Olivenolie og hørfrøolie giver gode omega 3, men er det overhovedet sundt?

Hej Gitte Ville lige høre angående olie, har ellers altid puttet hørfrø olie i min smoothie, er det ikke ok og hvis nej hvorfor ikke.

Hej X. Olie er det mest forarbejdet produkt, du kan forestille dig. Man tager f.eks. tusinde oliven og presser fedtet ud og lader fibre og en masse næring være tilbage. Så hælder man det på flaske og sælger folk, at de skal have det for omega 3.

Ja, omega 3 er vigtigt for godt helbred. Men det handler om den rette ratio imellem omega 3 og 6 ikke om mængden. Den perfekte ratio finder du i .......tadaaaaaa kartofler, frugt og grønt (igen har moder natur godt styr på det).

I den vestlige verden får vi alt alt for meget omega 6, så vores løsning er der efter at hælde endnu mere omega 3 på. Istedet kunne vi bare skære ned på omega 6. 

Som du ved, er jeg på fedtfattig veganer kost, som jeg kalder Kærlighed og Kulhydrater.

Der var en uge, hvor jeg var doven i køkkenet, fordi jeg havde alt for travlt. Det betød, at istedet for at koge kartofler til kartoffelmos eller suppe, så puttede jeg kartoffelbåde i ovnen med en smule olie. Du ved, dem man køber på frost med 3.5 g fedt pr 100 g.  

Vupti på en uge havde jeg taget 3 kg på. Hvorfor? Fordi kombinationen af kulhydrater fra frugt,  kartofler osv sammen med fedt er en rigtig dårlig kombi. 

Det er som at putte fedt i en vask, hvor vandet så har svært ved at komme igennem. Dr. Neal Barnard forklarer dette på en super fin og simpel måde, så prøv at google ham på youtube og iTunes. Ellers kan du lytte til overlæge Mikael Bitsch fra Rigshospitalet, som jeg interviewede til enerGittes talkshow. Han forsker i fedme og diabetes, og fortæller, at det ikke burde kaldes sukkersyge men fedtsyge. Sukkeret skaber ikke problemer, det gør fedtet.

Mikael Bitsch fortæller, at sukkeret skal IND i cellerne, fordi alle vores milliarder af celler kører på glukose. Flyder der for meget fedt rundt i blodet, har glukosen svært ved at komme ind i cellen (olie i afløbet) og derfor har den brug for en masse hjælpere iform af mere insulin for at få glukosen der ind.

Den gammeldags opfattelse af diabetes to (sukkersyge) var, at det er en sygdom hvor man har for meget sukker i blodet, og derfor skal man undgå alt sukker (kulhydrater).

Svarer til at sige: Vi har problemer med et forstoppet afløb, hvor vandet ikke kan komme igennem, så nu holder vi op med at bruge vand. (groft sagt)

Jeg har prøvet på egen krop. Når jeg spiser tonsvis af mad (minimum 3000 kalorier om dagen) og ikke spiser fedt, andet end det der naturligt er i frugt, grønt og kartofler, så holdes min vægt nede. Så snart jeg spiser bare en smule for meget fedt, så tager jeg på.

Jeg er dog ikke fan af enkelte personers eksempler. Jeg er fan af seriøs forskning der ikke er betalt af hverken medicinalindustrien eller fødevareindustrien. Læs Dr, Neal Barnard, Dr. McDougall og Dr. Esselstyn til at begýnde med. De forsøger heller ikke at sælge dig alt muligt. 

Er Kærlighed og Kulhydrater den eneste vej til at slanke dig? Nej. Kan du også slanke dig på lav kulhydratskure og derved holde blodsukker nede? Ja.

Nogle er meget glade for den såkaldte stenalderkost, og så længe det virker for en, så er det da super.

Jeg er fan af Kærlighed og Kulhydrater, fordi

Jeg elsker at spise store mængder

Det er nemt

Det er simpelt

Behøver ingen kosttilskud

Alle celler kører på glukose, og jeg ser på mad som energi

Bedre for miljøet og dyrevelfærd (læs The world peace diet og tab underkæben)

Men jeg har respekt for, at der ikke findes en one size fits all. Vi er alle forskellige steder i vores liv, også rent psykisk. 

Ps. Børn har brug for mere fedt, og jeg giver min datter mandler, hørfrø mm. Hør Mikael forklarer hvorfor i podcasten. 

Håber det var et svar du kunne bruge

 Kærlig hilsen

Gitte 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Olivenolie og hørfrøolie giver gode omega 3, men er det overhovedet sundt?