Psykisk vold - er det også manipulation

Anonym

Og hvad er egentligt vold? Vi tror, at vi ikke er udsat for vold, med mindre vi bliver decideret slået. I det tilfælde er der ikke så meget tvivl.

Men er vi i nærheden af et menneske med psykopatisk adfærd, så vil jeg vædde en kasse danskvand på, at vi er udsat for en eller flere af de øvrige 6 former for vold. Og psykisk vold er altid til stede i en relation til en hverdags-psykopat.

Hvad er definitionen på Psykisk vold?

Ifølge Danner er definitionen på vold denne:

Vold kan forstås som enhver handling rettet mod en anden person, som, fordi denne handling skader, smerter, skræmmer eller krænker, får denne person til at gøre noget mod sin vilje eller stoppe med at gøre noget, han/hun vil.

Har du gjort noget mod din vilje - eller har du undladt at gøre noget, som du havde lyst til - fordi et andet menneske har haft magt og kontrol over dig? 

Er magtbalancen i en af dine relationer skæv, fordi den anden part i relationen forsøger at få magt og kontrol over dig?

Så er du sandsynligvis blevet udsat for vold!

De syv former for vold

Der er ifølge de fleste oversigter 7 former for vold:

1. Fysisk vold
2. Psykisk vold
3. Seksuel vold
4. Materiel vold
5. Økonomisk vold
6. Digital vold
7. Stalking

I øjeblikket er kun fysisk vold og stalking nævnt i straffeloven. Den seksuelle vold kan komme ind under straffeloven i tilfælde af overgreb mod mindreårige eller kombineret med fysisk vold, som voldtægt. Alle de andre former for vold kan kun i helt særlige tilfælde føres for en domstol og straffes.

Psykisk vold

Den voldsform som alle - uden undtagelse - oplever fra et menneske med psykopatisk adfærd, er psykisk vold. Vi kan sagtens også sætte hak i flere af de andre former for vold, men den psykiske vold er altid tilstede.

Det er ikke sikkert, vi er opmærksomme på det, for psykisk vold kan antage mange former. Men fælles for alle formerne er, at få os til at gøre, hvad psykopaten ønsker vi skal gøre, eller at få os til at lade være med at gøre det, vi selv ønsker at gøre.

Det kan være alt fra manipulation, charmeoffensiv, tavshed, afvisning, kritik, bebrejdelser, vrede, latterliggørelse, sammenligninger med andre, sabotage af begivenheder, spille på vores medfølelse, spille på vores skyld- og skamfølelse og over til trusler, isolation, ekstrem jalousi, overvågning, kontrol, raserianfald, kaste med ting, inddrage andre mennesker i private forhold og meget meget mere.

Amøbemetoden

En af de indirekte metoder på psykisk vold, der ofte bliver brugt af en person med psykopatisk adfærd, er det, jeg kalder amøbemetoden.

Når man putter en amøbe op i en petriskål i laboratoriet, så er der to måder, man efter sigende kan få amøben til at reagere. Det ene er, at man stikker den med en nål, hvorefter amøben flytter sig væk fra nålen. Den anden er ved at drysse sukker i den anden ende af petriskålen, hvorefter amøben bevæger sig hen til sukkeret.

Jeg havde på et tidspunkt en kollega, der benyttede sig af denne metode. Det var en mindre arbejdsplads, hvor alle spiste frokost nogenlunde samtidig, og hvor kantineordningen blev administreret af en lille gruppe personer.

Denne kollega havde en meget tydelig adfærd: Hvis dagens menu var noget, han godt kunne lide, så gjorde han meget tydeligt og højrøstet opmærksomt på, hvor fantastisk det var, at der var burgere, eller hvad det nu var, der blev serveret den dag. Han blev ved med at udtrykke vild (og overdrevet) glæde både under måltiden, og gerne hele eftermiddagen og de næste dage med. Fantaserede og forestillede sig, at der blev serveret burgere igen - højlydt og til alle, der gad lytte til ham - og også til alle, der ikke gad lytte til ham...

