3 Genveje Til Din Personlige Afklaring

For nylig rejste jeg igennem Italien i bil. Alene. Jeg slog GPS’en fra og havde intet kort til rådighed. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle hen eller hvor mit næste destination var. Jeg havde ikke booket hotel eller planlagt noget som helst på forhånd. Men jeg kendte retningen og så lod jeg mig guide af livet hen af vejen. Og jeg havnede det perfekte sted. Hver gang – og fik netop den oplevelse og det hotel, jeg havde leget med og set for mig i mine tanker. (Og det er en sand historie).

Rejsen i det smukke Italien, har inspireret mig til tre tips, som du kan læse, hvis du står ved en skillevej, føler dig forvirret, eller bare har lyst til at kende mere til, hvordan man kan navigere (eller lade være) i kaos.

1)   Lad dig ikke narre af, hvor du tror, du skal være

Vi lever i et univers af mål, og vækst som noget fast defineret, der urokkeligt søges, arbejdes hen i mod og  som ikke kan flyttes. Vi arbejder med målsætninger, delmål, budgetter og rammer.

Vi er evigt på vej og altid orienteret mod målet med blikket fast rettet fremad. Vi farer af sted for vi skal videre – mange gange uden at ænse omgivelserne. Uden at kigge os omkring og nyde turen. Mange os i hvert fald. Måske ikke dig, der læser dette. Men så kender du måske nogen, der lever sådan. Altid på vej. Evigt fokuserede, målrettede og stædigt arbejdende i fast overbevisning om, at jo hårdere de arbejder for at nå målet, jo tættere kommer de på det.

Men dette er en illusion. For jo mere vi ser vejen til målet som en kamp, mod os selv og andre og dødtrætte og stressede kæmper for at komme et bestemt sted hen. Jo sværere kan det risikere at blive. Et helt konkret eksempel er kampen mod konkurrenterne. Det tærer ekstremt på dine energireserver altid at være i alarmberedskab. Og det kan betyde, at du altid er et andet sted i dit hoved, end du er fysisk. Aldrig til stede eller værende. Altid på vej videre.

Mit bedste råd til dig er at huske,  at nyde rejsen. Og vær fleksibel nok til at lade det mål, du har sat dig flytte sig med uforudsigeligheden og foranderligheden.

2)   Kend din retning

Selvom du skal huske og nyde rejsen, så mener jeg alligevel, det er vigtigt, at du kender din retning. Du skal vide, hvor du er på vej hen. Så du ikke mister udsynet af syne. Din rejse har rigtig godt af at have en retning, et formål og et overordnet bestemmelsessted eller en vision.

Kender du ikke din retning risikerer du at flyde rundt som et løst stykke træ på det åbne hav. Uden mål og med. Og det er der ikke noget galt med. Men du risikerer bare at ende i Frankrig frem for England. Og det er jo lidt ærgerligt hvis du havde en gave med til England. Og kunne bidrage i England fordi du virkelig kunne sproget der.

3)   Få skabt oaser for dig selv

Du skal sikre dig pausen. Oasen. Stilheden. Der, hvor du er alene med dig selv. Uden at skulle være noget for andre eller præstere. Eller tage stilling til noget. Der hvor du mindsker støjen i dit indre og lader roen indfinde sig.

Meditation, Naturen, Pausen uden ord og det bevidste valg om at søge denne oase kun for dig, bliver givet dig tifold igen. Der hvor al information, tanker, følelser og frustration får lov at bundfælde sig og forsvinde, så vandet i dit indre kar bliver mere klart og gennemsigtigt. Så du får mulighed for at kende din virkelige kerne. Ved din blotte væren. Uden præstation og tung oppakning.

----------------

PS. Hvis du synes de to første punkter modsiger hinanden, så har du nok ret. Det gør de også. Men de er begge en del af vores rejse. Så tag dem begge alvorligt. Men ikke for alvorligt.  

Kærlig Hilsen

Helena 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Personlige afklaring - tre genveje. Læs mere på Levlykkeligt.dk