Emilia van Hauen er kultursociolog (Cand.scient. soc), HD(A) og IAA, og arbejder primært som foredragsholder, professionelt bestyrelsesmedlem, kommentator og trendrådgiver, og er en af landets mest citerede sociologer, når det gælder den aktuelle tidsånd og moderne menneskers livvilkår. Hun skriver fast for JyllandsPosten, Femina (har vundet Feminas pris: Årets Læserfavorit 2014), Børsen, Kommunikationsforum og for Huffington Post. Hun bliver ofte brugt som kommentator på DR1, DR2 og TV2, og optrådt i flere internationale medier som BBC World, BBC, RTL, Libération, franske Elle mm. Senest var hun vært på programmerne ”Lev Stærkt” og ”Kvinder og sko” begge sendt på DR K.
Emilia van Hauen er forfatter til fem bøger, hvoraf den seneste ”Ladycool. Dit køn er en styrke – brug det!” (Politikens Forlag, 2014) røg direkte på bestsellerlisten. Hendes forrige er bestselleren ”Farvel Egofest. Og goddag til formål og fællesskaber” (2009/Akademisk Forlag) og handler om det skift i tidsånden vi oplever lige nu og er mere aktuel end nogensinde. Den er foreløbig kommet i 3. oplag. De andre bøger er "Moderskab, Lederskab" (2004), ”Myten om den perfekte mor” (2003) begge på Aschehoug Forlag, og "Eliten", Forlaget Møntergården, 1998.
Hun er bestyrelsesmedlem i Messecenter Herning og Danbolig/Torben Hald (bestod CBS Bestyrelsesuddannelse med udmærkelse i 2015), og har siden 2009 været ambassadør for Care Danmark og Hjerteforeningens særlige kampagne Elsk Hjertet. I 2014 vandt hun læserafstemningen i Femina om at blive Årets Læserfavorit. Derudover er hun initiativtager til flere professionelle netværk. Fra 1985-1995 fungerede hun som leder og konsulent i div. salg- og markedsføringsstillinger og ejer og driver i dag sin egen foredrags- og rådgivervirksomhed. Se mere på www.emiliavanhauen.dk