Se kontaktoplysninger og profil for Thomas Milsted

Da verden sagde farvel til egofesten, burde den måske i stedet have sagt goddag. Ingen tvivl om, at mennesker i denne del af verden er lykkelige, men undersøgelser viser, at det desværre har været på bekostning af empatien. Det fællesskab, vi var flere, der hellere end gerne havde budt velkommen, udeblev. Verdens lykkeligste folk er i gang med den store værdidebat og meget tyder på, at den i ord og handling bliver ekskluderende. Vi vil have vores lykke og velstand for os selv. Vi møder det fremmede med mistro og hadefuld retorik.

Lykke gør dig egoistisk og selvoptaget                                                    
Som mange ved her på Levlykkeligt Portalen, er danskerne verdens lykkeligste folk. Men før man glæder sig for tidligt over den flotte placering på verdensranglisten, bør man være særdeles opmærksom på:  mennesker der arbejder på at blive lykkelige ender ofte med at blive egoistiske, selvglade og selvoptagede. Det viser undersøgelser af den australske psykolog Joe Forgas fra University of New South Wales i Sydney. Han har gennem flere år foretaget studier af menneskers reaktionsmønstre under bestemte sindstilstande. Hans og også andre forskeres resultater peger alle i samme retning. Nemlig at det opløftede sind har en stærk tendens til at lulle sig hen i en tilstand af selv-godhed og tryghed. Mennesker med et positivt sind tror generelt mere på sig selv. De har højere tanker om deres valg og vaner, men de er mindre opmærksomme på omverden og sociale normer.

Lykken i Danmark har en høj pris
Danskere går ned med stress. Det har altid bekymret mig, og for så vidt også undret mig, at der aldrig på netop ”LevLykkeligt.dk” har været politiske indlæg. Indlæg, som tør at stå imod den forråelse, der finder sted i øjeblikket. En forråelse, der handler om at turde være den mest fremmedfjendske. Ingen skal komme herop og tage del i velfærdsfesten.

Eller er det bare sådan, at projekt ”mig selv først” fjerner interessen for, hvad der sker i samfundet?  Har lykkelige og positive mennesker simpelthen nok i sig selv? Handler positiv tænkning om at lukke øjnene for realiteterne, hvis de skulle vise sig at være problematiske eller vise, at flere og flere mennesker rundt på kloden lever i fattigdom og nød? At være lykkelig, må da betyde at man netop har overskud til at hjælpe de svage og stå imod individualismen. Kan man kalde sig lykkelig, hvis man ikke kan rumme andre, fordi de ser anderledes ud, eller hvis man ikke vil dele det, man har, fordi folk har en anden religion eller holdning? Eller er lykke, i sin tolkning, reduceret til at være en del af den liberalistiske  ideologi, hvor de kloge narrer de mindre kloge, og enhver er sin egen lykkes smed?

Måske skulle vi stikke piben lidt ind
Verden kender os som det lykkeligste land, men desværre også som racistisk, fordomsfuldt, intolerant og ufølsomt. Igen viser internationale studier, at danskere er det folkefærd i verden, der bedst tåler, at andre gør nar af vores opførsel, hvis den vækker opsigt. Dette kunne jo umiddelbart lyde som noget positivt for os. Men vores uhøjtidelige opførsel opfattes ofte som ufølsom hos andre kulturer. Vores frimodighed bliver ofte af andre lande opfattet som skamløs.

Vi danskere har svært ved at forstå, at vi er forskellige og anerkende, at andre samfund har meget divergerende værdier og samspilsregler, og vores opførsel kan blive fortolket som nedgørende eller negativ af andre. Det er sjovt, hvis man fatter ironien, men det er der mange kulturer, der ikke gør, og i ironien er der jo altid gemt en holdning, man ikke tør sige direkte. Hos os er det ofte helt gratis at udsætte hinanden for hån, spot og latterliggørelse. Men vores lille andedam forstår bare ikke, at andre ikke synes det er sjovt og tager os på ordet.

Vores ry og rygte rundt på kloden er efterhånden så blakket, at flere og flere danskere siger, at de kommer fra et andet land, når de bliver spurgt, hvor de kommer fra. Og det til trods for, at 80% af Danmarks befolkning mener, at respekten for andre er den væsentligste værdi, vi bør lære vores børn. Kun 7% mener, at det er kampen mod islam.

Man kunne håbe, at det betød, at det er fåtallet, som har skabt det lidet flatterende omdømme af Danmark, og at det desværre også er de få, som råber højest og bliver hørt. Men man kunne også frygte, at Dansk Folkeparti er en spejling af den danske folkesjæl, og i virkeligheden bare siger det, som de fleste danskere dybest set mener. For ellers forstår jeg ikke, hvorfor ingen siger stop, når der i ramme alvor bliver foreslået, at man skal forbyde paroboler, beskytte danskerne mod muslimer ved at vise bare bryster eller vedholdende påstå, at de fremmede stjæler al saftevandet og småkagerne på landets hospitaler. Hvad fanden bliver det næste? At folk skal have modtaget Nobelprisen i fysik for at kunne komme til Danmark på et turistvisum?

Der er så mange fantastiske og dygtige mennesker i dette netværk. Skulle vi ikke også gå ind i værdikampen og én gang for alle vise, at lykke ikke er et individuelt projekt, men et samfundsanliggende? Et projekt, der ikke handler om, at nogle få skal kunne mærke livets sødme, men et projekt for alle. Uanset race, religion, uddannelse eller køn. Det er jo trods alt Jul.

Thomas Milsted er foredragsholder, forfatter og leder af Center for Stress og Trivsel A/S