Mindfulness uddannelse Eve Bengta Lorenzen

Mindfullife Basic - 8 ugers MBSR kursus

Blog forfatter


MINDFULNESS BASIC – 8 UGERS MBSR KURSUS

Med Eve Bengta Lorenzen og Robert J. Jørgensen. Dette Mindfulness kursus er kun ’basic’ i den forstand, at der skabes en solid basis, hvorfra enhver form for stress og ubalance kan imødegås. Der er tale om en træning i det globalt set mest gennemtestede og forskningsmæssigt velafprøvede mindfulness program, nemlig MBSR programmet udviklet af Dr. Jon Kabat-Zinn. University of Massachusetts.

Mindfulness kan kaldes en opmærksomheds-skærpende ’strategi’, hvis mål er at udvikle harmoni og stabilitet i sindet og kroppen, samt at give indsigt i de tanker og følelser der ubevidst ligger bag stressmønstrene.

Udbytte af et øget nærvær afspejler sig markant i vores liv på alle niveauer.

Rastløse fragmenterede tanker afløses af klarhed, indre vejledning og evnen til at træffe rigtige beslutninger. Følelseslivet bliver rigere og tenderer mere mod kærlighed og venlighed end konfliktuelle emotioner.

Kroppen frigøres for stressorer, slapper af, regulerer og helbreder lettere sig selv.

Vores fysiske omstændigheder omkring f.eks. kæreste, job og bolig, afpasser sig gradvist efter rigdommen i vores dybere væren.

Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver øvelse og vedholdenhed at blive mere nærværende og at aflære sindets indgroede tilbøjelighed til at fortabe sig i tanker og følelser.

På MBSR Mindfulness kurset introduceres de grundlæggende principper og praksisværktøjer i Mindfulness – der iblandt:
 

    Bevidst nærvær, opmærksomhed og evnen til at være i nuet

    Hvorfor vi mister evnen til at være i nuet.

    Accept og grundholdningerne i Mindfulness

    Mindfulness Meditation, fokus og indre ligevægt.

    Mindfulness Meditation og evnen til at rumme tanker, følelser og kropslige sansninger.

    Kommunikation, relationer og interpersonel mindfulness

    Stress, angst og helbredsproblemer

    Jordforbindelse, integration og kropsbevidsthed

    Kreativitet og udfoldelse af potentiale.

 

Der udleveres arbejdsbog og CD´er med guidede mindfulness-øvelser til daglig træning. Kurset er interaktivt og tager afsæt i deltagernes erfaring og oplevelser fra den daglige praksis fra gang til gang.

Stabilitet og fokus styrkes, ligesom begrænsende tanke- og handlemønstre bevidstgøres gennem øvelser, gruppedialog og personlig feedback.

Mindfulness Basic sætter dig i stand til på egen hånd at vedligeholde en meditationspraksis og bringer forøget nærvær i din dagligdag.

Tilmeld næste kursus i København: her!

 

 

Undervisere

Eve Bengta Lorenzen og Robert J. Jørgensen. Danmarks mest erfarne MBSR undervisere, uddannet blandt andet ved Center for Mindfulness, University of Massachusetts. De uddanner og superviserer mindfulness instruktører og er involveret i forskning og udviklingsprojekter ved såvel Rigshospitalet, som Københavns Universitet. De har i mange år ledet kurser og retreats i Danmark og i udlandet.

 

__________________________

Eve Bengta Lorenzen,
Mindfulness underviser og certificeret mindfulness instruktør
Se mere på www.mindfullife.dk

 

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Mindfulness Meditation 8 Ugers Kursus i København. Læs mere