Mormor er du en engel

Mormor er du en engel? Jeg var engang en lille pige, som måtte så gruelig meget igennem før jeg fandt min egen vej. Tidligt i mit liv, oplevede jeg, hvordan det var at miste. . Og da min kære mormor som den fjerde af mine allernærmeste døde, brast min lille verden. Jeg fandt ikke rum og plads til min smerte, så jeg lukkede den inde i mig selv. Jeg havde før bevæget mig væk fra mit hjertes sti, men denne gang farede jeg for alvor vild.

Sådan gik jeg videre i mit liv. Og en dag blev jeg voksen. Ingen kunne se på mig at jeg var faret vild. Ingen kunne se den triste og bange lille pige, jeg havde indeni. Og jeg glemte det næsten også selv.

Jeg mødte en dejlig mand og sammen med ham fik jeg en henrivende datter. Som vi nærede stor kærlighed for.

Tiden gik. Men en dag vendte mørket tilbage. En af mine  nærmeste var meget syg. Han rakte sin hånd ud mod mig og bad mig tage den. Siden dengang med mormor havde jeg været bange for at miste og jeg havde mest lyst til at løbe sin vej. Men se noget forunderligt skete. Mit hjerte åbnede sig og den lille pige jeg havde indeni kiggede ud og bad mig tage den syges hånd.

Jeg tog hans hånd og så, at på den måde gav jeg også den lille pige i mig selv en hånd. Sådan sad vi sammen. Vi delte smerten, usikkerheden og angsten. Englene og lyset fandt vej til os, og favnede os. Og pludselig så jeg, at det var smukt, kærligt og lyst og ganske trygt. Det var ikke farligt. Jeg så, jeg havde taget fejl.


Jeg kunne nu se vejen, og vidste at jeg måtte vise den til min datter, derfor tog jeg hendes hånd. Mens vi gik sammen, fortalte jeg min datter om det smukke jeg havde set.  Jeg fortalte også om livet. Og at alt som fødes, en dag må dø, og når den dag kommer vil  vores kroppe blive til muld, men sjælen vil blive hentet af lyset og englene.  Og det er så smukt og så trygt.

Med glæde så jeg, hvordan min datter trygt og naturligt snakkede med englene og dem hun havde mistet. En dag sagde min datter. ”Mor jeg elsker stadig farfar, og ved du hvad, jeg tror jeg hjælper ham, fordi når han sidder deroppe og kigger ned på mig og ser hvad jeg laver, så bliver han så glad. ” En anden dag sagde min datter ”Mor når vi er på kirkegården er det meget nemmere at se farfar og snakke med ham. Men ved du hvad, her er altså mange flere, og det er ikke dem alle, jeg kan forstå”.

Der var det, det det hele handlede om. Barnets uskyldighed, accepten og trygheden, at være tryg også når ens nærmeste går bort. Det at kunne snakke om det. Det at kunne dele det.  At vide at det var den naturligste ting i verden. Min datter var ikke blevet bange som jeg selv blev bange dengang.

Senere kom et andet menneske forbi mig og greb min hånd, også han skulle af sted. Sammen så vi på himlens porte og den uendelige kærlighed som her ventede sammen med englene og lyset. For vi havde åbnet vore hjerter så vi kunne se.  Sådan skiltes vi og så ej hinanden igen, men vi vidste begge, at i hjertet kan alting gro og intet bliver adskilt.


Voksende gik jeg videre på min vej. Vist gjorde det ind imellem ondt, men det var mest når jeg for lidt vild, blev i tvivl og mistede tilliden. Men nu fandt jeg den altid igen. Hvad skulle jeg gøre med alt det smukke jeg havde set og erfaret. Det vidste jeg ikke. Men så skete det.

En nat kom min mormor til mig i den smukkeste drøm. Mormor favnede mig og fortalte, at alt var som det skulle være. Hun tørrede mine tårer af kinden og sagde at hun jo stadig var der, lige der i mit hjerte. Jeg mærkede efter og vidste at det var sandt. Vi tilbragte en smuk og kærlig tid sammen lige der i hjertet.

