Coaching - Kurser - Loven om Tiltrækning

Lær at hæve dine vibrationer

Blog forfatter

De primære veje, jeg tilbyder til at hæve dine vibrationer, går gennem selvkærlighed, tilgivelse, taknemmelighed og sjæls-kontakt.

De 4 veje er snævert forbundne på følgende måde: Din sjæls essens ER kærlighed, så jo mere, du får vækket vibrationen af kærlighed i dit hjerte, jo tættere kommer du på din sjæl. For at vække kærlighedsvibrationen, er du ofte nødt til at skulle omkring både tilgivelse og taknemmelighed, da begge disse kvaliteter hjælper med at slippe de tunge vibrationer, der står i vejen for, at du kan komme i kontakt med kærligheden.

Og hvordan vækker du så kærlighedsvibrationen?

Jo, først og fremmest ved at vække kærligheden til dig selv i dit hjerte. Derfra vil den automatisk strømme mere og mere til alt og alle, du omgiver dig med. Hermed sætter du et positivt samarbejde i gang med Loven om Tiltrækning, som matcher det, du selv sender ud og bringer dig endnu mere kærlighed og høje vibrationer. Derfor er det at styrke din evne til at elske dig selv så centralt i arbejdet med at komme dybere kontakt med din sjæl og med at hæve dine vibrationer.

OBS: Hvis du har lyst til at teste, hvordan det egentlig står til med din kærlighed til dig selv, har jeg udviklet en TEST, bygget op over 3 centrale spørgsmål fra din sjæl til dig. Du får spørgsmålene 3 dage i træk i din indbakke. Testen er gratis og du TILMELDER DIG HER

I Empower You har jeg udviklet e-kurser, som netop har til hensigt at hæve dine vibrationer:

  • LÆR AT ELSKE DIG SELV - og skab glæde, ro og kærlige relationer

  • TILGIVELSE - sæt dig selv og andre fri

  • TAKNEMMELIGHED - stil ind på en frekvens af overflod og mirakler 

  • MANIFESTER DIN LIVSDRØM - skab det liv din sjæl ønsker sig med Loven om Tiltrækning.

Desuden har jeg produceret et antal guidede meditationer, som alle arbejder i din underbevidsthed med at transformere fortidens tunge og mørke vibrationer til lette og lyse, som matcher sandheden om dig.

Du finder en beskrivelse af e-kurserne herunder.

 

LÆR AT ELSKE DIG SELV - og skab glæde, ro og kærlige relationer

I dette e-kursus får du både indsigt i selvkærlighedens altoverskyggende betydning (i undervisningsvideoen på 1 time) samt redskaber til at styrke din evne til at elske dig selv (i de 3 meditationer og 5 øvelser).

Du får alt, hvad du har brug for, til at heale dit primære indre sår, som er det sår, psykologerne betegner som vores største blokering for at trives og have det godt (og altså leve et liv med høje vibrationer). For de allerfleste af os består dette sår af tvivlen på, om vi nu også er gode nok, og om vi er værdige til kærlighed. Dette sår har skabt så meget tvivl, sorg, vrede, frygt og usikkerhed på, om det er OK at være dig, præcis som du er.

Stort set alle store spirituelle lærere i vores tid betoner igen og igen betydningen af, at vi healer dette sår. Så vi genopdager vores egen storslåethed og holder op med at gøre os selv mindre og svagere end vi er. Dette sår kan kun heales med kærlighed fra dig og til dig. Det er den eneste sande healer, som så til gengæld kan heale alt. Og tiden lige nu er til, at vi hver især for alvor får healet vores primære sår, så vi kan bidrage til den vibrations-stigning, der med den nye energi er i fuld gang på Jorden og i menneskeheden.

I dette kursus får du enkle men radikale redskaber og metoder til din healingsproces og til at møde dig selv på en helt anden måde, end du tidligere har lært. Med kærlighed, empati, ømhed og omsorg.

Og det bedste af det hele er, at du bruger redskaberne, mens du ordner alt det andet, du også skal i din dagligdag. Da det meste af dit selvkærlighedsarbejde er indre arbejde, som foregår i tankerne - som jo er i gang hele tiden, mens du klarer hverdagen - arbejder du med at styrke din indre evne til at elske dig selv, alt imens du er busy doing other things.

