

Tv-Avisen bragte i går aftes et indslag om at ca. 30 større virksomheder bruger meditation i arbejdstiden. Mantraet lød ”og så kan det ses på bundlinjen” først fremført af studieværten, så af en direktør. Så var det slået fast. Men hvordan meditation direkte kunne aflæses i økonomiske nøgletal, blev der ikke sagt noget om. Med god grund.
Meditation er efterhånden blevet mainstream ”når bare man fjerner røgelsen” som meditationskonsulenten sagde.
Jeg tror helt sikkert at mange medarbejdere får udbytte af det; et lille afbræk, en lille morfarlur, og med tiden indsigt i hvad der sker inde i hovedet. ”Vi skal jo derhen hvor medarbejderne lærer at se på deres egne tanker som om de kom udefra”, forklarede meditationskonsulenten. Formålet med meditation er at bringe sig selv i (s)tilstand af hvilende balance for derigennem at kunne acceptere de tanker der flyver i hovedet på en ikke dømmende men betragtende måde, så man ”udefra” ser på sine tanker som neutrale data.
Efter indslaget kom jeg til at tænke på at der i det sidste her måske ligger en Joker gemt. En bombe under bundlinien.
Selvom der selvfølgelig er tale om meditation ”ligth”, så er der en følgevirkning: at meditere er ikke værdineutralt. Tværtimod. Det medfører så godt som amen i kirken at mennesker i større eller mindre grad ændrer synet på sig selv og de værdier de lever for. I sin ekstrem bliver man munk eller mærkelig. Under alle omstændigheder sker der det når man begynder at betragte sine tanker at der også indsniger sig en begyndende evaluering, man begynder at tage sit liv op til revision; ”hvorfor lever jeg som jeg gør?”... nu kommer det: ”hvorfor er jeg ansat her, er det egentlig mig at være ansat her” … ”hvem er jeg egentlig?” Uha Uha!
Når medarbejdere gennem meditation lærer ikke automatisk at identificere sig med det som optager plads i hovedet: her deres job, begynder de også at betragte og reflektere over deres vaner, her indsniger der så også en tvivl: gør jeg nu det rigtige. Tvivl betyder afstand. Og så er vi tilbage ved førnævnte spørgsmål som popper op under meditation. Og hvad er så følgevirkningen af dem? Tja, i værste fald går det ud over virksomheden (svækket ”commitment”, kunne man kalde det), på den måde vil det virkelig kunne aflæses på bundlinien ;-)
I bedste fald betyder meditation på arbejdspladsen at mange virksomheder simpelthen radikalt må ændre deres værdier; hvorfor de er til i verden – som følgevirkning af medarbejderne øgede bevidsthed.
Uden at springe til konklusioner: bliver meditation udbredt (forud)ser jeg et skift i virksomheders måde at være til i verden på. Forhåbentlig uden at virke for indforstået: se hvad der er sket som følgevirkning af hvad hippiebevægelsen oplevede gennem meditation: i dag har vi NewAge over hele linjen: fra fællesskabsfølelse (commitment) med virksomheden til ånden i Google som antiautoritært globalt netværk. Men lige nu, ser jeg for mig at mange virksomheder kan skyde sig selv i foden ved at følge ”mainstream” modestrømmen. For meditation er ikke bare endnu modelune. At meditere er som ild der får fat. Svær at standse.
Når mennesker først begynder at opleve at kunne være til på en helt anden måde, bare ved at sidde stille i to gange tyve minutter: så sker noget gennemgribende med dem, en udvikling som ikke så let lader sig styre, hvis I forstår hvad jeg mener. Jeg synes det ville være godt hvis meditation blev udbredt – men det er jeg ikke så sikker på at mange virksomheder også vil?!?
__________________________
Frk. Fortuna
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarerKære frøken Fortuna
Det er muligt, at du har ret, men hvorfor ikke se det som en positiv energi, der bliver sendt afsted til verden og dermed også virksomheden? Meditation er jo meget mere end enfoldig selvransagelse. Meditation kan være noget så banalt som et middel til at komme af med stress i sind og krop. Og mon ikke det er i alles interesse? Og skulle man finde ud af at ens arbejde ikke er noget for en mere, ja så må det også være i alles interesse med denne nye bevidsthed. Hvem vil have en ansat, som ikke ser sig selv som en del af den pågældende virksomhed? Og er vedkommende ubevidst om det, ja så melder det sig jo alligevel som et symptom eller sygdom psykisk eller fysisk på et eller andet tidspunkt - og så har vi først problemet for virksomheden og samfundet som helhed. Sygedage, refusion, sygedagpenge, førtidspension etc.
