Opskrift på det bedste brød

Jeg havde sat over til brød i går, men det blev lidt sent, ikke helt rimeligt i forhold til søvnrytmen at bage brøde lige efter midnat ;-)

Men det blev vældig godt så her er opskriften på mit bedste brød:
alt er (helst) økologisk

 

400 g hvedemel

100 g rugmel

100 g grov spelt melt

100 g graham

1 lille "håndfuld" rørsukker (ca 2 sps fulde)

4 saltskeer salt (ca 2 tsk fulde) 

(du kan tilsætte feks 1 håndfuld knuste hørfrø hvis du har lyst til det)

1/2 liter vand ca. (afhænger af månen osv og melets sugeevne)

1 ært-størrelse gær.

Dette giver to brød på ca. 750 gram hver

Alt tørstof kommes i røremaskine, gæren nulres i et (måle)bæger så du kan se den havner som små kugler, lunkent vand kommes over og der røres rundt i det, alt imens maskinen blander melet mv.

Så tilsættes vandet (med gæren opløst i). evt skal der lidt mere eller mindre vand i. konsistensen skal være så dejen er fugtig nærmest så den selv glider af dejkrogene. jeg plejer at lade det snurre 15 minutter.

Så lader jeg skålen stå køligt i 8 - 12 timer (feks natten over) med en tallerken over (et viskestykke kan også bruges, men efter jeg oplevede at dejen virkelig "gav den gas" og indfiltrerede stoffet er jeg gået over til tallerken!)

Drys en smule mel (en håndfuld) ud der hvor du vil ælte, skrab dejen ud og ælt dejen samme med det nye mel. Konsistensen skal være levende men tør på overfladen! (levende er så den flader rimeligt hurtgt ud, når du samler til en bold). Her er det ikke praktisk at tage telefonen, hvis den ringer ;-))))).

Del dejen i to dele og kom i oliesmurte forme. lad det stå et par timer (til det er hævet op igen).

bages i ovn ved 210 grader med varmluft på nederste rille i 40 - 45 minutter. (det er vist en smule varmere end standard, men det er fint.

Når det er færdig ryst dem ud af formen med bunden opad (så bliver skorpen ikke blød) dæk dem med et fugtigt viskestykke, og se om du kan vente 1/2 time før du sætter tænderne i.

Det smager extremt godt.

I min udgave er der sprød skorpe på når de er friske, og konsistensen af krummen er sej/ elastisk, ikke tør, og fin at tygge på. Velegnet til at fryse ned, men det er sjælden jeg har noget til overs til at fryse. foretrækker den skønne duft af nybagt brød.

Så nu sidder jeg i min backjack meditations stol med brød og kaffe foran brændeovnen, og den bærbare på lårene, og sender skivevis af brød ud på nettet.

Velbekommen.

Palle Jensen

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Kan man evt. få et abonnement, der består af en person, der kommer og bager brødet ;-)
Lyder virkeligt lækkert - tak for tippet mr. Grey T

Opskrift på det bedste brød. Få den på Levlykkeligt.dk