Læs mere om LÆR AT ELSKE DIG SELV

 

TILGIVELSE - sæt dig selv og andre fri

I dette kursus får du indblik i Tilgivelsens væsen, og hvorfor din evne og vilje til at tilgive er så altafgørende, når du ønsker at hæve dine vibrationer. Du får også indblik i grundtankerne i Et kursus i Mirakler og den hawaianske healings-metode H'oponopono - som begge bygger på filosofien om, at du selv skaber alt, hvad du oplever, og at det derfor i aller-sidste instans kun giver mening at tilgive dig selv. Altsammen i undervisningsvideoen på ca 1 time.

Men selv om det i det helt store perspektiver er sådan, det forholder sig, er vi jo allesammen mennesker her på Jorden, så derfor får du selvfølgelig også konkrete redskaber, i form af øvelser og meditationer, som du kan bruge både når du ønsker at tilgive andre for noget, de har gjort mod dig, når du ønsker at tilgive dig selv - og når du ønsker, at andre skal tilgive dig for noget, du har gjort.

Med den indsigt og de redskaber, der ligger i dette kursus får du alt, hvad du har brug for til at sætte en tilgivelsesproces i gang i dit liv, så du kan give endeligt slip på fortidens sår og traumer. Og begynde at skabe et liv, som matcher sandheden om dig - nemlig at du er en usårlig og storslået sjæl, fyldt med Kraft og Kærlighed. Kort sagt - med dette kursus sætter du dig selv og andre FRI til at være dem, I virkelig er.

Læs mere om TILGIVELSE - sæt dig selv og andre FRI

 

TAKNEMMELIGHED - stil ind på en frekvens af overflod og mirakler

Dette er et minikursus, som kun består af en video, en audio-version af videoen (som du kan ha i ørerne, når du går tur, cykler, gør rent m.v.) samt en PDF med de slides, videoen er bygget op over.her er der altså ingen meditationer og øvelser, ud over dem, der ligger i videoens sidste halvdel.

Den første halvdel af videoen giver dig indsigt i Taknemmelighedens betydning og hvorfor det at praktisere Taknemmelighed automatisk bringer dig i kontakt med din sande essens samt med den overflod og de mirakler, som er din og universets sande natur. Du får også indblik i det lille selvs (egoets) skabelses-cirkel og det store selvs (sjælens) skabelses-spiral - og hvordan du skifter fra den ene til den anden, så du kan begynde at bevæge dig opad i vibration.

I den anden halvdel af videoen får du 5 forskellige tips til, hvordan du begynder at bringe mere Taknemmelighed ind i dit liv. Nemme, lavpraktiske råd, som du nemt inddrager i din dagligdag, og som med garanti vil sende dig op ad vibrations-stigen.

Læs mere om TAKNEMMELIGHED - stil ind på en frekvens af overflod og mirakler

 

MANIFESTER DIN LIVSDRØM - skab det liv din sjæl ønsker sig med Loven om Tiltrækning

Med dette kursus får du den helt store pakke, da det er designet til at hæve vibrationerne i alle dele af dig - med kontakten til din sjæl som fundament. Det er bygget op over de 5 nøgler til at tage kraften hjem til dig selv.

De 5 nøgler i er designet sådan, at de på hver sin måde lukker op for din evne til at manifestere det liv, din sjæl ønsker sig. Det er det, vi også kan kalde at udleve dit livsformål.

 

Kort om Loven om Tiltrækning

Når vi snakker Loven om Tiltrækning - Law of Atrraction - kommer vi ikke uden om også at snakke vibrationer. Fordi Loven om Tiltrækning bygger på 2 helt grundlæggende principper:

  1. Alt er vibration

  2. Lige tiltrækker lige 

Det betyder, at du for at være i stand til at manifestere et liv med masser af højtvibrerende tilstande - så som glæde, begejstring, tilfredshed, kærlighed og meningsfuldhed - så er dine egne vibrationer nødt til at kunne matche disse høje vibrationer. Fordi lige tiltrækker lige.

