og genoptræning m.m.

Grete tilbyder også weekendkurser med fokus på Selvværd og Stressreduktion.

Som du kan læse mere om på hendes hjemmeside lige her: www.gretebjerg.dk

Gretes Uddannelser:

Autoriseret sygeplejerske og 30 års erfaring, indenfor både somatik, psykiatri, geriatri og hjemmepleje.

1 årig basisuddannelse i Gestaltterapi, samt 4-årig psykoterapeutisk uddannelse på Nordisk Gestaltinstitut.

1 årig efteruddannelse i Integrativ gestaltterapi v. psykolog Michael Sonne.

HeartCoach uddannelse hos psykolog og spirituel lærer Kisser Paludan.

Enneagram basis uddannelse hos psykolog og spirituel lærer Kisser Paludan.

Kurser i Mindfulness.

Yoga og meditations retreats i Indien.

Brancher

  • Psykoterapi
  • Coaching
  • Parforhold og samliv
  • Spiritualitet
  • Coach København Ø
  • Kurser, workshops
  • Psykoterapeut København Ø

Hjemmesider

Kort


Psykoterapeut Coach København Ø - Blog, Tilbud, Arrangementer, video, Kontakt