Psykoterapeut og Familieterapeut i Faxe og Frederiksberg

Online Terapi - gratis forsamtale

Online terapi - sikker terapi! Har du behov for samtaleterapi?

Jeg ved, at du nok er lidt skeptisk overfor at skulle møde en psykoterapeut på en videoforbindelse, og det forstår jeg godt, derfor tilbyder jeg, at du får den første samtale gratis (30 minutter). Herefter vil en samtale (50 minutter) koste 500 kr.

Risikoen for at blive smittet med coronavirus er en realitet i hele Danmark. Der er øget risiko i det offentlige rum og ved offentlig transport. Det er vigtigt, at vi alle følger myndighedernes retningslinjer, men i disse usikre og utrygge tider, kan det være svært at holde angst og bekymring på afstand, og de negative tanker kan nemt komme til at overskygge de gode tanker. Netop balancen mellem negative og positive tanker er afgørende for vores psykiske velbefindende, og den balance er under pres i disse tider. Relevansen for online terapi er større end nogensinde før.

Lige nu er det særlig vigtigt, at du passer på dig selv og lytter til din krop og dine tanker, symptomer på psykisk mistrivsel skal tages alvorligt og bør ikke udsættes. Der er ingen, der ved hvor længe den aktuelle nedlukning af Danmark varer, vi ved ikke hvornår vi vender tilbage til normaltilstanden, og ventetiden kan forværre din mistrivsel.

Der kan være mange årsager til at kontakte en psykoterapeut. De fleste af os oplever indimellem udfordringer eller svære tidspunkter i livet, hvor terapi og samtaler vil være en stor hjælp. For nogle kommer årsagen snigende og viser sig som vanskeligheder i hverdagen, i forbindelse med arbejdet, i parforholdet eller andre nære relationer.

Det kan også være symptomer på stress, angst, tristhed eller depression. For andre kan der være mere akutte årsager, som for eksempel tab af nær relation, ulykke, krise, sygdom, dødsfald, skilsmisse m.m.

Hvad kan man så gøre, når vi skal blive hjemme?

Svaret er enkelt: Online terapi, det er en sikker og tryg terapi baseret på videosamtaler. Det hele foregår via din tablet, mobiltelefon eller computer, og du bliver overrasket over hvor godt det fungerer sammenlignet med traditionel terapi.

Så, hvad skal du gøre nu? :-)

Ring eller sms 42 72 88 41

Jeg ser frem til at høre fra dig

De bedste hilsner
Thomas Bøttern

__________________________

Familie- & Psykoterapeut Thomas Bøttern
Ny Strandvej 10 - 4640 Faxe
Roskildevej 46 - 2000 Frederiksberg
Tlf. 42 72 88 41
www.thomasboettern.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Online Terapi - gratis forsamtale