Mindfulness i København
Mindfulness
Som et supplement til terapi, tilbyder jeg undervisning i mindfulness meditation. Mindfulness meditation er en effektiv og simpel måde at opnå større råderum over ens tanker, følelser og kropsfornemmelser. På sigt giver mindfulness mere indre ro og endda ro når alt er kaotisk.
Mindfulness er først og fremmest meditation på åndedrættet. Ved at observere åndedrættets bevægelser opnår du større koncentration, større opmærksomhed og ligevægt. Hvert et åndedræt er unikt, ligesom hvert et øjeblik i livet er det. Ved at opmærksomt at følge åndedrættet opøver du evnen til at se livet for det der er – lige her og nu – ikke det livet har været eller hvordan det måske bliver i fremtiden.
Min undervisning i mindfulness er inspireret af vipassana i Mahasi traditionen som jeg er blevet introduceret til ved et længere ophold i Panditarama Lumbini International Vipassana Meditation Center i Nepal. Her lærte jeg på egen krop at mindfulness ikke kan læres ved at læse i en bog eller ved at kunne en masse fine ord om verdenen. Men kun ved at meditere igen og igen kan du opnå goderne ved et liv med mere opmærksomhed.
Meditation kan enten indgå som en del af den individuelle terapi, hvor jeg guider dig og vi sammen taler om din meditationspraksis. Eller du kan modtage undervisning i en gruppe hvor vi mødes ca. halvanden time en gang om ugen.
Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk