Psykoterapeut København og Køge

Livsmod - selvudvikling for livskloge kvinder København K

05/09/2018 - 19:21

Du livsmodige kvinde!
50 år og hvad nu ?

Kan du se dig som en af 8 livskloge kvinder i en samtalegruppe, der mødes
6 aftener i efteråret 2018?

Med inspiration fra bogen “Livsmodig” skrevet af Gitte Løkkegaard i samtaler med Ritt Bjerregaard, Anne Linnet, Hanne-Vibeke Holst og Christine Antorini, har vi en utrolig lyst til at tage teten op, og facilitere en kvindegruppe der åbent og reflekteret gør os klogere på de temaer der optager os i livet, der, hvor vi er i livet lige nu.

Vi vil danne et fællesskab, hvor vi mødes, deler erfaringer og sætter dem i spil i en tryg terapeutisk kontekst. Målet er ny indsigt og selvforståelse, ny handlemuligheder - ny energi.

Temaer kan være: sexualitet, overgangsalder, krop og sind, energibalance, at blive ældre og aldring som et vilkår, alenehed og ensomhed, me-too erfaringer, parforhold og singleliv, arbejdsliv, kærlighedsliv, skilsmisse, livet uden børn, forældreansvar, fri tid - hvad er det?

AFTALE OM GRUPPEN:

6 onsdage, hver 14 dag i september, oktober, november. Kl 19 - 21.
Datoer: 5/9  19/9  3/10  17/10  7/11  21/11

Vi byder på thé, frugt og et sødt punktum på dagen.
For mere information eller tilmelding:

Terapihuset København, Studiestræde 30A, 3 sal, 1455 Kbh K

Anna Bentzen & Karin Koch
www.karinkoch.dk

Pris: 1.800 kr

__________________________

Karin Koch, Psykoterapeut i København & Køge
https://www.karinkoch.dk/




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Livsmod - selvudvikling for livskloge kvinder