Psykoterapeut København Hanne Christensen

Misbrug - er du barn af eller voksent barn af misbruger få hjælp af Psykoterapeut i København

Blog forfatter

Psykoterapeut Hanne Christensen  - om misbrug og de pårørende

Jeg tilbyder at støtte og hjælpe dig og din familie i individuel terapi og/eller par- og familieterapi i trygge proffessionelle rammer.

Er du et sted i livet, hvor du oplever tristhed, kaos eller at livet er rigtigt svært for dig at håndtere, så lad mig støtte dig i at få skilt tingene ad og hjælpe dig med at bearbejde det som er svært.

Du ved og kan hurtigt mærke, når vi begynder at tale om din livssituation, hvad der er vigtigst og hvad der blokerer for din energi og opfattelse af det gode liv.

Familien med en misbruger

Misbrugeren bliver mere og mere afhængig og benægtigelsen større og større, familien fortsætter med at reagerer i overensstemmelse med den misbrugendes adfærd.

Hele familien har tilpasset sig det dysfunktionelle liv som følger med en misbruger, hvis nogen spørger, hvordan de egentlig har det, så lyder svaret paradoksalt nok, at de har det storeartet. Det er blevet deres overbevisning. At forholde sig til den frygtelige virkelighed, ville være alt for smertefuldt og farligt. At alt var anderledes inden misbruget kom tydeligt ind i billedet, føles nu at høre til en fjern ikke eksisterende fortid.

Anklagerne, bebrejdelserne og nedgøringen er blevet almindelige og hører til dagligdagen for familien. Man bilder sig ind, at man har forårsaget faderens eller moderens misbrug og ulykke og kommer dermed til at stå med skyldfølelse og en skam, der lammer alle andre følelser og handlingsmuligheder.

Partneren tror, at hun er årsag til alt det onde. Hvis blot hun havde handlet på en anden måde, så ville manden aldrig være blevet misbruger. Børnene har lignende skyldfølelser: hvis de havde været dygtigere og mere hjælpsomme, så kunne faderen/moderen have ladet være med at drikke, tage stoffer, spille eller lign. og så havde de været en lykkelig familie... 

Rædslen og skammen tager til. Familien trækker sig tilbage fra sine tidligere sociale kontakter og isolerer sig. Angsten og ensomheden tager over, børnene tager ikke venner med hjem, de ved ikke hvad de kommer hjem til.

At vokse op med en misbruger

At leve med en misbrugers adfærd gør, at barnet udvikler nogle følelsesmæssige lidelser, der ikke bliver mindre med tiden - tværtimod - medmindre barnet/det voksne barn bevidst gør noget ved dem, ved at søge behandling.

Børn og voksne børn af alkoholikere udvikler bl.a. følgende træk til fælles:

de er i tvivl om, hvad normal adfærd er

har svært ved at gennemføre et projekt

lyver når det ville være lige så nemt at sige sandheden

udøver nådesløs kritik

har svært ved at more sig, livet er blevet alt for svært og alvorligt

tager sig selv meget højtideligt og tåler ikke kritik

har problemer med nærheden til andre

overreagerer på forandringer, som de ikke har kontrol over

søger konstant anerkendelse og bekræftelse fra andre

føler ofte de er anderledes, forkerte og utilstrækkelig 

alt sammen frygtelig livshæmmende adfærd.

Befri dig selv

Gør dig af fri af din families misbrug. Jeg hjælper og støtter dig, når dit liv er blevet uhåndterligt på grund af samlivet med en alkoholiker, en spiller, en madnarkoman, sexnarkoman, arbejdsnarkoman eller en person med anden form for tvangsmæssigt misbrug eller kemisk afhængighed.

Jeg hjælper dig, når dit kaotiske indre og håbet om at få kontrol over dit eget liv, ligger bag din kontrollerende adfærd.

Jeg støtter dig i at holde op med at kontrollere den anden og begynde at interessere dig for dig selv og dine egne følelser, så du kan begynde at leve dit eget liv.

Jeg hjælper dig med at få det bedre.

Du er velkommen til at kontakte mig på tlf. 23985826 eller skrive en mail på hc.psykoterapi@gmail.com. Du kan læse mere på Kbhpsykoterapi.dk.

Kærlig hilsen

Hanne Christensen,

Psykoterapeut & Parterapeut

 

 

 

 

 

 

 

__________________________

Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Psykoterapeut København få hjælp til misbrug læs mere