Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet

"The missing link" i selvfølelsen

Jeg møder det ofte, alt for ofte - denne dybe følelse af at ikke være god nok, ikke at slå til.

At behøve at bekræfte sig selv hele tiden, og at mangle tro på sin egen person. Jeg møder det næsten kun hos kvinder, omend det kan skyldes, at jeg mest møder kvinder. Jeg har tre jobs, hvoraf to af dem mest involverer kontakt med kvinder. Det ene af disse job er som praksissygeplejerske / lægesekretær, og det andet er som frivillig meditationslærer ved Brahma Kumaris, hvor der mest kommer kvinder. Og igen og igen støder jeg på fænomenet lavt selvværd. Hvad er gået galt?

Hvorfor er det så svært for mange, på trods af en god karriere og et godt familie liv, at have et dybtfølt harmonisk forhold til sig selv? Hvor man ikke behøver at præstere for at føle sig værdifuld? Eller behøver bekræfte sig selv i relationen til andre? Men hvor man i stedet i det skjulte tigger om kærlighed og opmærksomhed. Eller er det kun mig som møder det alt for ofte?

Her i eftermiddag, en helt almindelig søndag eftermiddag, kom der en sådan dyb ro over mig. Inderst inde en følelse, at alt er ok, også mig. Der er mange ting at lære og ændre – både udadtil og indadtil, men grundlæggende er jeg som menneske ok, og jeg behøver ikke søge efter mig selv i andre eller i stramme ambitioner. En dybfølt accept og fred, som jeg ville ønske, at mange af mine ”medsøstre” også kunne opleve.

Intentionerne er der ikke noget i vejen med; ønsket om et godt liv ikke kun for sig selv, men stort set for alle. Den intellektuelle kapacitet fejler heller ikke noget, måske snarere tværtimod. Arbejdsevnen er i topform, og multi tasking har nok altid været der, men nu har det også fået et passende navn. Den psykologiske viden omkring adfærd og relationer bunder ofte i en stor erfaring. Alligevel... inderst inde kommer den lille stemme – du er ikke god nok. Alligevel inderst inde kommer følelsen af, at ikke holde af sig selv som menneske. Hvorfor dette?

Tilbud på at rette på dette mangler ikke – alt fra decideret selvværdskurser til gudindekurser, alt fra kommunikations- og assertionstræning. Resultaterne virker ikke altid overbevisende på mig? Jeg tænker ofte på, om det er fordi den åndelige dimension mangler, for at få fat i de dybe bagvedliggende årsager.  Altså, at det i stedet bør handle om, hvem man er inderst inde. For mig ligger der nemlig en stor hemmelighed skjult i denne enkle kendsgerning: Jeg er en sjæl – en lysende smuk bevidsthed, en energi af liv og fred .
 
Hvis grundlaget for mit selvværd er noget så foranderligt som alder, udseende, stilling, relationer – så vil mit selvværd altid have usikker grund, og derfor skabe både stress og usikkerhed. Fordi hvis "noget sker" på en hvilken som helst dag, som ryster disse ydre omstændigheder, så er jeg på bar bund – igen.

Hvis grundlaget for mit selvværd er noget så uforanderligt som en evig sjæl, inderst inde altid fredfyldt og kærlig – da skaber det tryghed og stabilitet, midt i den ydre forandring. Og det er meget nemmere at holde af en smuk, strålende sjæl, i forhold til det fysiske, som nogle gange passer ind, andre gange ikke. Som nogle gange har det godt, andre gange har ondt. Mens sjælen altid har det godt, eller snarere af natur er godhed, renhed, skønhed, visdom, fred og glæde.

Det kunne jo komme an på en prøve, om denne bevidsthed gør en forskel. Prøv! Forestil jer ”seeren”, et punkt af bevidst energi, som ser ud gennem øjnene, som får øjnene til at se. Saml tankerne i dette punkt af bevidst lys inde i hovedet fra tid til anden i løbet af dagen. Tænk på dine kollegaer som smukke sjæle, som bor i denne store krop, se bagved det umiddelbare og opdag nye dimensioner i både dig selv og i dine medmennesker. Absolut en prøve værd.

Sonja Ohlsson
sonja.ohlsson@dk.bkwsu.org

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
"The missing link" i selvfølelsen