Offer eller årsag?

Er du et offer for dit liv eller er du årsag til dit liv?

Dette er efter min mening noget af det vigtigste du kan blive bevidst om i dit liv.
Hvilken side er du på?
Synes du at bussen kører fra dig – eller kommer du for sent til bussen?

Det er sikkert og vist at der sker uretfærdige ting i dit liv.
Vi
møder mennesker der ikke vil os det bedste, vi oplever tab, svigt eller
andre smertelige ting som vi på ingen måde har bedt om skulle ske for
os eller som vi bestemt ikke har fortjent.
Det sker for alle.

Til gengæld er det meget forskelligt hvordan vi reagerer på disse oplevelser.

Nogen lader sig slå ud og giver op, andre går videre som om intet var hændt,
andre igen slikker sårene og rejser sig så op og går videre.
Nogen begynder mere og mere at forvente det værste, andre beholder en
optimistisk (måske til tider naiv) forventning om at i morgen bliver
det meget bedre.

Nogen mennesker har allerede som tre-årige
opgivet at få hvad de ønsker sig af livet, og andre tror stadig at
lykken venter lige om hjørnet selvom der skal 92 lys i lagkagen til
næste fødselsdag.

Der er ikke noget der er mere rigtig at gøre
end andet. Men jeg kan betro dig at der er noget der er sjovere og
bestemt mere givende end andet. Der er noget der giver dig og ingen
andre magten til at bestemme over dit liv, uanset hvad du så ellers
bliver udsat for. Dette ”noget” er et lille simpelt spørgsmål som du
altid kan stille dig selv når du synes at livet løber af med dig i
stedet for omvendt.

Spørg dig selv : ”Hvad har jeg gjort for at bringe mig selv i denne situation?”

Og
ja, det er et provokerende spørgsmål hvis chefen lige har fyret dig
eller naboens hund efterlader visitkort i indkørslen hver eneste dag...
men fordelen ved at stille sig selv dette spørgsmål er at du får
mulighed for at vælge.

Selve spørgsmålet giver dig indflydelse.
Hvad kunne du selv have gjort andeledes for at situationen måske slet ikke var opstået?
Det
betyder en meget stor forskel i dit nervesystem, når først du har
”slugt” kamelen der handler om at du selv har andel i det der sker for
dig i dit liv – også det dårlige.
Ved at komme om på årsagssiden kan
du vælge at gøre noget andet, at flytte dig, at komme videre, at lære
af dine erfainger og at blive klogere. Når du er på årsagssiden af dit
liv må du nødvendigvis tage dig selv alvorligt, sige til og fra og når
du gør det vil du samtidigt bygge dit selvværd og din integritet op –
og det betyder gode følelser.

Offer eller årsag?

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Så sand så sandt. Placering af skyld er det værste: som alle instantly skyder væk: lige fra Bill Clinton til den lokale butikstyv lyder det: "jeg har ikke gjort noget". Vores andel og selvforskyldthed i mange af de livskriser vi "uforvarende" ser os placeret i, er nok den vigtigste erkendelse vi kan gøre os: og jo før jo bedre. En som beskriver dette bedre end nogen anden er... på trods af fordomme, og ja jeg har svært ved selvhjælpsbøger... men ingen fordom uden undtagelse... okay det var det lange tilløb: Dr. Phil's (ja, tv-prædikanten) bog "Livsstrategier" er svært indrømmet den bedste bog om dette issue, den går til benet, ingen get away car: spring indledningen over: start med kap. 4 og 9. Enjoy. den fås som billig bog ellers på biblioteket.

Love
Doreén

Offer eller årsag?