Mit liv er gået i stå - hvad gør jeg

Anonym

Kan du nikke genkendende til følelsen af, at dine kompetencer ikke matcher det, du gerne vil? Eller at du gentagende gang har fejlet og derfor er ved at miste troen på dig selv?

Læs med her og få mit svar på, hvad man kan gøre ved det.

Jeg er 32 år og føler, at mit liv er "gået i stå". Jeg har ikke været i et fast forhold i to år og synes, jeg brænder fingrene hver gang, jeg dater en mand. Umiddelbart virker manden sød, men det ender alligevel med et brud. Det er det samme med min karriere. På et tidspunkt havde jeg mit drømmejob, men blev sagt op, og nu føler jeg, at jeg er kommet bagefter på arbejdsmarkedet og ikke slår til, dvs. jeg føler ikke, at jeg har de kompetencer, der skal til for at kunne få det job, jeg ønsker. I det hele taget synes jeg, at mange af de ting, jeg går i gang med, fejler, og nu synes jeg, at jeg efterhånden er hoppet op på hesten mange gange - blot for at falde af igen og igen. Hvad mangler jeg? Efterhånden er alle nederlagene ved at gå ud over min selvtillid. Tror du, at jeg kan komme op på hesten og være sikker på at kunne blive siddende og opnå, hvad jeg ønsker, nemlig et liv i balance med mig selv, en sød mand ved min side og en inspirerende karriere? Eller skal jeg hellere lade være med at prøve og stille mig tilfreds med, hvad jeg har?

     Mette

Om du nogen sinde vil komme op på hesten igen? Ja, du kommer op igen, men du falder også af igen. Det kun at kunne definere dig selv som succesfuld, når du har styr på det hele, er det, der forårsager dig smerte og forvirring. Når vi tror, at vores liv skal se ud på en bestemt måde, før vi er ok (både i vore egne og andres øjne), vil vi blive ved med desperat at holde fast på et bestemt billede af virkeligheden og dermed gå glip af at kunne nyde hele vores liv. At have hovedet nede i mudderet kan nogle gange give os de største gaver og muligheder. Med andre ord: Vi har alle prøvet at fejle igen og igen. Problemet er ikke så meget det at fejle. Det er hvilken mening, vi tillægger vores fiasko, der betyder noget. Det lyder til, at du tillægger dine fejl den mening, at ingenting virker for dig, og at du ikke duer. Og du fortæller dig selv den historie, at du er gået i stå, fordi du tillægger dine fejl den betydning. En sådan historie har desværre kun én funktion: At gøre dig i dårligt humør. Begynd at tillægge det at fejle en betydning, der støtter dig i stedet for at stoppe dig. Spørg dig selv: "Hvad er gaven i det, jeg oplever lige nu?" Og "hvad kan jeg lære af dette?". Du vil måske sige "er det ikke lige lidt for solskinsbrille-agtigt?". Og jo, det er det måske, men hvad er alternativet? Er det bedre at grave sig ned i mudderet for evigt, hver gang vi er i en bølgedal? Én ting, jeg med sikkerhed ved, er, at bag enhver sejr ligger utallige fiaskoer. Med andre ord: Det er et godt tegn, at du fejler. Det betyder nemlig, at du prøver! Og det er den mening, du med fordel kan tillægge dine fejl. Du spørger, hvad du kan gøre for at komme videre: Første skridt mod at skabe det liv, du ønsker, er, at du opbygger dit forhold til dig selv. Dit ydre liv er en direkte refleksion af dit indre liv. Det vil sige, at når du stoler på dig selv og dine egne indre ressourcer, så vil resteførste skridtn af verden forekomme imødekommende og fuld af muligheder. Kunsten som menneske er at skabe et liv, der motiverer dig til at være et menneske, du selv kan respektere. Som ved ethvert andet mål er det vigtigt, at du starter med at definere, hvad et sådant menneske og et sådant liv består af for dig. Grib en pen med det samme og skriv svarene på følgende spørgsmål ned: "Hvordan vil mit liv se ud, hvis jeg fra nu af lever det ud fra en grundoverbevisning om, at min egen selvrespekt altid skal æres og have førsteprioritet?". Det at være menneske er en rejse. Alt for mange af os tror, at vi skal føle os gode nok og være kompetente, super professionelle, nærmest perfekte, før vi kan gå ud og møde verdenen. Det er helt forkert. Alle, jeg har mødt, som betragter sig selv som succesfulde, har én ting til fælles: De har ikke noget problem med at fejle! Så du er på rette vej. Du ved både, hvad du vil have, og du går også efter det. Dine fejl viser jo, at du handler og gør noget. Bliv ved med det! Lad være med at fortælle dig selv historier om at være gået i stå, de får dig kun til at tænke dårligt om dig selv - og det er der ingen grund til. Dit liv er bestemt ikke gået i stå. Tværtimod. Din hvide hest venter uden for din dør, og hvem ved, næste gang du falder af, kan det være, at din prins står klar med en udstrakt hånd, når du åbner dine øjne. Det vil du aldrig finde ud af, hvis du ikke sætter foden i stigbøjlen.

     Sofia