Nyhedsbrev: Julehilsen 2010

Kære professionelle

Allerførst. En taknemmelig hjertensvarm julehilsen til alle jer der har været ombord længe og alle jer nye.

Levlykkeligts  motto: ”at vi ikke kommer længere med andre end vi er kommet med os selv” pointerer vigtigheden af personlig udvikling og livskvalitet. Når vi gør godt, når vi oplever at vi gør en positiv mærkbar forskel for andre, kommer vi jo også videre med os selv. I livet og erhvervslivet.

Derfor har det været Levlykkeligt’s vision fra begyndelsen, for snart 5 år siden, at forbinde alle jer professionelle der skaber livskvalitet og personlig udvikling med de som har brug for det. I et fællesskab som både bygger på og bidrager til visionen om at gøre Verden bedre. Dette var, er og forbliver missionen. En mission som alle på Levlykkeligt er med-skabere af.

Som vi fortalte i det seneste Nyhedsbrev, se link i bunden, er gennemgribende glædelige fornyelser og forandringer på vej til Levlykkeligt.dk. Fornyende forandringer der vil løfte, lette jeres arbejde, og berige jeres marketing på internettet op på et helt nyt niveau. Et niveau som, i al beskedenhed, ikke tidligere er set herhjemme; som samler de nyeste muligheder og jeres indsats under én hat. Derfor er det så vigtigt, glædeligt og tilfredsstillende for os bag Levlykkeligt snart at kunne radikalt styrke udbredelsen, synligheden og derved marketingen af jer. Både på Levlykkeligt og ud over hele internettet.

Selvom I professionelle jo er beskæftiget med at hjælpe andre, skal I jo ikke glemme at hjælpe jer selv ;-) derfor har vi kreeret kreative ”hjælp-til-selvhjælps”- pakker til jer; der vil gøre det nemt, billigt og en banebrydende ny måde hvor I efter behov selv lærer, kontrollerer og fremmer jeres egen fremtidige marketing: i levende billeder og andre services… som vi ikke løfter sløret for lige nu ;-)

Ja, så der er tryk på i moderskibets maskinrum – og varmt. Så hvis vi her ombord skal nå at kunne give jer gaver først i det nye år, og også selv være lidt med i Julehyggen, er vi nødt til at ringe af for denne gang.

Vi ønsker jer alle en glædelig Jul. Pas godt på jer selv og hinanden.

Lykkelige Julehilsner fra
Team Levlykkeligt
Signe og Jens

Læs det seneste nyhedsbrev her: Champagnebrevet

 

Relaterede artikler efter område



Nyhedsbrev: Julehilsen 2010