Coach Hørsholm Marianne Monrad

I en tid, hvor kvinder går til coach i stedet for i basisgruppe...

”I en tid, hvor kvinder går til coach i stedet for i basisgruppe, er det befriende at møde 1970ernes kvinder, som måske ikke fik ændret verden, men i det mindste handlede i den.”

Dette afsluttende citat faldt jeg over i Weekendavisens anmeldelse (18.9.15) af antologien KVINDER – bladet KVINDER fra 1975-1984 i forrige uge. Det fik mig til at reflektere over  den udvikling der er sket siden den gang.

Basisgruppe

Jeg kan huske basisgrupperne, som for nogle virkelig blev et vendepunkt, fordi de dér fik adgang til ny viden og støtte til at ændre ting i deres liv, som det var svært at stå alene i. Det var også et meget udfordrende miljø, som ikke levnede megen plads til individuelle valg, hvis de ikke passede ind i gruppens selvforståelse.

Disse basisgrupper og kvindehusets fødselsforberedelseskurser fik dog en afsmittende effekt på forskellige måder for fremtidens kvinder.

Mødregruppe

Da jeg fik mit første barn i 1986 deltog jeg i en mødregruppe, som et privat efterfødselskursus satte mig i forbindelse med.  Da mit andet barn blev født 10 år senere, var det den offentligt ansatte sundhedsplejerske, der satte alle de nybagte mødre i lokalområdet i forbindelse med hinanden, så vi kunne bruge hinandens erfaringer og støtte hinanden. Mange føler jo, at de er blevet parkeret uden for samfundet, mens de er på barsel. Der er måske heller ikke så mange, der gider at høre om alle detaljerne i babyuniverset, når man ikke selv står i det. Min mødregruppe holdt sammen i 2 år, men jeg ved fra andre, at de har bevaret kontakten med hinanden i mange år. 

Teenage-Mødre-Gruppe  

Jeg og mine gode veninder, som havde børn i samme alder, begyndte at tale om de mange eksempler på, hvordan børnene begyndte at reagere uhensigtsmæssigt i forhold til vores forestillinger om, hvordan en udholdelig hverdag ser ud.

Vi følte ikke, at vi kunne  bruge vore forældres erfaringer med os som teenagere, for det var dengang, ungdomsoprøret stod på sit højeste, og de anede ikke, hvad vi egentlig gik og lavede. Gud ske lov – følte vi dengang - men det betød, at vi var ekstra bange for, hvordan vore egne teenagesbørn kunne risikere at ende. Vi var lidt mere realistiske omkring, hvad et teenagerliv kunne indebære, men også i tvivl om hvordan vi skulle tackle vore børns reaktioner.

Vi indledte vores teenagegruppe i 00 ´erne med at se en BBC-udsendelse der bl.a. handler om, hvorfor teenagere har så lidt empati. Ja de kan jo ikke gøre for det – det er pandelappen, den er gal med. Den er først færdigudviklet, når de er oppe i 20 ´erne.

Det betyder at når de ser et angst, bange eller skræmt ansigtsudtryk hos andre, opfatter de det, som at personen er vred eller sur. Så det er måske derfor, der bliver talt meget forbi hinanden i familierne i de år. 

I dag  er der bøger og kurser og teenage-coaches, som beskæftiger sig med forholdet mellem teenagere og deres forældre, og kommer med idéer til, hvordan alle kan overleve med teenagere i huset.

Vores teenage-mødregruppe fortsatte i mange år, selv om teenagerne nærmest blev voksne. Men der var fortsat nok at tale om. Der kom skilsmisser hos flere - og så kom overgangsalderen. 

Overgangsalderen kom ikke samtidigt for os alle, så det betød måske, at vi var mere tilbageholdende med at være åbne om de gener, vi oplevede hver for sig.

Overgangsalder-gruppe

Jeg har igennem en årrække coachet kvinder i overgangsalderen om overgansalderen.  Min erfaring er, at den periode udspiller sig meget forskelligt fra kvinde til kvinde, selv om  man i det etablerede sundhedsvæsen bliver mødt med  én-passer–alle - model.

Her begynder så mange kvinder lidt af en ørkenvandring mellem gynækolog, alternative kosttilskud, omlægning af kosten og nye motionsvaner til en indre rejse for at få styr på de nye realiteter.  

