Mindfulness vejen til fællesskaber

Jeg synes, det er mægtigt interessant at se, hvordan vores samfund på så mange måder bevæger sig i individets retning, med dyrkelse af “reality TV” i alskens udformninger, fokus på skønhed og mode som individuelle pejlemærker for, hvad det velfungerende menneske er for en størrelse. Man kan stort set ikke åbne et dameblad eller et magasin, uden der er tilbud i stil med “Find dig selv på kun 7 dage” og “Rejs med os til bjergtoppen i Langtbortistan og find din egen ro og helhed”. Og alt med stor fokus på, hvad individet kan få ud af det. “What’s in it for me?”

Enhver med respekt for sig selv, der gerne vil være med på moden, skal kunne løbe et marathon eller i hvert fald bare en halv-maraton, for at fremstå som et velfungerende menneske. Vi måles kort sagt på de individuelle præstationer. Selv vores politikere fremstår som kronarvinger og dronninger, frem for fællesskaber og broderskab. Og i skolesystemet vurderes den enkelte konstant ud fra individuelle målinger og krav, både når det gælder læring og trivsel. Der sættes spørgsmålstegn ved individet - ikke ved skolen eller systemet, hvis barnet ikke er velfungerende og læringen ikke optimal. Vi taler aldrig om, om skolen er børneparat, men altid om barnet er skoleparat?

Dette står på mange måder i skærende kontrast til den nyeste forskning, der for snart lang tid siden, har påvist at vi som mennesker fungerer og påvirker hinanden i fællesskaber og at disse fællesskaber og de relationelle samspil har stor indflydelse ikke bare på individet her og nu, men også på individets mentalkapacitet og i sidste ende individets muligheder for at udvikle en sund hjerne.

Vi ved kort sagt, at de fællesskaber, vi er en del af, påvirker vores hjerne og udvikler os i enten den ene eller den anden retning. Vi ved også, at vi kan ændre markant på hjernens udviklingsmuligheder, når vi ændrer på de relationelle sammenhænge, vi placeres i. Der tales således direkte om muligheden for mønsterbrud i sammenhæng med stærke positive relationelle forhold.

Alligevel er det som om, at den viden vi tilegner os om os selv, ikke bliver omsat til kulturel og samfundsmæssig praksis. Vi ved, at fællesskaber har stor indflydelse på vores muligheder for at udvikle os. Vi ved at lærerens indre stemning og holdning har stor indflydelse på elevernes mulighed for at indtage læring og at pædagogens evne til at skabe gode relationelle forhold har stor indflydelse på barnets trivsel. Med andre ord, ved vi godt, at de samspil, vi indgår i, påvirker vores evner og muligheder i forskellige udviklingsmæssige retninger.

Og alligevel er det så svært, at få integreret denne viden i vores samfundsmæssige strukturer.

I min hverdag møder jeg f.eks. ofte pædagoger eller lærere, der uden at tænke over det og ikke fordi de vil børnene noget ondt, alene med deres personlige holdninger og indstilling ekskluderer børn og unge fra det fællesskab, de har så utrolig stor brug for at være i, for at udvikles til sunde individer, til gavn for fællesskabet. På samme måde, hører jeg mange uhyrlige historier om forældre, der lader deres børn være alt for længe i institutioner, fordi de lige skal realisere sig selv med en vigtig masteruddannelse eller træningen til det altafgørende maratonløb og som derfor aldrig reelt er nærværende og tilstede sammen med deres børn. Resultatet er ofte børn, der ikke føler sig som en del af fællesskabet, men alt for tidligt må lære at finde overlevelses-strategier til at klare sig selv. Og det kan være, at blive stille og indadvendt eller i den modsatte ende: at hænge i gardinerne.

Her er det så, at idéen fødes: at mindfulness er det nye svar på alles bønner. For nu viser ny forskning, at mindfulness kan løse mange af de problemer, vi har skabt for os selv i den vestlige verden. Mindfulness bliver nu pludselig løsningen på, hvordan vi kan få skabt roen, hos de børn der hænger i gardinerne og som en ekstra bonus, giver mindfulness endda mindre stress hos de voksne, der skal håndtere børnene. En win-win situation.

Og jo jo.... Det er jo på sin vist rigtig godt - og jeg vil på ingen måde underkende de mange positive resultater, der ligger i mindfulness, se blot Phie Ambos fremragende dokumentarfilm Free the Mind, der dokumenterer den positive effekt, selv hårdtramte mennesker, kan opnå ved at følge et mindfulness program gennem længere tid. Og jeg selv, ved jo i øvrigt ved egen erfaring også, hvad mindfulness kan udrette.

Men - og her er det så lige pointen kommer - hvorfor tror vi, at vi kan tage mindfulness, der i sin natur er en forståelsesramme, der lærer os at finde tilbage til os selv for derigennem at skabe harmoni og balance i alt levned omkring os, og putte den ned i endnu et mirakel ego produkt.

Jeg bliver urolig og ked af det, når jeg ser, hvordan mindfulness nu bliver endnu et behandlingsmiddel, der blot har til formål at skabe succesrige individer. “Få succes med mindfulness.”