Hvad angår meditation og yoga, ja så vil jeg gerne komme med en "skjult" reklame for Art of Living. Check det ud på www.artofliving.dk - det kan på det varmeste anbefales ;-)
Lige i det den stille revolution er ved at tage fatt, kommer du og ødelægger det hele. Hahahaha! Seriøst; du
har naturligvis rett. Om hele nationen begyndte at meditere meget,
ville det have alvorlige konsekvenser for nationen.
Men du glemmer en
ting; meditation kan være mange ting. Så længe man ikke mediterer mer
end 20-30 min et par ganger om dagen er konsekvensene rimelig
begrænsede, og effekten forholdsvis overfladiske ( bedre imunforsvar,
mindre stress og større nærvær), så jeg tror ikke det er noget problem
som sådan.
Når det kommer til den økonomiske effekt af meditation, er det
eftehånden konensus om at konsekvensene er overvejende positive. Det er
efterhånden blevet forsket en del i fænomenet. For de der nogle hårde
tall og videnskabelige undersøgelser om meditation, her er nogle
resultater af for undersøgelser i USA:
http://video.google.com/videoplay?docid=-5970299215494609300&q=mindfulln...
http://video.google.com/videoplay?docid=-5970299215494609300&q=mindfulln...
Kære Gert Bach
Som talt ud af visionen fra mit hjerte! Blot tror jeg at mange virksomheder inden for fx detailbranchen, industrien, det offentlige, - i overført betydning - er afhængige af, eksisterer i kraft af, at kunne opretholde stress for at kunne holde på deres medarbejdere. Skulle der ske mandefald indenfor disse brancher pga. meditations indflydelse, er det nok også det bedste... ikke for at virke åndelig fodformet: men behøver vi al den materielle overproduktion med konstant spildevandsudslip af menneskelige sjæle - hvor folk mentalt overlever - i stedet for at leve?
Mange hilsener
__________________________Frk. Fortuna
(tjekker artofliving ;-)
Frk. Fortuna
... mange virksomheder fortæller historier om hvordan "tilforladelige" tiltag i form af kurser med fokus opå personlig udvikling, har skabt et bombekrater med et efterfølgende stort oprydningsarbejde (nogle gange bliver psykologer tilkaldt): fordi medarbejdere generelt set, er totalt uvant med at tænke over den slags spørgsmål og opgaver! Mange mennesker i erhvervslivet har ikke beskæftiget sig selvudvikling - mange har måske ikke læst en bog med eksistentialiistisk indhold siden gymnasietiden. Jeg tror du undervurderer hvad det kan gøre ved almindelige mennesker.
Nu er det jo et nyt fænomen, så de undersøgelser der er foretaget er jo meget her og nu: det der var min pointe er derimod det uforudsigelige: hvad sker der på sigt som konsekvens af at medarbejdere gradvist ændrer bevidsthed - den konsekvens tror jeg ikke mange virksomheder har tænkt igennem - de tror at det lige så godt kunne være massage eller powernap or what ever.
Frk. Fortuna
__________________________Frk. Fortuna
Det dejlige med kapitalisme er jo at man er rimelig lige glad med konsekvenser så længe man kan tjene penger på det. Fordelen med dette er at om man kan se at man tjener flere penger på at gøre medarbejdere mere glade, eller score kassen på at være miljøriktige så er det rimelig hurtige til at implementere det.
Men du har da helt sikkert et point. Er selv lidt mistænksom for den udvikling samfundet drejer hen i mod. Nu skal vi ikke bare være kreative, effektive og sociale. Om ikke længe sættes der krav til at man skal være spirituel og afbalanceret. Her har de professionelle coaches og andre rådgivere et enormt ansvar, og indtil videre har jeg ikke sett meget reflektions rundt dette...