Naturvandring Mindfulness Coaching

Naturlig livsledelse - weekendkursus på Møn

Blog forfatter

Livsforandring kræver handling. Og nogle gange skal man væk hjemmefra for at tage det første skridt hen mod det liv, som man drømmer om. At vandre sætter de positive og kreative tanker i gang. Naturen åbner op for dit sind og din krop, så de negative følelser fjernes. Når du stopper op og trækker vejret på den rigtige måde og praktiserer meditation, så får du skabt ro og balance i dine energier. Du får adgang til din bevidsthed og lærer at være tilstede i nuet - at være med det der er. Først da er du klar til at se dybere på dine drømme. 

Læs mere ved at klikke her: Naturlig livsledelse - weekendkursus på Møn

2-dages eksklusivt kursus på Møn om naturlig livsledelse gennem naturvandring i smukke landskaber i kombination med mindfulness og coaching. På kurset bruger vi naturen som udviklingsrum til at danne fundamentet for, at du kan få en mere naturlig tilgang til at skabe holdbare livsforandringer. Så min intention er, at du udover at få en fantastisk afslappende oplevelse også tager en læring med hjem, som du selv kan bygge videre på og finde en målsætning til den coaching session, som du får efterfølgende. 

Programmet på kurset er sammensat af forskellig viden og erfaring, som jeg har opbygget fra min ledelsesuddannelse, mindfulness praksis og principperne i coaching samt min passion for naturen og rollen som gåvært og underviser. Alt dette er komprimeret til et intensivt program på 2 dage, men på en måde, hvor der også er plads til pauser og du ikke føler dig overmæt.

På de to dage underviser jeg i teorierne bag mindfulness, som du får udleveret i en workbook, som vi arbejder med undervejs. Jeg træner dig i mindfulness øvelser i naturen, herunder guidede meditationer og visualiseringer, så de forankres bedre og kroppen husker effekten af øvelserne. På denne måde vil du nemmere kunne integrere dem i din hverdag, når du kommer hjem fra kurset. 

Som en del af kurset giver jeg coaching i gruppen. Her tages udgangspunkt i dine grundværdier og begrænsende overbevisninger, som holder dig tilbage fra at handle på din drøm. Ved at drøfte disse ting og sætte ord på i fællesskab, så bliver tingene mere virkelighedsnære for dig. Du får bedre mulighed for at mærke og føle, hvad der er vigtigt for dig i dit liv. Samtidig kan det være inspirerende at lytte til, hvad de andre fortæller, om deres værdier og forhindringer. Alt hvad der deles af tanker og følelser på kurset foregår i fortrolighed med tavshedspligt, så du kan føle dig tryg i at åbne op i gruppen.

En måned efter retreatet følges op med individuel coaching omkring dit livsmål. Jeg hjælper dig med at finde konkrete handlepunkter for, at du kommer videre med den livsforandring, som du ønsker at komme i mål med. 

Inkluderet i kurssprisen er en lækker 3-retters middag og overnatning på Liselund Ny Slot. Kontrasten mellem den simple måde at være i naturen om dagen og den eksklusive selvforkælelse om aftenen øger din livsglæde og dit positive syn på fremtiden. Det giver dig motivation og mod til at forfølge din drøm.

__________________________

Anita Petersen
Naturvandring Mindfulness Coaching
Web: https://www.mindshift.dk/

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Naturvandring - mindfulness weekendkursus på Møn. Læs mere