Sådan undgår du magtkampe med dine børn

Kender du Jannik? Jannik er et udfordrende barn -  særligt for sin mor og far. Jannik er en dreng, der enten skriger og råber, eller er helt passiv, tilbagetrukket og trist. Janniks forældre har mange daglige udfordringer med Jannik, særligt når de vil have ham til at gøre noget, han ikke vil, fx læse lektier, have noget særligt tøj på, eller få ham til at deltage i hjemmets pligter. I skolen er Jannik en enspænder, han har svært ved at få venner, hvilket gør Janniks forældre triste og usikre på, hvad de skal gøre.

Ordet ”forældre” bygger ifølge Den Danske Ordbog på ordet ”forgænger.” I ordet ”forældre” ligger, at man ”går foran nogle,” og er det fundament, ens børn ”bygger (oven)på.” Det sætter forældre i særlige roller med mange krav og forventninger, og de fleste vil gøre alt de overhovedet kan, for at leve op til det. I Janniks tilfælde, er den situation udfordret. Janniks forældre møder tit, mange gode råd og vejledninger, men de synes ikke det hjælper, og de bliver bare mere forvirrede og usikre.

”Gode råd” kan være en klassisk løsning, vi mødes med, når vi har svært ved at få noget til at fungere. Gode råd kan virke godt. ”Gode råd” kan dog også betyde mere usikkerhed, og at vi bliver u-autentiske i måden vi er sammen, fordi vi prøver at forestille, at være noget, vi ikke er. Det sidste er tilfældet for Janniks forældre, der konstant prøver at løse en svær situation med deres søn, uden at nå ham. Hvad skal der til, kan vi så spørge? Mit svar kunne være, at for at være sammen med os selv og vores børn på en autentisk og glædesfyldt måde, er vi nødt til at tro på os selv, og hvile i det vi gør.

Det næste spørgsmål kunne så være, hvordan vi kommer derhen? Mit svar kunne være, at en del af måden, er, at være nærværende i livet, tro på hvad vi ser, og organisere os efter det, der virker godt. Lad os afprøve eksemplet med Jannik.

 

At have fokus på det, der virker, og gør os glade 

En grundlæggende ingrediens i livet, er, at have behov for, at bestemme over centrale dele af eget liv, og føle os elskede. For at finde ud af, hvor det lykkes godt, er første skridt at være nærværende i livet. I nærværet er du koncentreret mod dig selv, og en anden på samme tid. I det her tilfælde dit barn eller børn. Nærvær handler om, at mærke efter, når du synes, I er sammen på en rar måde. At kunne mærke hvad der giver energi, og i hvilke situationer det optræder.

Næste skridt er at arbejde mod, at det bliver et glædesfyldt samvær. I glæden hengiver du dig til situationen. Som voksne er vi rigtig gode til at være rationelle og effektive. Rigtig mange voksne har svært ved at hengive sig til følelsen af sprudlende glæde, fordi den er fremmed for os. Hvis man gerne vil give ”liv” til glæden, kan vigtige spørgsmål være: hvornår grinede du sidst, så du ikke kunne få vejret? Hvornår havde du og dit barn det rigtig rart sammen? Her kan det være en ide, at beskrive to-tre situationer for dig selv, hvornår du og dine børn er glade sammen.

I relationen mellem Jannik og hans forældre, kommer deres samvær tit til at handle om magtkampe, vrede eller ked-af-det-hed. Janniks forældre synes, at de har en anden og meget mere positiv relation til Jannik, når de er sammen uden forventningspres. De har oplevet, at hvis de tager afsæt I Janniks interesser, så har de et mere hyggeligt samvær. Jannik har for nylig givet udtryk for, at han synes, gamle vetaranbiler er interessante, ligesom Robin fra hans klasse. Jannik og hans forældre tog på veteranbiludstilling, sammen med Robin. Det var en hyggelig tur.      

 

At se på undtagelserne fra problemerne?

En anden grundlæggende tendens er, at tænke problemer løses bedst ved at fokusere på dem. Flere gange forstørres de dog. Andet skridt kan derfor være, at fokusere på, hvor undtagelserne fra problemerne opstår. Når du fokusere på undtagelserne fra problemerne, kan du spørge dig selv: Hvornår gik forløbet bedre end jeg havde forventet? Hvornår kom der et andet resultat? Hvornår kom der måske noget positivt, ud af en situation jeg troede, ville blive negativ?    

Som i ovenstående eksempel, kan det også her være en ide, at beskrive to-tre eksempler for dig selv, i hvilke situationer tingene gik anderledes end forventet – på en positiv måde.

I Janniks forældres situation, er en grundlæggende udfordring lektielæsning, hvor Jannik nægter at læse lektier. Da Janniks mor søgte efter en undtagelse opdagede hun, at hvis hun fortalte om sine intentioner til Jannik, i stedet for at skændes, så undgik de en magtkamp. Hun har formuleret over for ham, at det altid vil være hans valg, om han vil læse lektier, men at hun som mor tænker over hans fremtidsmuligheder, og derfor gerne vil hjælpe. Det hjælper ikke altid på Janniks lektielæsning, men samværet bliver mere positivt, og Janniks mor giver mere slip på sin bekymring.  

