

Mindfulness i hverdagen
Vågent og levende nærvær - At bringe os selv tilbage til nuet – igen og igen
Det centrale i Mindfulness handler om at være nærværende og fuldt tilstede i nuet – og ikke lade os fortabe og distrahere af alle de tanker, følelser og uendelige gøremål, der konstant dukker op i vores bevidsthed.
Vi lever i en meget krævende og stressfuld tid. Tempoet er højt med megen forandring og mange skift. Vi er online hele tiden og har derfor brug for at stoppe op og genfinde kontakten til det sted i os, som allerede er i ro, er vågent og har overskud.
Større stabilitet og ståen fast
Når vi træner Mindfulness og meditation, udvikler vi større opmærksomhed og stabilitet og vi har os selv med i det, vi foretager os. Vi har lettere ved at koncentrere os om diverse gøremål og arbejdsopgaver og kan stå bedre fast - selv i pressede situationer. Vi er generelt ikke så nærtagende og nemme at vælte følelsesmæssigt og er mere tilstede i de kontakter og møder, vi har i løbet af dagen.
Når vi bliver bedre i stand til at være nærværende, træffer vi også de rette beslutninger og bryder samtidig de automatiske og uhensigtsmæssige tanke-og reaktionsmønstre.
Mange oplever det som en slags værenstilstand eller en følelse af at “være i flow”. En slags fordybelse eller stilhed, hvor ens sanser er skærpet og hvor man godt kan have travlt uden at stresse sig selv.
Et rum hvor man føler sig både afslappet og vågen på en gang.
Mindfullness har en helbredende, stabiliserende og afbalancerende effekt kropsligt, følelsesmæssigt, mentalt og sjæleligt.
Terapi & Coaching
Jeg arbejder altid ud fra at skabe nærvær og mindfullness hos den enkelte - Da min erfaring er at når vi lærer at kunne rumme os selv med større nærvær så falder de negative og automatiske mønstre væk af sig selv. I terapien hos mig vil du opleve hvordan det der forvolder dig smerte elller mindreværd ændrer sig til selvrespekt og kærlighed til den du dybest set er.
Jeg hører derfor ofte, at et forløb hos mig har givet positive og vedvarende resultater og været både livsændrende og transformerende.
Du kan læse nogle af de seneste udtalelser fra dem, der har gået på mine kurser eller i egenterapi/coaching hos mig ved at klikke her.
__________________________Kasha Hansen - Mere end 35 års erfaring
Psykoterapeut (MPF), SE-Traume terapi, Coaching og samtale terapi, NLP træner, ID-Life Coach, Stress Coach & MFN-Instruktør
https://www.terapidervirker.dk