Det er også min erfaring, at overgangsalderen er en tid, hvor nye gode beslutninger bliver truffet om, hvordan éns fremtid skal se ud. Den rigtigt gode nyhed er, at vi bliver rigtigt meget ældre end de forrige generationer, og vi er tilmed også mere raske og ofte mentalt kvikkere.

Mit råd vil være, at kvinder opretter overgangsalder-grupper, hvor man støtter hinanden og indsamler relevante fakta om muligheder – og inviterer fagfolk med erfaring til at inspirere og skitsere muligheder. Overgangsalderen kan for mange blive tiden, hvor gode forandringer får plads til at blive udfoldet.

Voksne-børn-med-gamle-forældre-gruppe

Senere kom vi i nye livssituationer – da vore forældre blev gamle, og lige så stille og roligt fik behov for støtte til ting, som de indtil da havde klaret selv. Igen en situation, hvor jeg følte, at man selv skulle opfinde nye måder at håndtere en livssituation, som mine forældre ikke havde forberedt mig på. Jeg havde en farmor, der var død, før jeg blev født og morforældre, der boede i et andet land. 

Så hvad med en gruppe til fælles støtte omkring de følelsesmæssige og praktiske erfaringer, man gør sig i landskabet omkring gamle forældre?  Igen en situation som groft sagt kun interesserer dem, der konkret står i situationen.

Der findes grupper for konkrete diagnoser som alzheimers og demens, men der kan også være mange udfordringer for pårørende i at opleve, at forældres behov for støtte og hjælp til basale ting for at hverdagen hænger sammen for dem skal dækkes. Sådanne grupper er jeg ikke stødt på i Danmark, men jeg har hørt om dem fra USA.  ACAP – Adult Children of Aging Parents – Voksne Børn med Gamle Forældre. 

Her kan pårørende mødes med andre i lignende situation - støttet af professionelle - til at hjælpe én med  at passe på sig selv samtidig med, at man hjælper sine forældre med at få den rette omsorg og støtte.

USA har selvfølgelig en helt anderledes ældreforsorg, end vi har i Danmark, men følelserne mellem gamle forældre og voksne børn er nok meget de samme.

Et eksempel kan være den gamle mor, der bruger akut sygdom til at komme i hurtigt kontakt med sine børn. Man opdager måske ikke lige med det samme, at det er det, hun gør, hvis man for længe har været indvævet i et fastlåst  familiemønster. Her kan andres øjne på situationen være en hjælp. Det kan virke både sårbart og måske pinligt  at indse mønsteret, men det er forudsætningen for at handle sig ud af det, at man erkender det.

Hvis du er heldig, vil dine forældre fortsat være glade, energiske og følelsesmæssigt til stede, indtil de dør. For nogle vil aldringsprocessen bevirke, at de forandrer personlighed. Måske vil de blive mindre energiske, surmulende og i det hele taget udvikler sig til mennesker, vi har svært ved at genkende. Vi har et billede af vore forældre i vores sind og hjerte, og når det billede ikke matcher virkeligheden, kan det blive følelsesmæssigt meget smertefuldt for os.

Hvordan kunne en gruppe have hjulpet mig i de år, hvor mine forældre blev svagere?  Er ens familie ikke de nærmeste til det? Jo, men netop ens forhold til egne søskende kan både være en stor støtte, men ofte også en udfordring. Søskende har en tendens til at genspille de gamle roller,fra da de var 10 år, og disse roller er måske ikke lige, hvad der er brug for, når mor skal hjælpes på plejehjem.

Basisgruppe-Coach?

Jeg er altså ikke enig med anmelderen i weekendavisen, at kvinderne i 1970´erne handlede mere, end kvinderne gør det i dag. Man kan bruge en coach til at blive klar til at tackle livets forskellige udfordringer. Coaching er et frirum for den enkelte,  hvor man slipper for at skulle forholde sig til sin families, veninders og arbejdsgivers mening om, hvad der er rigtigt for én at handle på - og hvordan man bør gøre det. At bruge en personlig coach udelukker jo ikke, at man kan bruge livsfasegrupper til at indsamle erfaringer fra andre og eventuelt input fra professionelle.

De bedste livsfase hilsner

Marianne Monrad

coach

www.coachingmidtilivet.dk

 

 

 

__________________________

Marianne Monrad, Coach i Hørsholm
Læs mere på: http://www.coachingmidtilivet.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kvinder går til coach i stedet for i grupper. Læs mere