Blog

Da jeg blev spurgt om at skrive en blog om at være lykkelig, afslog jeg prompte. Hvad skulle jeg skrive om?

For det første anser jeg mig for alt andet end lykkelig, og for det andre tror jeg ikke verden behøver flere overfladiske råd om hvordan man bliver det. For det tredie tror jeg ikke mit ego ville ha godt af sin egen navle-pillende-rådgivnings-spalte. Jeg har en ubehagelig tendens til at miste kontrolen så snart spotlighten peger min vej.

Og alligevel: Her sidder jeg så og skriver om mig selv.
Det er fantastisk hvordan den lille stemmen inden i en kan smooth talke en til alt mulig.

Ego:"Du behøver jo ikke skrive om at være lykkelig"
Mig:"Hvad mener du? Det er en klub hvor man deler erfaring om hvordan man bliver lykkelig?!"
Ego:"Nettop. Og du ved da en hel masse om hvordan man ikke bliver lykkelig, gør du ikke?"
Mig:"Måske...."
Ego:"Og du er jo buddhist? Og buddhister bruger jo en masse tid på at blive lykkelig, ikk? Så hvorfor deler du ikke bare lidt ud af den erfaring du gør dig på vejen? Rent faktisk ville det nesten være egoistisk at ikke dele erfaringene med andre..."

I forstår godt hvor det bærer hen. Før jeg vidste ordet af det var jeg i fuld gang med at redde menneskeheden fra en grim og ulykkelig skebne. På gaden ville pigerne pege på mig og hviske i sine lår korte skørter:

"Thi hi. Der er han....han der fortæller folk om hvordan man bliver lykkelig. Han er så vis....".

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Om hvorfor det er egoistisk at ikke have en blog