Chimah Consult - indiansk visdom

Kiva Drømme-ceremoni - Skælskør

17/12/2021 - 16:30

For et par måneder siden - dengang sommeren var på sit højeste - havde vi en stærk og kraftfuld Soldans-ceremoni i skoven, hvor vi fejrede livet og dets uendelige skønhed og magi. Snart kommer vinteren med kortere dage, længere nætter, lavere temperaturer og storme med sne og regn. Livet gearer ned, og Moder Natur vender sin energi mere indad, efterhånden som solens lys bliver svagere.

Vores forfædre kendte og ærede vinterens energi og afstod fra meget udadvendt aktivitet i den tid. De satte tempoet ned, vendte deres bevidsthed indad og blev stille. Selvom det er en udfordring i vores moderne liv, kan vi lære af forfædrene og at give os selv tid til at stoppe op og bruge det dybe vintermørkes energi til at lytte dybere til os selv og til Livet.

Mørket rummer meget uforløst potentiale, som vi kan aktivere, når vi overgiver os til mørket og introspektionen. Fra en tilstand af given slip og stille væren kan vi åbne for drømmen om, hvad der vil manifestere sig i den næste cyklus. Ikke kun for os selv, men også kollektivt for menneskeheden og vores smukke blå planet, som har brug for, at hendes børn drømmer stort i denne tid.

I Kiva drømme-ceremonien tilbyder vi dig denne mulighed for at gen-afstemme dig med dig selv, med naturen og med vinterens energi ved at lade mørket hjælpe dig til at blive stille indeni. Det er en mulighed for at blive ven med mørket – for at give dig selv den gave at blive stille – så du kan kigge tilbage og lære fra den forgangne cyklus og lytte til dine drømme for den kommende. Visheden og drømmene er indeni dig - de venter bare på at blive vækket!

Facilitatorer: Else-Marie Bierlich, Sascha Faxe, Birgitte Raaberg og Anders Thomasen

Tid: Fredag den 17. december kl 17.00 til Søndag den 19. december kl. 14.

Pris: kr. 1.650,- + overnatning og forplejning kr. 1.000,-

Mere info og tilmelding her: https://earthwisdom.eu/_dk/kiva/kiva2021/

NB: Ceremonien finder sted på Villa Fjordhøj i Skælskør.

__________________________

Anders Thomasen
email: info@chimah.dk
web: www.chimah.dk




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Kiva drømmeceremoni i Skælskør