Kræftramt - gode råd til dig med kræftdiagnose

Det er et chok at få beskeden om at du har kræft. Det liv du har levet og kendt indtil den dag du fik diagnosen, er nu sat på stand-by. Intet er længere som det var før. Du er på ganske kort tid, gået fra at være dig i dit liv, til at være en kræftpatient i det danske sundhedssystem.

Det sætter spor at få en kræftdiagnose. Vælger du ligesom jeg at modtage det behandlingstilbud du får fra hospitalet, så lægger du dit liv i hænderne på lægerne. En anden har pludselig kontrollen over dit liv. Det kan godt være skræmmende og det er ganske naturligt hvis du føler dig lammet.

Mit eget forløb med livmoderhalskræft var kort men intenst og det havde konsekvenser, som jeg i dag snart 10 år senere stadig mærker til. Jeg fik diagnosen sidst i marts, startede behandlingen sidst i maj, blev erklæret fri for kræft den 11. juli. Jeg var trods det korte behandlingsforløb sygemeldt grundet bivirkninger og senfølger i knap to år. Min behandling bestod udelukkende af kemo og indvendige/udvendige stråler.

Dette er 8 af mine bedste tips til dig som har fået din kræftdiagnose fornylig.

1. Forbered dig på behandlingen

Hvad kan du gøre, for at styrke dig selv og din krop til behandlingen?

Tiden op til behandlingen kan godt være frustrerende. Du går rundt og venter på at skulle i gang. Nogen vælger at passe deres arbejde, andre vælger at arbejde ind imellem, når de føler overskud, andre igen er sygemeldte. Alle muligheder er gode, så længe det støtter dig.

Gå nogle ture, lange som korte. Du får noget motion og holder din krop i gang, og gåturen forebygger stress. Giv kroppen god næring. Tag for eksempel en daglig vitaminpille, spis sundt og godt, forkæl dig selv med et ekstra hvil hver dag, et langt bad eller få en gang massage.

2. Tjek dine forsikringer

Har du en kritisk sygdom forsikring?

Find ud af om du har en kritisk sygdom forsikring. Mange har en igennem deres fagforening, måske har du også en via din pensionsordning. Ring til din fagforening og dit pensionsselskab, de er som regel utroligt flinke til at hjælpe.

Pengene kan du eventuelt bruge til at gøre dagligdagen nemmere ved at hyre en til at gøre rent, passe haven, passe børnene så du kan få en aften i byen eller en dag på spa-center.

3. Gå aldrig alene til samtaler

Når du skal til samtaler på sygehuset, hos din læge, på kommunen og også gerne på dit job, så tag din fortrolige med!!!

Din fortrolige kan være din partner, ægtefælle, en forældre, din bedste ven, en som varetager dine interesser og er din ”partner in crime”.

Det er som om at alle de velordnede hylder vi har derinde falder ned og kaos opstår. Tankerne løber løbsk, og det kan være svært at holde fokus. Din fortrolige er vigtig, især når det handler om at give og ikke mindst at modtage informationer – vigtige informationer.

4. Spørg, spørg, spørg!

Er det normalt at jeg er så træt? Taber jeg mit hår? og tusind andre spørgsmål. 

Lægen og sygeplejersken på sygehuset kan svare på spørgsmål, men der kan være lidt travlt, og der er ikke så meget tid til den enkelte. Hvis du har et godt forhold til din praktiserende læge, kan det anbefales at inddrage ham eller hende i dit forløb. Det er min erfaring, at din egen læge mange gange kan hjælpe dig og/eller svare på spørgsmål.

5. Hyr en googlemaster

Hvad får du ud af at gøre alt selv? Hvad vil du få ud af at lade andre gøre det?

Find én eller flere i din omgangskreds der kan og vil hjælpe dig med at finde de oplysninger og svar du har brug for. Alt det du ikke kan spørge lægen om. Du kan finde svar på næsten alt på google, men det kan være en stor mundfuld at sorterer ud i al den information, det er her din googlemaster kommer ind i billedet. Men husk at opstille nogle ”spilleregler” som for eksempel;

  • De skal kun komme med info du har bedt om. Alt for meget information, råd og guides kan være overvældende og stresse unødigt.
  • Korrespondencen mellem jer er primært på mail. Du kan bestille info og kigge på svar når du har overskud til det.

6. Snak med ligestillede

Ligestillede er kræftramte som dig.

Når du taler med ligestillede har du støtte og nogen at dele viden og erfaringer med. Bonussen er, at du taler med mennesker som rent faktisk ved hvad du snakker om. Du vil du møde forståelse, og du vil konstatere, at du ikke er den eneste der tumler med disse tanker og følelser.

Der findes både køns- og diagnoseopdelte patientforeninger og grupper som har fast mødetid og oftest er de gratis at deltage i. Du kan også lave din egen gruppe, hvis du for eksempel har nogen i samme situation i din omgangskreds.

7. Bed om hjælp!

Ligegyldigt hvor meget du tror, at du kan klare selv, så er den største styrke du kan have, at bede om hjælp.

Det kan stresse og frustrere dig helt utroligt, hvis du har opgaver der ”venter” så som at betale regninger, gøre rent, slå græs, klippe hæk eller vaske tøj. Du er den der plejer at gøre det og der er ikke rigtigt nogen der tager over. Vi har en tendens til at ”forvente” at familien da må kunne regne ud…

Du er syg, dine nærmeste ved det, men de kan ikke læse dine tanker. Du er nødt til at fortælle dem, hvad det er du gerne vil have hjælp til. Har du store børn kan de sagtens klippe hæk og slå græs, eller en af vennerne kan sikkert overtales. Du kan opnå en enorm aflastning ved at bede om hjælp.

8. Sæt ord på det

Får du talt om din sygdom og dine oplevelser? Det er helt utroligt vigtigt at få sat ord på det du er igennem, måden du gør det på er knap så vigtig!

Tal med din familie, få en psykolog, skriv dagbog, indtal på diktafon, send emails til venner og familie. Uanset hvordan du vælger at sætte ord på, så vil du opleve at det frigiver lidt plads i hovedet. Det her er din overtryksventil!

Hovedet synes fyldt med alt muligt, som du ikke kan holde styr på. Det er godt at få det ud, og få vendt det du går og tumler med. Noget vil begynde at give mening, andet er bare noget du skal af med. Senere, når du husker tilbage på episoder som havde betydning for dig, vil du opleve, at det er svært at huske, og ikke mindst er det svært at holde kronologisk styr på detaljerne. Dagbogen eller din diktafon kan hjælpe dig. Og senere kan du finde det frem igen, hvis du får brug for det.

Kærlig hilsen
Lene

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kræftramt - gode råd til dig med kræftdiagnose. Læs mere