Hvis dagens menu var noget, han ikke var så vild med (salat, pasta og sunde retter), så var vi også helt sikre på, at vi ville blive gjort opmærksomme på det. Med et ansigtsudtryk foldet i dyb sorg og fortrydelse - og med et stænk offerrolle oveni. Han indtog maden i dyb afvisende tavshed, hvor kropssprog fortalte dets tydelige sprog om, at han var dybt skuffet! Og disse mennesker har et seriøst talende kropssprog, der fylder hele rummet. Hvis han talte, så var det for længselsfuldt at tale om burgeren, han fik den anden dag - eller en af hans andre favoritretter.

Stille og roligt begyndte menuen til frokosten at ændre sig. Fra at være varieret og sund til efterhånden at være tæt på at ligne en almindelig take away menu fra den lokale snask. De mennesker, der tog beslutning om menuen, begyndte at tilpasse sig den kollega, der fyldte og støjede. Og fik sig selv bildt ind, at det var alle i firmaet, der foretrak den ændrede mad. Og alle vi, der godt kunne lide den almindelige menu, vi opgav at tage kampen op. 

Hvis en af os kom med bare det mindste pip om, at porresuppe eller pastasalat var ønsket, så kunne vi være sikker på decideret mobning fra den larmende kollega. Vi var kedelige, bagstræberiske, onde, vidste ikke, hvad der var godt og så videre - i en uendelighed. Vi blev udsat for stikkende bemærkninger ud gennem sidebenene, sarkasme, isnende kulde og vores opgaver blev syltet hos ham, så vi fik problemer med chefen og med kunderne. Han fik altid løjet og snoet sig ud af det. Så gav vi op. Det var ikke konflikterne værd.

Så kollegaen, der ville have dækket sine behov, og gjorde, hvad der skulle til, fik sin vilje. Og han sørgede for, at han blev ved med at få sin vilje.

Er amøbemetoden vold?

Vold kan forstås som enhver handling rettet mod en anden person, som, fordi denne handling skader, smerter, skræmmer eller krænker, får denne person til at gøre noget mod sin vilje eller stoppe med at gøre noget, han/hun vil.

Jeg mener, at amøbemetoden er psykisk vold, i det mindste er det mobning, som er en form for psykisk vold.

Men prøv at tage denne metode ind i en familie eller et parforhold.

Hvis jeg skal tælle alle de gange, hvor jeg har opgivet en af mine egne planer/ønsker/behov, og givet efter for en af min partners planer/ønsker/behov, så ville jeg kunne skrive adskillige A4 sider fulde af eksempler.

• Om at have sagt farvel til mine venner.
• Om at gå i noget andet tøj, end jeg havde mest lyst til selv.
• Om at opføre mig på en bestemt måde, der passede bedre ind i hans verden.
• Om ikke at sige fra overfor grænseoverskridende opførsel fra hans venner og familie.
• Om at arbejde med noget andet, end det, jeg egentlig helst ville.
• Om at holde ferie på steder, som ikke ville være valgt af mig.
• Om at isolere mig fra verden, for at undgå hans vrede eller følelseskulde.
• Om at gå på æggeskaller for at undgå konflikt.

Dette er psykisk vold. Magtbalancen i relationen er skæv, fordi den ene part forsøger at få magt og kontrol over den anden part.

Jamen, er det ikke min egen skyld?

Vi tror fejlagtigt, at vi selv er ansvarlige for den ændrede adfærd. Vi mener, at vi har ændret vores adfærd med fuldt overlæg. Det er jo os, der er ændret, ikke? Så må det jo være os, der har bestemt sig for at ændre os selv, ikke!

Nej, det er det ikke! Det er en konstant og stadig påvirkning fra et menneske, vi mener at elske, og hvor vi stille og uigenkaldeligt ændrer adfærd og ofte personlighed, for at passe ind i den kasse, det andet mennesker har stillet op foran os. 

Et forhold, hvor magtbalancen er pivskæv, og det er os, der har opgaven konstant at tilpasse os og folde os sammen, for at kunne være der. Vi tilpasser os. Det andet menneske stiller kravene og betingelserne op. Og driver os som en flok kvæg hen i den indhegning, hvor de beslutter sig til, at de vil have os.

 Nej, det er ikke vores skyld. Men vi har ansvaret for at vriste os fri af alle former for vold, og vi har ansvaret for at leve vores egne liv i overenstemmelse med vore egne værdier, behov og ønsker.

__________________________