Body SDS og Kropsterapi Kbh. K Susan Blom

Lær at sætte grænser - med kropsterapi

Blog forfatter

Når dine grænser ikke bliver respekteret

Grænseproblemer udspringer ofte af tidligere oplevelser af svigt eller kritik. Det handler ikke kun om at blive bedre til at sige fra – hvis du ikke får løst årsagen, vil du komme til at sende blandede signaler og tiltrække mennesker med lignende grænseudfordringer.

Mange har svært ved grænsesætning, fordi vi biologisk er skabt til at søge fællesskab og holde os på god fod med flokken. Hvis man ikke har lært at sætte grænser tidligt i livet, kan det føre til pleaseradfærd, konfliktskyhed og en følelse af ikke at være værd at elske.

Få hjælp til personlig grænsesætning, læs mere om kropsterapi hos mig kik her: https://susanblomkropsterapi.dk/kropsterapi/

Kropslige tegn på grænseproblemer

  • Muskelspændinger (især i nakke, skuldre og kæbe).

  • Kollapset kropsholdning, følelse af magtesløshed.

  • Indre uro, hjertebanken, eller følelsen af at "lukke ned”.

  • Følelse af dissociation eller fravær fra kroppen

Disse kropslige reaktioner er ubevidste forsvarsmekanismer, udviklet som reaktion på tidligere oplevelser, hvor dine grænser ikke blev respekteret. Kropsterapi arbejder med at identificere, løsne og forandre disse mønstre, så du genopretter kontakten til dine grænser.

Grænser og selvværd - hvordan hænger det sammen?
Personer med et sundt selvværd har typisk lettere ved at sætte tydelige grænser, fordi de føler sig berettigede til at beskytte deres egne behov og værdier. Mens mennesker med lavt selvværd kan have vanskeligheder med at sætte grænser, fordi de frygter afvisning, konflikter eller at blive opfattet som egoistiske.

Mangel på grænser kan føre til udbrændthed, medafhængighed og magtesløshed, mens for rigide grænser kan skabe afstand til andre.

Dine grænser er dit ansvar 
Når vi lader andre overskride vores grænser, ignorerer vi kroppens signaler. Der er følelser og behov, vi ikke lytter til og tager os af. I de situationer, hvor grænseproblemet udspiller sig, vil nervesystemet advare os i form af nervøsitet, ubehag og spændinger i kroppen. Undgår vi at mærke disse kropslige reaktioner og følelser, forbliver mønsteret uforandret.

Hvordan hjælper kropsterapi?
Kropsterapi styrker forbindelsen til kroppens signaler og hjælper med at genoprette sunde grænser. Med Omnitherapy metoden kan man arbejde kropsligt med at skubbe væk, spænde op eller slippe, så kroppen får adgang til de undertrykte følelser og behov. Det kan også være, at der er brug for at arbejde med at gøre dig tryg i at være i din egen krop, hvilket kan være særligt gavnligt, hvis du har haft fysisk grænseoverskridende oplevelser.

Ved at skabe tryghed i kroppen kan tidligere svære situationer bearbejdes, så grænsesætning bliver mere naturlig og selvfølgeligt. Processen tager tid, men resulterer i en dybere forbindelse til dig selv, dine behov og dine nære relationer.

Kærlig hilsen
Susan Blom
https://susanblomkropsterapi.dk/kropsterapi/

__________________________

SDS Kropsterapi Susan Blom, Kbh. K
susanblomkropsterapi.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Få dine grænser respekteret