Retreats på Tenerife Sophie Emby

Optimer din undervisning! Kursus for undervisere, lærere og professionelle formidlere på Tenerife

08/02/2020 - 16:00

 

Har du lyst og mod på at kigge nærmere på, hvordan du underviser? Trænger du til feedback og inspiration?

På dette kursus tager vi fat i hver enkelt deltagers undervisningsstil, uanset om du er yoga- eller folkeskolelærer, fysioterapeut eller formidler. Vi kigger på kropsholdning, nærvær og fravær af nærvær, øjenkontakt, stemmen, balance og symmetri, styrke og smidighed – både fysisk og mentalt. Vi skal undervise hinanden, og vi skal tale om vores oplevelser, som elev og som lærer. Dette er en unik mulighed for at lære mere om dine styrker og svagheder som underviser i et trygt forum blandt ligesindede. Du vil få masser af input og feedback, og du vil få rig mulighed for at dele ud af din viden og erfaring.

Endvidere byder kurset på kropsøvelser, grounding, mindfulness suppleret med latteryoga. Udgangspunktet, som på alle mine kurser, vil være i det holistiske, autonome menneske – du er en eneste, der kender svarene.

Kurserne henvender sig til dig, der går med et ønske om forandring og fornyelse, og som er klar til at se på dig selv og din undervisning med nye øjne.

Det kursuscenter jeg benytter, er CO2 neutralt, økologisk og med vegetarisk køkken.

Kontakt mig gerne via telefon eller mail, hvis du vil vide mere: +34 646 50 53 29 eller mail: sophieemby@hotmail.com

 

PROGRAM:

Body and Mind Awareness

Psykomotorisk terapi på Tenerife

Dag 1:

Ankomst inden kl. 16:00

17:00: Velkommen og introduktion til ugen og kursuscentret. Vi sætter ugen i gang med nogle få groundingøvelser samt nogle effektive gruppeøvelser for at skabe en god atmosfære.

Dag 2, 3, 4, 5 og 6:

Vi starter hver dag med gruppeøvelser og latteryoga - følg dette link for at høre mig forklare, hvad det er, og hvorfor det er vigtigt.

Hver deltager vil have forberedt korte undervisningsmoduler, som hver især vil undervise holdet i gennem ugen. Efter hvert modul vil der være tid til spørgsmål og give og modtage feedback. Der vil også være pauser til reflektionbåde alene og i mindre grupper.

Vi bryder ugen op med kropsbevidsthedsøvelser, mindfulness og kortere vandreture.

Dag 7:

Kl. 09:00 til 12:00: Afrunding i grupper. Inden vi siger farvel, afslutter vi med feedback og evaluering af ugen.

 

__________________________

Sophie Emby
Psykomotorisk Terapeut
Retreats på Tenerife




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Optimer din undervisning! Kursus for undervisere, lærere og professionelle formidlere på Tenerife