Mindfulness handler om venlighed

At være venlig ikke bare overfor sig selv, men også overfor verden omkring os. At ønske alt levende det godt og at kunne sende kærlig venlighed til alt levende. At forstå, at alt er en del af en større sammenhæng og vi hver især er blot en lille del af det store fællesskab. Og at vi er afhængige af, at fællesskabet fungerer godt og derfor gennem vores egen indre praksis kan være med til at understøtte fællesskabets trivsel.

Dette er et af de væsentligste budskaber i mindfulness. Så lad os nu ikke spolere en så smuk praksis og udøvelse af venlighed til blot at omfatte en masse kognitive teknikker, der kun har det ene formål, at sikre individet en øget trivsel, så vi alle hver for sig kan forsætte mod vores egne mål endnu mere målrettet og fokuseret end før.

Husk nu at få venligheden med, ikke bare til dig selv men til verden omkring dig. Verden har i al sin banalitet brug for mere venlighed. Verden har ikke brug for flere egotrip for at få mere fart på overforbruget og den såkaldte “udvikling”.

Prøv at kigge lidt mod Bhutan, det lille undselige land, der er gået forrest for at vise os alle en bedre fælles vej at betræde og som endda vovede at sende deres eget forslag til den store miljøkonference i Brasilien. Et nytænkende og modigt forslag, der kun havde til formål at gavne det store fællesskab. Verden har brug for, at vi begynder at tænke i fællesskaber og husker vores fysiologiske arv: at vi hænger sammen i fællesskaber og derigennem påvirker hinanden og alt levende omkring os.

Brug mindfulness klogt, som et smukt værktøj til at skabe øget harmoni ikke kun i den enkelte, men i fællesskabet omkring individet. På alle de hold, jeg har undervist i Mindfulness, opstår der en bemærkelsesværdig og smuk samhørighed. Deltagerne følger hinanden i lang tid efter, fordi de gennem mindfulness træningen kommer tilbage til at mærke ikke bare sig selv igen, men også at de er en del af en større enhed som understøtter dem selv og andre, når den bruges rigtigt. Tænk, hvis enhver leder forstod dette enkle budskab, at mindfulness kan skabe stærke fællesskaber, der vil det bedste for at fællesskabet trives og vokser sig stærkt og smukt.

Venlighed er vejen, uden den er mindfulness en tom skal.

Vi har alle brug for venligheden og for at være en del af fællesskabet for at trives og vokse, vi har brug for gode relationer. Daniel Siegel amerikansk hjerneforsker har gennem sin Mindsight model, påvist, at mindfulness via en øget forståelse af sig selv og sine egne indre processer, ikke bare skaber en øget empati for verden omkring os og os selv, men i sidste ende også skaber langt bedre relationelle sammenhænge, idet det er præcist de samme områder i hjernen der påvirkes uanset vi taler mindfulness, den velfungerende hjerne eller det gode relationelle samspil.

Med denne viden, er det afgørende at tænke relations arbejdet ind, som en væsentlig del af mindfulness træningen. At skabe gode relationelle sammenhænge, ikke bare i en indadrettet proces, men i høj grad som det kit der binder os bedre sammen med verden omkring os. Og via evidens baserede relations værktøjer, som blandt andet ICDP (international child development system)ved vi, at venlighed via glæde og anerkendelse er det kit der skaber grobund for at læringen overhovedet kan finde sted mellem barn voksen.

Lad os derfor hylde mindfulness i både skoler og institutioner, men lad os huske at det altid skal gå hånd i hånd med venligheden og det relationelle samspil, således at al udvikling starter med den voksne, der skal vise vejen for børnene.

Kærlige hilsner
Flora Eriksen

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Tak Flora. Ivan

 

Selv tak Ivan, dejligt at vide at vi er flere der arbejder med nærværet som en træning i venlighed ;o) Har du læst den spændende artikel om Darwins teori omkring venighed, jeg lig ehar postet på min facebook side ? Hav det rigtig godt, håber vi en dag kan drikke en kaffe kærligst Flora

Tak for en rigtig fin artikel. Dit budskab er super relevant og den kærlige måde du taler på er netop det der skal til for at det kan høres. Jeg håber for os alle sammen at vi lærer at skabe og nyde den slags hjertefællesskaber.

Hej Flora

Når vi skaber fred i os selv og bedre trivsel, så bliver vi da forhåbentlige mere venlig, fordi vi slet ikke kan lade være? Hvis mindfulness kan åbne hjertet hos dem der bruger det, så synes jeg da at det er helt fint at folk bruger det og med et åbent hjerte går de ud i verden på en venligere måde, og med en mere ærlig og klog venlighed. For det er svært at være venlig, hvis man slet ikke føler sig venlig.

Jeg mener ikke at vi som individer er ofre for vores forældre og hvor meget tid de har til os osv. Eller ofre for fælleskabet. Hvis vi forstår at vi har magt til at elske det som er, så behøver vi ikke længre være ofre for andre. Jeg finder det vigtigt at den enkelte lærer teknikker som gør at de f.eks. ikke behøver tro på deres stressede tanker om virkeligheden, derved opdager vi jo at vi selv har magt over, hvordan vi vil møde det som er i vores liv. 

Forvandlingen af vores verden vil komme inde fra den enkelte, når vi bliver mere og mere i kontakt med at vi er kærlighed.

 

Mindfulness vejen til fællesskaber. Læs mere