Psykoterapeut København Katrine Boeck

NEJ - JEG ER IKKE VIDERE

21/11/2018 - 19:30

Foredrag om sårbarhed og livsvilkår 

- hos mennesker midt imellem normalitet og kontanthjælp

Dette spændende foredrag handler om den gruppe af mennesker, der ikke regnes for at være udsatte, men som alligevel lever et liv på nedsat kraft i forhold til andre, på grund af en udefinérbar eller mere skjult sårbarhed, der bare ikke vil gå væk – ofte til stor forundring for omgivelser og samfund.

Det er den gruppe af mennesker, som vi typisk vil anse for at kunne arbejde fuld tid, og måske gør det – men med store konsekvenser. For når man ikke synes at være så præget som dem, vi tydeligt kan se er sårbare på den ene eller anden måde – så må man jo kunne det samme som alle andre.

Derfor lægger samfundet og helingsbranchen et vist pres på denne gruppe for at fixe sårbarheden – hvilket kun gør den værre, da god tid og rummelighed er en af de vigtigste parametre i at håndtere en sårbarhed.

Kom og hør Psykoterapeut, Akademiøkonom og Retoriker Katrine Boeck fortælle om sårbarhed og dens mekanismer, samt sårbarhedens konsekvenser for mennesker, der ikke regnes for at være sårbare, og som derfor må leve med gabet mellem samfundets og omgivelsernes krav – og virkeligheden inderst inde.

Foredraget afholdes næste gang i Kvarterhusets store sal, Amager, kl. 19.30 - 21 den 21. november 2018. Det er gratis, men tilmelding er nødvendig, og foretages ved at sende en sms på tlf. 23 20 69 83. Billet er din bekræftelse på sms, og fremvises ved indgangen fra kl. 19.15 - 19.30.

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i København/Lyngby.
Læs mere på: http://coachcare.dk/




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Nej - jeg er ikke videre