Filosoffen Schopenhauer hævdede at lykken er en medfødt fejl ved mennesket. Fejl og fejl - men han har ret i at vores hukommelse er bygget sådan op at vi primært husker de gode hændelser.
Depressive husker desværre alt
Hvis man husker alle hændelser, gode som dårlige, får man det dårligt. Det viser sig ved forskning i depression at depressive mennesker mangler evnen til at glemme de dårlige oplevelser og hændelser. De husker altså ret præcist, hvilket ikke er nogen særlig behagelig fornemmelse. Ofte vil man kalde mennesker med depressive tilbøjeligheder for pessimister hvorimod de selv vil betegne sig som realister og deri har de sådan set ret.
Objektivt er lykken en fejl
Når vi synes vores liv primært er godt og præget af glæder, kan man rationelt sige at det er en fejl, men det er jo ligegyldigt. Det er jo oplevelsen - følelsen - af lykke, der er vigtig.
Så glæd dig over at din hjerne er så viselig indrettet at du kan føle dig mere priviligeret end du måske rent objektivt er.
En lykkelig fejl
Følelsen af lykke - er en lykkelig fejl...
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer