Oles yndlingsbøger

Blog forfatter
Igennem årene har jeg læst mange vidunderlige bøger ikke mindst indenfor det psykologiske og spirituelle område. Jeg læser ikke bøger, fordi jeg som sådan interesserer mig for spirituel filosofi eller teori, men de bedste af de bøger jeg har læst, har sommetider givet mig et sprog til at beskrive mine egne og mine kursisters erfaringer, og sommetider har bøgerne selvfølgelig åbnet bevidstheden for nye vinkler og perspektiver på livet. I bund og grund er jeg dog reflekterende praktiker og ikke praktiserende teoretiker. 
 
Det har så været min erfaring, at det danske bogmarked primært har været præget af mere kommercielle og dermed også ofte lidt letbenede titler indenfor det spirituelle område, i hvert fald hvad de oversatte bøger angår. Derfor har det også været svært at finde tilstrækkeligt med bøger på dansk med den samme dybde som på engelsk. Ofte har jeg tænkt, at lige netop en bog, jeg var i gang med at læse på engelsk, burde være tilgængelig på dansk. 
 
I 2013 besluttede jeg mig for at gøre noget ved det. Så jeg begyndte at indhente rettigheder til mine yndlingsbøger og finde gode oversættere, så vi kunne få dem ud på dansk. Forlaget I Am opstod så samme år, og det er siden blevet til næsten 40 titler, som nu er tilgængelige på det danske bogmarked. - Er det så en god forretning? - Nej mildest talt ikke, men det vidste jeg jo godt på forhånd, og det var heller ikke min motivation for at udgive bøgerne. Hvis det havde været en sikker kommerciel succes, ville de store etablerede forlag for længst have kastet sig over rettighederne til mine engelsksprogede yndlingsbøger. Jeg er dog stadig rigtig glad for, at jeg fulgte den indre tilskyndelse. Det er nogle fantastiske bøger, og de gør nu glæde både som en del af pensum på ID Academy’s uddannelseshold, som inspiration på mit eget mentorforløb og for alle seriøst eksistentielt og spirituelt engagerede mennesker.
 
Du kan se bøgerne og læse en beskrivelse af dem på http://id-shop.dk
 
Der er bl.a. nogle af de bedste titler af Stanislav Grof, David Deida, Ken Wilber, Rupert Sheldrake og mange andre pionerer og nytænkere indenfor psykologi, spiritualitet og naturvidenskab.
 
Mine yndlingsbøger handler om et bredt spektrum af emner så som meditation og mindfulness, parforhold og seksualitet, religion og videnskab, ledelse og organisationsudvikling, børn og forældre, sundhed og kost, selvudvikling og psykoterapi, dyr og naturfænomener mv. 
 
Alle bøgerne er kendetegnet ved, at de tager et transpersonligt eller integralt, dvs. helhedsorienteret perspektiv på emnerne.
 
God læselyst.
 
Ole Vadum Dahl

--- 

Læs om Ole Vadum Dahls mentorforløb her: http://vadumdahl.dk/kurser-retreats/id-mentor/mentor/
Læs om ID Academys uddannelser her: www.idacademy.dk 

__________________________

Kærligste hilsner
Ole
www.vadumdahl.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Oles yndlingsbøger