Mellemrumsmider

Jeg tør ikke åbne klædeskabet. Hvor mange mon der er i år? Hvor mange hvide vridende snyltekroppe vil jeg finde?

Solens varme stråler rammer mit vindue, og der har lige lydt et dunk i entreen. Et nyt forårskatalog fra Lyngby Storcenter er smuttet ind af min brevsprække. Jeg har åbnet vinduet ud til foråret. Bare jeg kunne gøre som småfuglene: følge min naturlige lyst til at pippe i offentlige buske, kvidre af sted i lette vinde og efterlade en snurrende lyd af bløde vinger.

Jeg får lyst til at skifte ham, vride mig ud af de vintermarinerede klæder. Ud med alt det klassiske grå, sorte og brune, der hænger som tunge uldmasser i mit klædeskab. Ind med de farvestrålende, flagrende og feminine stoffer. Tekstiler, der får mig til at ligne en kvinde. Måske endda en af dem fra forårskataloget. Ok, en af de pæne midaldrende, indrømmet.

Sommertøjet må hentes frem nu!

Jeg linder nervøst på skabsdøren. Der er en grund til min tøven: Jeg er bange for, at de har formeret sig endnu mere.

Miderne.

De sidder hele vinteren i mit henhængte sommertøj og gnasker alt, hvad der minder om mellemrum, i sig. De lufthuller i tøjet, der skal muntre min vintertrætte krop op, så jeg kan gøre småfuglene de lette fjed efter.

Så har jeg gjort det. Åbnet skabet. Oh ve, oh ve. Måske er det drivhuseffekten og dermed klimaforandringerne? Den varme vinter? Der er i hvert fald flere end nogensinde. De har rigtig hygget sig. Jeg prøver tøjstykke efter tøjstykke, og alle mellemrum er ædt.

Tøjet skaber hidtil usete buler alle steder på kroppen.

Det stramme tøj sender mig tilbage i min indre lille fregnede trøstespiser, som begynder at pege fingre ad mig og råbe, men mine fødder står heldigvis solidt på gulvet, så jeg beroliger hende og vender tilbage til min voksne krop.

Her hjælper ingen sprøjtemidler eller damebrevkasser, en rar Flemming Leth, en rå "Kontanten" eller et strikt Forbrugerråd. Skadedyrslaboratoriet vil heller ikke røre ved miderne. Damen afbryder vredt sit headset, da jeg ringer op for at få hjælp. Hun snakker om at spilde hendes tid med pjat.

Hver dag ser vi reklamer om garanti, tryghed og forsikring, om livremme og seler, som ikke strammer. Men en garanti mod mellemrumsmider? Ikke opfundet.

Måske skulle man finde et andet gemmested til sit sommertøj næste efterår?

Eller måske kan det lade sig gøre at eksistere side om side med miderne og forlige sig med dem i al fredsommelighed? Efterleve det gode gamle begreb "Fredelig sameksistens?"

Jeg tror, jeg tager i byen og køber nyt tøj med friske mellemrum.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Mellemrumsmider. De sidder hele vinteren i mit henhængte sommertøj og gnasker alt, hvad der minder om mellemrum, i sig. Tøjet skaber hidtil usete buler alle steder på kroppen.