Misbrugsbehandling - afhængighed

Blog forfatter

Misbrugbehandling - afhængighed 

Nogle mennesker ender i et misbrug, fordi de over tid har været i mistrivsel og er blevet overbelastet. De har søgt at dulme smerterne og ”selvmedicinere sig”.

Læs mere om misbrugsbehandling her 

I den psykoterapeutiske samtale går vi sammen på opdagelse i din identitetsfortælling og kigger nærmere på de bump, du har haft på vejen. De bump kan være af mange forskellige slags og kan variere af styrke ift., hvilken belastning det har givet dig. Over tid bliver man afhængige af misbruget. Når man er ude i et misbrug kan dette også udløse andre negative effekter (dog ikke nødvendigvis). F.eks. dårlig økonomi, helbred, relationer, kriminel adfærd mv.

Din aktuelle sociale situation og dine tidligere erfaringer og oplevelser afdækker også, om der er ressourcer i familien og netværket, som kan udgøre en støtte i behandlingsforløbet, eller der omvendt er fastholdende faktorer tilstede. Et misbrug er en afhængighed og kan være mange andre ting end hårde stoffer og alkohol. En afhængighed der udvikler sig til et misbrug kan blandt andet være af følgende:

- Hash – hårde stoffer

- Alkohol

- Sniffe gas

- Pornografi / sex

- Spil / ludomani

- Cutting

- Shopping – købe trang

- Sukker / overspisning / spiseforstyrrelse

- Nikotin / kaffe

- Medicin

- Overdrevet sport / f.eks. store mængder af løb

- Internet eller mobiltelefoni

I terapien tager jeg den svære samtale om misbruget, og vi taler om, om du er klar til at tage springet til at lave en ændring og komme fri af dit misbrug. Jeg vil søge, at motivere dig tl at gøre noget ved det, men en sådan motivation skal også komme indefra. Jeg anvender en kognitiv tilgang i forhold til at afklare, hvordan misbruget, tanke og følelsesmønsteret, er skruet sammen. Hvornår afhængigheden presser sig på mv. Dernæst tages der små strategiske tiltag, til at blive fri af dette.

Jeg understøtter med nærværende interesse, hvad den enkeltes behov er for ift. at komme fri af misbruget. Hvad er den ønskede tilstand? Ønskede adfærd? Hvad skal personen kunne se? Føle? Tænke? Da min tilgang også er en systemisk tilgang vil jeg se på helheden. Er der nogle i personens netværk, der kan agere som støtte i den hårde afvænningsperiode? Hvad kan der sættes i stedet?

Min fornemste opgave er, at støtte dig igennem psykoterapien. Du skal opleve tryghed og sammen kan vi gå på opdagelses i, hvilke problematikker der ligger til grund for dit misbrug. Du vil blive bevidstgjort og få mere fokus på dine muligheder og positive tanker. Du vil få et større selvværd og herigennem skabe nye tanke- og adfærdsmønstre, der både minimerer og forebygger din psykiske tilstand, så du herigennem kan finde nye veje og slippe misbruget.

__________________________

Vivi Hinrich
Psykologi Århus
https://psykologipsykiatri.dk/

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Professionel misbrugsbehandling i Århus