Livets færdselsregler

Anonym

For to hundrede år siden var her ingen færdselsregler. Her var ingen biler, men kun relativt få langsomme hestevogne. Enhver kunne udfolde sig mere eller mindre, som der passede den enkelte.

I dag er alting blevet meget mere komplekst. Der er mange køretøjer på vejene, og de kører hurtigt. Vi bliver derfor nødt til at skabe nogle regler, som vi alle sammen må følge, for at undgå katastrofer.

F.eks. skal vi stoppe for rødt, og vi skal køre i højre side af kørebanen – i hvert fald her på kontinentet.Hvis man insisterer på at køre i højre side i f.eks. New Zealand eller England, vil man 100% sikkert komme galt af sted.

Selvfølgelig er det ikke for at irritere folk, at der er lavet færdselsregler. De er der af en årsag. De er frembragt på grund af mange års erfaring. Når man kender reglerne, og ved hvornår de skal overholdes, og hvornår man kan tage lidt lettere på dem, så glider alting meget lettere. Hvis det for eksempel er midt om natten, og der ikke er et køretøj på vejen, er der ikke noget i vejen for gå over for rødt lys i et vejkryds. Ingen er i tvivl om, at det samme ikke vil være en god idé midt i myldretiden, når bilerne suser forbi. Først og fremmest er der risikoen for at blive kørt ned, men samtidig vil man også være til stor gene og ulempe for en masse mennesker, hvis man bare stavrer rundt i trafikken.

På samme måde som med færdselsloven er det også en god idé at være bevidst om Livets Love. Der er nogle helt bestemte regler, man bør vide noget om. Der er nogle, der absolut skal overholdes, og der er andre, man kan se mere igennem fingre med. Dette gælder både i relation til sin partner, sine børn, sin chef, kollegaer og medarbejdere osv. Alle livets områder har uskrevne regler, som det er en god idé at være bekendt med og følge.

Min erfaring som psycho- og par-terapeut gennem adskillige år fortæller mig, at der tilsyneladende bliver flere og flere mennesker, der er frustrerede over deres livsvilkår. De er på ingen måde tilfredse med den måde, f.eks. deres parforhold udvikler sig på. De føler sig klemt og har det dårligt. De mærker muligvis uro, angst eller vrede. Dette kan resultere i opslidende kampe, fyringer og skilsmisser.

Tit projicerer vi vores følelser og holdninger over på de andre. Vores kæreste eller ægtefælle er den letteste og nærmeste at spejle sig i, og hun eller han bliver dermed eksponent for det, vi selv indeholder af ubalancer.

Det er relativt nemt at lade sig skille. Knap halvdelen af alle indgåede ægteskaber bliver opløst. Det synes jeg er ærgerligt, fordi det lidt er som en smutvej eller kattelem ud af problemerne, når problemerne bliver for svære. Mange mennesker oplever, at de den ene gang efter den anden etablerer et nyt parforhold, men efter et stykke tid oplever de de samme udfordringer igen, og må begynde forfra. Når man har prøvet dette tilstrækkeligt mange gange, opdager mange, at pilen primært peger tilbage på en selv. Der er noget, man skal kigge på i sig selv; overbevisninger og holdninger, som der skal arbejdes med. Det er altså ikke alle andres skyld, hvis noget går skævt.

Hvis man vælger at begynde at arbejde med sig selv, enten alene eller sammen med sin partner, vil der ofte være nogle ting i tilværelsen, der kommer til at gå meget lettere – og hvem vil ikke gerne det?

Mikael Hoffmann