Psykoterapeut i Odsherred

Prep kursus for par - til jer, der ønsker at være i stand til at reparere, forebygge og nyde et liv med hinanden

Blog forfatter

Prep kursuset er skabt til jer, der ønsker at undgå skilsmisse og vil lære at reparere og forebygge de problemer og konflikter, der uundgåeligt opstår i et parforhold.

Der er ikke tale om terapi, men om et pædagogisk tilrettelagt kursus. Jeg synes, det beskrives bedst som en efteruddannelse i at skabe et godt parforhold.

Alt for mange slider kærligheden op. Over ½ af alle indgåede ægteskaber ender i en skilsmisse - hvoraf mange kan undgås, hvis vi vælger at se på parforholdet, som noget, vi skal vedligeholde med små daglige indsatser. Til daglig glæde for begge parter - og evt. børn i forholdet.

Kurset hjælper jer til at få større glæde af jeres forhold og I øver helt konkrete værktøj til at forbedre kommunikationen. PREP sætter fokus på det, som kan styrke forholdet.

Et prep-kursus handler bl.a. om kærlighed, forventninger, glæde, sjov og venskab, men allermest om god kommunikation. Det er både sjov og alvor - og med det formål, at I som par lærer at genkende de konflikter, som skader lige netop jeres forhold. Hertil får I enkle og effektive værktøjer til at forbedre kommunikationen og hermed til at løse problemer.

Kurset er pædagogisk tilrettelægt, med oplæg i plenum, efterfulgt af par-øvelser. Du øver ikke med andre end din egen partner. Under øvelserne får parene enkelvis vejledning af instruktørerne.

PREP er en forkortelse af den amerikanske betegnelsen Prevention and Relationship Enhancement Program. På dansk: Et forebyggende program som styrker samliv. PREP er evidensbaseret og skabt i USA i 1980, og bliver stadig videreudviklet på baggrund af ny forskning. PREP er oversat og bearbeidet til danske forhold af Center for familieudvikling.

Få mere information og se en video om kurset på www.kursus-for-par.dk

Bliv bedre til at nyde - og leve et godt liv med din partner.

__________________________

Nina Schiøtz
Psykologisk Klinik, Odsherred
Psykoterapi, Nada & Supervision
Holtevej 18, Holte - 4571 Grevinge/Odsherred
2670 3670 - nina@nins.dk - http://www.nins.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Prep kursus for par god kommunikation så skilsmisse undgås