Psykoterapi - kurser og undervisning

Kropspsykoterapi

Blog forfatter

Kropspsykoterapi

 

Vi oplever verden gennem vores krop. I den terapeutiske praksis er det derfor relevant at arbejde med egen kropsforståelse, da dette blandt andet muliggør en bedre evne til at afkode situationer og forstå relationer. At være bevidst om kroppen og at bruge den som resonans er for mig helt afgørende, når jeg skal fornemme og forstå det menneske, jeg sidder overfor. Jeg har derfor en gennemgående opmærksomhed på kroppen i mit psykoterapeutiske arbejde.

 

I samtalen med mine klienter, hjælper jeg dem til at udvikle en bedre tilstedeværen i egen krop og en forståelse for, hvorfor kroppen reagerer som den gør samt hvordan disse signaler kan bruges som guidelines. Det kan medvirke til, at klienten bliver mere rummelig over for egne følelser, mere tilpas ved sig selv og oplever bedre grounding.

 

Kroppen er med os gennem hele livet og bærer således på vores historie. At forstå at kroppen er erfaren kan være en tryghed og kan skabe grundlag for personlig vækst og udvikling.

 

Min samarbejdspartner Peter Munk og jeg afholder et årskursus, hvor vi kombinerer dette fokus på kroppen med viden om hjernen, nervesystemet, choktraumeterapi, fundamentale elementer i kropsterapi og værens betydning. Det er vores erfaring, at der er et vigtigt samspil mellem disse elementer.

 

Årskurset i kropspsykoterapi forløber over 4 moduler: d. 9.-11. marts 2018, 25.-27. maj 2018, 7.-9. september 2018, 23.-25. november 2018. Læs mere om årskurset i kropspsykoterapi her

 

__________________________

De bedste hilsner,
Meriam Al-Erhayem
Psykoterapeut MPF
Læs mere på: http://meriamalerhayem.dk/
+45 26 16 61 11
www.meriamalerhayem.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Kropspsykoterapi