Inden mormor igen forsvandt, sagde hun, husk min pige, du må følge dit hjerte, følg dit hjerte, så farer du aldrig mere vild. Lad intet tage dig bort fra dit hjertes vej, det er din vej, uanset hvad alle andre siger.
Da slog jeg øjnene op, jeg kunne stadig mærke mormor. Jeg  følte hendes varme og hendes kærlighed. Jeg var lettet og glad. Det måtte jeg dele, men hvordan.

Pludselig  vidste jeg det, jeg måtte skrive en historie. En historie, så kunne jeg dele.


Mens jeg skrev blandede ansigter af gammel sorg og ny glæde sig i min proces med tårer og latter.  Historien voksede, og jeg voksede. Jeg kom nærmere og nærmere mig selv, og gamle uforløste følelser fik deres frihed, og nye velsignede følelser spirede og voksede i takt med historien.

Og  kiggede man nærmere efter kunne man se, at et sted i historien var min drøm. Et sted i historien var min mormor. Et sted i historien var jeg selv.

Flere gange undervejs viste tvivlen sit ansigt i mennesker omkring mig, som ikke troede på det jeg gjorde. Men jeg blev ved, mit hjerte talte her klart og tydeligt. Det havde et smukt og kærligt budskab, som jeg måtte bringe.

Jeg fulgte min drøm, jeg fulgte mit hjertes kalden og historien blev færdig. Min glæde var stor. Her var en bog om døden, livet, engle, tro, håb og kærlighed. Et forlag så min drøm og hørte mit hjerte og sammen udgav vi bogen mormor er du en engel.

Mennesker som havde købt min bog begyndte at skrive til mig og delte deres taknemmelighed med mig.

Jeg græd af glæde over brevene, bevæget og glad for at mine ord fandt vej til dem, der havde brug for dem. Jeg græd af glæde, fordi jeg nu kunne se, at bogen havde sin plads i verden. Jeg græd af glæde over at jeg uanset hvad andre havde sagt, havde lyttet til mit hjerte. Jeg græd af glæde, fordi jeg nu havde modet til at forsætte, og jeg vidste det var vigtigt, vigtigt for mig.


Anmeldelse af "mormor er du en engel?"
Svend Andersen, Cand.Psych. skriver:
Små børn, fire til ti år, har en naturlig trang til at stille de mest fundamentale spørgsmål til livet: "Hvor kommer vi fra?", "Hvis Gud skabte os, hvem skabte så Gud?", "Hvad sker der, når vi dør?" "Hvis mormor er i himlen, kan vi så vinke til hende, når vi flyver forbi?" Børn fortæller ofte, at de har set engle, trolde, feer og andre væsener. Desværre bliver de ofte afvist med den slags oplevelser. Denne lille bog om døden, livet, tabet, Gud og engle er alene ved sin åbne undren over livets store spørgsmål en vigtig bog. Den tager fat i nogle af de største spørgsmål vi mennesker stiller os, lige netop der i livet, hvor vi mest naturligt møder dem, nemlig i mødet med døden. Vi voksne har stadig svært ved at forholde os til døden og smerten ved tabet og til det, der ikke kan sanses, vejes, og måles. Vi veksler mellem at skubbe det væk og undlade at tale om det og mellem at se det i øjnene og tale åbent om det. Bogen vælger at konfrontere os med døden og tabet og engle på den naturligste måde vi kan: Barnet der åbent og naturligt stiller de rigtige spørgsmål og får os voksne til at overveje svarene. Læsningen af bogen kan yderligere - netop ved sin undren - blive en del af bearbejdningen af sorgen for både barn og voksen og en fælles oplevelse af at selv døden peger tilbage på det gode liv. Der findes ikke megen litteratur for børn om mødet med døden. Denne bog udfylder derfor en vigtig rolle og vil naturligt få sin plads såvel i hjemmet, på bibliotekerne som i daginstitutionen.

Køb af bog
Normalprisen for bogen er 88kr, køb den nu for 50 kr. plus forsendelse.
Bogen er rigt illustreret med smukke billeder, og en blank side, hvorpå barnet kan lave sin egen tegning til historien, eller vedr. noget som fylder for barnet.

kontakt

mail: hasselvang@mail.tele.dk, tlf.: 74855198, hjemmeside, www.nielsen-universal.dk 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Mormor er du en engel