Derfor går alle 5 nøgler i dette e-kursus først og fremmest ud på at give dig viden og redskaber til at hæve dine egne vibrationer samt til at blive bevidst om de forhindringer og den modstand, der skaber lave vibrationer i dig. Så du kan transformere modstanden, hæve din vibration og manifestere det liv din sjæl ønsker sig.

Titlerne på de 5 nøgler er:

  1. Find din passion og formuler din vision - fordi din sjæl fortæller dig noget vigtigt om dit livsformål gennem din passion, og når du bygger visionen for dit liv på netop din passion, skaber du det bedste fundament for at hæve dine vibrationer.

  2. Kend dit lille Selv og dit store Selv - fordi dit Store Selv - også kaldet Højere Selv - sikrer dig høje vibrationer, mens dit Lille Selv - også kaldet dit Ego - vibrerer lavere.

  3. Hæv vibrationerne i dine følelser - fordi dine følelsesmæssige vibrationer er din primære tiltræknings-magnet og dermed det, der har størst indflydelse på, hvad du tiltrækker.

  4. Hæv vibrationerne i dine tanker - fordi dine tanker skaber dine følelsesmæssige vibrationer. Og fordi du bliver hvad du tænker - ikke bare gennem dine daglige bevidste tanker, men også gennem underbevidsthedens overbevisninger.

  5. Hæv vibrationerne i dine handlinger - fordi du nemt kan udmatte dig selv og skabe lave vibrationer i dit system, hvis du bruger det meste af din tid på handlinger, som dræner dig frem for at styrke dig.

I pakken med alle 5 nøgler får du ialt ca 5 timers undervisningsvideoer, ca 2 timers guidede meditationer/visualiseringer samt stof til 6-10 timers øvelser.

En unik coctail der tilsammen styrker din evne til at manifestere det liv din sjæl ønsker sig for dig.

Læs mere om MANIFESTER DIN LIVSDRØM her

 

Det praktiske omkring et e-kursus

Et e-kursus er det samme som et on-line kursus. Dog med den forskel, at når du køber e-kurser i Empower You, får du alle filerne (videoer, audio filer, PDF filer m.m.) til download på din egen computer til evig eje.

Det betyder, at du kan arbejde med materialet præcis hvor, hvornår og hvordan du vil - også selv om du er et sted, hvor du ikke har net-forbindelse. Og du kan vende tilbage til materialet lige så ofte du ønsker det.

Da arbejdet med at hæve dine vibrationer er et vedholdende stykke arbejde over tid, hvor du stille og roligt ændrer din måde at være i verden på - og ikke mindst behandle dig selv på - er det en stor fordel, at du altid har redskaberne hos dig og kan gense, repetere, holde pause, vende tilbage og i det hele taget jonglere med videoer, øvelser og meditationer præcis som det passer dig og din proces.

OBS: Hvis du ønsker at dele betalingen op, kan begge e-kurser betales i flere rater, uden renter og gebyrer.

 

Coaching

Hvis du gerne vil have personlig sparring, enten som som alternativ eller supplement til e-kurserne, tilbyder jeg en-til-en coaching, hvor vi sammen udforsker:

  • hvordan du har skabt dit liv, som det er lige nu - og hvordan du kan hæve dine vibrationer og ændre det, som du ikke trives med.

  • hvordan du styrker din selvkærlighed og dermed skaber mere glæde og ro indeni og mere kærlige relationer til dem, du omgiver dig med.

  • hvordan du optimerer din kommunikation med dig selv og andre, så du skaber mere empati og anerkendelse (og dermed høje vibrationer) til alle.

Hvis du har købt et af mine e-kurser, får du coaching til specialpris.

Læs mere om coaching under Specialet Coaching.

 

__________________________

Ianneia Livia Silke Meldgaard
spirituel lærer,coach og sangskriver
http://www.empoweryou.dk
http://www.anerkendendekommunikation.dk
http://www.ianneia.com

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Selvkærlighed, Livsformål, Sjæl, Vibrationer, Ascension.