Placebo effekten. Kan vi tænke os raske - og syge?

Anonym

For tiden kan du se BBC-dokumentaren ”Placebo – en mirakelkur?” på dr.dk. I programmet følger vi blandt andet en Parkinson-patient, som uden at vide det får placebo-medicin og med det samme får det ligeså godt som med sin sædvanlige medicin. Vi møder også en forsker, der følger de biologiske reaktioner i kroppen på personer, som i den tynde bjergluft får et tilskud af ”placebo-ilt” (almindelig bjergluft, gætter jeg) i den tro, at det er rigtig ilt. I god tro går personerne langt hurtigere, end de ellers ville have kunnet holde til – fordi kroppen straks skruer ned for det signalstof i kroppen, som blandt andet giver smerter i musklerne ved iltmangel. 

Måske mest iøjnefaldende viser programmet et forsøg, hvor halvdelen af en række personer med brud på rygsøjlen får indsprøjtet en særlig cement og den anden halvdel ikke gør. ”Placebo-gruppen” bliver ført igennem præcis samme procedure op til operationen, og selve udvælgelsen sker først, da de ligger på operationsbordet.  Den stærkt lugtende cement bliver også pakket ud i alle tilfælde. Men så holder ligheden op. I stedet for at få sprøjtet cementen ind, bliver ”placebo-patienterne” blot trykket på ryggen, mens operationsholdet som sædvanlig siger ting som ”så er cementen på vej ind”, ”alt går rigtigt fint” og ” bare lige et par minutter mere, så er vi færdige.”

Operationsgruppen gennemfører operationer på 150 patienter i alt, og der er ikke statistisk forskel på hverken smertelindringen eller den funktionsmæssige fordel, som patienterne i ”standard-gruppen” og ”placebo-gruppen” oplever. Vi møder den aldrende Bonnie, som allerede en uge efter ”indgrebet” spiller golf næsten hver dag – på trods af, at hendes brud er ligeså udtalt, som da hun havde konstante smerter og ikke engang kunne hjælpe med opvasken!

Placebo virker altså. Men hvorfor? Forskerne i programmet fortæller, at hjernen i disse placebo-forsøg på grund af vores forventninger frigiver de samme stoffer, som den ville gøre, hvis indgrebene/påvirkningerne var ægte: ”Placebo aktiverer vores naturlige apotek og påvirker hjernen til at sende signaler ud i kroppen.”

Der er mange perspektiver på placebo-effekten, og det bliver undersøgt, om den i virkeligheden også er en stor del af den lindring, vi oplever med traditionel medicin. Et andet perspektiv er, at vi tilsyneladende kan tænke og føle os raske. Placebo-effekten er et eksempel på, hvordan kroppens interne signaler tilpasser sig den måde, vi oplever verden på. Og det er de signaler, vores celler reagerer på, og som derfor hen ad vejen bestemmer vores helbred. Med det når vi frem til det rigtigt interessante for mig: Når vi kan tænke os raske, kan vi også tænke os syge! Denne ”modsatte placebo-effekt” kaldes nocebo-effekten.

Negative forventninger får også betydning

Nocebo-effekten er ganske vist og faktisk statistisk bevist. I The Framingham Heart Study, hvor en hel bys befolkning er blevet studeret siden 1948, har forskerne set, at de kvinder, der mener at have en øget risiko for at udvikle hjertesygdomme, har fire gange så stor risiko for at gøre det. Altså sammenlignet med de kvinder, der ikke bekymrer sig om hjertesygdomme overhovedet. Og der er mange lignende historier i mindre målestok, blandt andre fortæller den amerikansk-indiske læge Deepak Chopra om en mand, hvis læge efter en røntgenundersøgelse finder en skygge på hans lunge og erklærer ham dødeligt syg. Manden dør kort efter, og de efterladte finder et 15 år gammelt røntgenbillede, der viser præcis samme skygge! Det var forventningen om kræft og død, ikke svulsten, der slog ham ihjel.

Nocebo-effekten skyldes altså negative forventninger. Men - hvordan virker det? Ifølge placebo-forskere skaber de negative forventninger bekymring, som igen sætter gang i forskellige processer i hjernen og danner de signalstoffer, der svarer til. Igen er det altså vores krop, der tilpasser sig det, vi oplever.

Jeg er selv ”genetisk disponeret for kræft” og arbejder på en bog om genernes betydning for vores sundhed. Og for mig er det her virkelig vigtig viden. Når negative forventninger i sig selv kan sætte gang i kroppens processer og vores celler tilpasser sig den måde, vi oplever verden på, vil lægelige beskeder som ”du har 80 % risiko for at udvikle kræft i løbet af livet” eller (ofte ubevidste) overbevisninger som ”i vores familie dør vi af blodpropper” få stor virkning på vores sundhed. Ligesom vores kollektive overbevisninger som ”kræft dør man af”. Måske vil endda den øgede bevidsthed, som følger med screenings-programmer og såvel skræmme- som indsamlingskampagner have betydning for udbredelsen af sygdomme. Måske er frygten for sygdommen medvirkende årsag til, at vi får den.

Lise 

__________________________