 

At handle i sit liv – reflektere – og handle

Vi kan tænke og reflektere meget, men det er grundlæggende først, når vi omsætter vores refleksioner til handling, at vores liv rykkes. Tredje skridt kan derfor være, at de situationer der nu har været i fokus, kan blive omdrejningspunktet for mere handling. Ud fra de observerede situationer, kan du vælge fx tre, du vil arbejde videre med. Med baggrund i de situationer vælger du nogle handlinger, du gerne vil afprøve. Handlingerne kan tage afsæt i det, du før synes lykkedes godt. Det afprøves i en periode med henblik på, at se om de positive reaktioner gentages. Når handlingerne er afprøvet i en periode, er det tid til at reflektere igen. Refleksionerne kunne være: Fungerer handlingerne som jeg troede? Hvad fungerer godt? Hvad fungerer mindre godt? Hvad skal være til stede omkring en situation, før jeg synes, at vi kommer tættere på en løsning? Hvordan organiseres situationen?  

Med baggrund i disse spørgsmål forfines den næste ”handling,” så den tilpasses endnu mere til den situation, du ønsker at ændre. Dette arbejde frem og tilbage mellem handling og refleksion, kan du fortsætte med minimum tre gange.

Den første situation Janniks forældre vælger at fokusere på, er lektielæsning. De synes, at det fungerer bedre med Jannik, når de giver ham lov til at bestemme selv, og forklarer intentionerne bag deres handlinger.

Den anden situation er, at lade det positive samvær fylde mest muligt. De synes, at skænderierne fylder mindre, hvis de har været sammen på en positiv måde forinden, gerne med afsæt i det, Jannik udviser interesse for.

Den tredje situation er, at styrke relationen mellem Jannik og Robin, som har fælles interesser. De synes, at Jannik kommer gladere hjem, når han har været i en venskabelig situation med en jævnaldrende. De støtter deres venskabsrelation, ved at se Robin i fritiden – minimum en gang hver fjortende dag - og gøre det med afsæt i fælles interesser.

De synes overvejende at handlingerne fungerer godt, samværet er bedre og Jannik er gladere - dog vil de gerne have, at Jannik læser mere lektier. Deres næste reflekterede handlinger går på, hvordan de kan prøve at inddrage Jannik i sin lektielæsning, så der bliver læst lidt mere lektier, samtidig med at de undgår magtkampene. De vil også gerne styrke Janniks tro på sig selv i forhold til Robin. Det vil de gøre ved at spørge ind til, og genfortælle de positive erfaringer, de ser, Jannik får med Robin.        

 

At organisere sit ”nye” liv

En måde at ændre nogle ukonstruktive grundbetingelser i sit liv, er, at lade de konstruktive handlinger ”guide” dig til, hvad du kan gøre. Fjerde skridt kan derfor være, at organisere dit ”nye” liv, ud fra de handlinger og refleksioner, du har arbejdet med. Det lyder utrolig nemt, og kræver hårdt arbejde. Ud fra de situationer du har arbejdet med, kan du nu spørge dig selv, hvordan du kan organisere dit liv, så de gode situationer, får lov at fylde mest muligt?  

For Janniks mor og far, handler det om, at de gerne vil prioritere de gode stunder, de har sammen med Jannik. De vil også gerne prioritere, at han bliver ved med at udvikle sin relation til Robin. Det betyder, at de organiserer at de en time om dagen, skal være sammen med Jannik, hvor han bestemmer, hvad de skal lave. De laver om i deres dag-skema, fx laver mad-skemaer, organiserer tøjvask, og køber ind over nettet, der alt sammen før har været ting, der stjal vær-sammen tiden. Janniks far har valgt at gå ned i arbejdstid. De har desuden besluttet sig for, at de en gang om ugen skal understøtte Janniks venskaber, med andre børn, ved at samles i veteranbil-grupper, helst sammen med Robin.

Janniks mor og far arbejder også på, at have en anden indstilling til Jannik. En indstilling der i højere grad ser på hvad han bidrager med i samværet, og at der ikke skal lægges for mange krav og forventninger ned over ham. Det gør de ved med jævne mellemrum, at genfortælle historier om, hvor de har hygget sig og haft det sjovt, eller hvor de ser, at han eller de selv har haft det sjovt. De genfortæller også historier om, hvor de synes, at han har været sej og modig.    

At være ”passende” ligegyldig med andres meninger

Janniks forældre har været påvirket af andres gode råd og meninger, der har fået lov til at definere dem som forældre, der havde svært ved at nå deres barn. Det er sjældent vi er ”immune” over for andres meninger. Vi har alle sammen behov for at føle os elskede, og være en del af en gruppe. Når du befinder dig på denne side, og denne blog, er det fordi, du er et reflekteret menneske, der højst sandsynligvis forholder dig reflekteret til, hvordan du er sammen med andre. Andre mennesker er desværre ikke nødvendigvis ligeså reflekterede. De er måske usikre, og kan have behov for at ”trykke dig ned” med fordomme og fordømmelser, så de selv føler sig større. Derudover er fordømmelser, bedrevidenhed og bebrejdelser desværre en del af ”tidens trend,” hvor vi tit møder ”eksperter i børneopdragelse,” der nogle gange virker langt fra børn i deres dagligdag. Hvis du gerne vil holde fast i din integritet som forældre, kan femte skridt være, at arbejde mod at blive ”passende ligegyldig.” ”Passende ligegyldighed” er ikke at være ligeglad, men heller ikke at lade andres holdninger og meninger definere dig. Det er når du holder andres holdninger på en ”passende” distance af dig selv, og hviler i den du er. Tilstanden af ”passende ligegyldighed” med andres holdninger opnås først, når de ikke længere er vigtige for dig. Det kan fx være, når du tror på det, du ser, og at det du ser er godt! Du er eksperten i dit liv og på dine børn!

 

Med ønsket om at leve lykkeligt

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Børn - sådan undgår du magtkampe som forælder. Læs mere