Jeg er psykoterapeut med speciale i eksistentiel terapi og instruktør i mindfulness og anvendt meditation.
Min praksis er baseret på et holistisk menneskesyn og jeg arbejder med alle aspekter af livet:
- det kropslige og sanselige
- det følelsesmæssige
- det mentale og tankemæssige
- det psykologiske
- det åndelige og spirituelle
Jeg er især optaget af, hvordan vi som mennesker udvikler os gennem vores kriser, - både almindelige livskriser, hvor livet bevæger sig fra en fase til en anden, og de kriser som opstår af begivenheder i vores liv, hvor vi mister fodfæstet for en tid, som f.eks. ved dødsfald blandt ens nærmeste, skilsmisse, alvorlig sygdom og stress.
Min vision er at skabe rum for selvindsigt og nærvær. Et menneske, der har selvindsigt og nærvær, er i stand til at forløse sit eget og andres fantastiske potentiale.
Jeg tilbyder individuel samtaleterapi, sorgarbejde individuelt og i grupper, samt kurser i meditation og mindfulness.
Mulighed for online samtaler.