Mindfulness og længslen efter ro. Prøv denne øvelse.

Anonym

Mindfulness og længslen efter ro. Prøv denne øvelse.

Kæmper også du med at tømme dit sind for tanker?

Kæmper også du med at finde ro?

Sådan havde jeg det i mange år. Det var de år, hvor uroen, angsten og alle frygttankerne fyldte i mit liv. Jeg ville af med det. Det skulle bekæmpes! Så selvfølgelig længtes jeg. Efter det modsatte. Længtes efter at finde ro. Jeg ledte og ledte, men jeg vidste ikke, hvor jeg skulle finde den. Til sidst meldte jeg mig til et meditationskursus. Jeg havde nemlig hørt, at man kunne opnå ro ved at meditere. Jeg gik længselsfuldt og fuld af håb ind i denne nye spændende verden. Troede faktisk, at jeg havde fundet min redning. Min ven, der skulle hjælpe mig på rette kurs igen. I dag kan jeg se, at jeg burde have vidst bedre. At det ikke var så simpelt. For ja, selvfølgelig blev jeg skuffet. Og endnu mere angst og fortvivlet. Her var ro´en nemlig heller ikke. Jeg kunne fortvivlet se på, at alle de andre fandt den. Eller ... Sådan så det ihvertfald ud, når de sad og mediterede.

Jeg skulle fokusere på en prik i panden. Tømme sindet for tanker. 

“Men hvordan pokker gør jeg det?” Jeg forstod det ikke. Jeg blev bare bange. Bange for at forsvinde ind i hovedet på mig selv. Uden egentlig helt selv at forstå, hvad jeg mente med det. Jo mere jeg skulle tømme sindet, jo mere fyldt blev det. 

Jeg gik fra mindfulness kurset uden helt at have forstået det med meditation og ro. Jeg kunne godt se, at der var noget ved det hele, der var effektivt. Det kunne jeg både se på de andre og jeg kunne læse om det. Men jeg forstod det ikke. Jeg lagde meditationen på hylden igen og kæmpede videre for at finde det sted, hvor ro´en fandtes. Ville ønske, jeg kunne købe den på dåse i Fakta!

En dag mange år efter, stoppede jeg pludselig op i mit liv. Opdagede, at der var helt roligt inde i mig. “Hvor pokker, er den blevet af” kan jeg huske, at jeg tænkte! 

Uroen; den var væk. 

En ro havde indtaget min krop. Langsomt, uden jeg havde opdaget det - og pludselig forstod jeg!

Med et lille tilbageblik på mit liv, kunne jeg se, at det var den periode, hvor jeg viede mit liv til at træne mindfulness, der ændrede mit liv. Hvor jeg modsat meditationskurset skulle tømme mit sind for tanker, lærte jeg med min mindfulness træning at møde alt det, der var inde i mig med en åbenhed, med en venlighed og med accept. Jeg skulle IKKE tømme mit sind for tanker. Nej, jeg skulle bare opdage de tanker og den uro, der var der.  Give det hele lov til at være der. Det var da til at forstå! Jeg fik godt nok brug for mod, da jeg skulle gøre det. For jeg hadede dem og havde jo indtil videre kæmpet imod det hele. Jeg trænede min evne til at være tilstede - jeg mødte fornemmelsen af længsel efter ro. Jeg gav savnet og længslen lov til at være der. Jeg gav min uro lov til at være der. Jeg stoppede med at lede. Stopede med at søge. Jeg lærte at turde være med alt det, der var inde i mig. Dengang vidste jeg ikke, hvilken gave jeg var ved at give mig selv, men pludselig en dag - meget senere - forstod jeg.

Jeg fandt ro´en - den dag jeg stoppede med at lede efter den. 

Jeg havde lært en vigtig pointe: Alt det, vi har modstand mod. Det har en evne til at bestå. 

Prøv denne øvelse:

Hvad sker der, hvis du lukker øjnene og siger til dig selv, at du det næste minut ikke må tænke på en lyserød flodhest. Du skal virkelig anstrenge dig for ikke at se billedet af den i dit sind?

Hvis du har det ligesom mig og rigtig mange andre mennesker; så ser du masser af lyserøde flodheste, ikk? Det er egentlig ret uskyldigt, men knap så uskyldigt, når du siger til dig selv, at du ikke må se og mærke uro! 

Når du ikke vil se og mærke din angst?

Når du ikke vil se og mærke din vrede?

Hvad tror du, at du så helt naturligt vil møde mere af i dit liv?

Hvad har du modstand mod?

Kærligst

Heidi