Kan du stole på livet?
Din krop er intelligent. Du består af 37, 2 billioner af celler, som samarbejder om at sende beskeder langs dine nervebaner med lysets hastighed, regulerer hormoner, reparerer celler, pumper blod gennem vener og arterier og fordøjer føde, alt sammen uden en eneste tanke fra dig.
Der er også intelligens i livets skaberkraft, som gennem billioner af år har forvandlet planeten Jorden fra en hvirvlende masse af gas og støv, til en eksplosion af liv, vandfald og farvestrålende blomster, delfiner og jaguarer, papegøjer i vilde farver, orkidebevoksede træer og majestætiske isbjerge. Albert Einstein sagde, at hans religion bestod af en ydmyg beundring og forbløffelse over naturens uendeligt overlegne intelligens.
Vi mennesker stoler generelt på, at livets intelligens vil få vores hjerter til at slå og solen til at stå op hver eneste morgen. Vi tror dog ikke, at denne intelligens har nogen indflydelse i vores personlige liv. Vi føler os generelt alene om at forme vores liv, på den bedst mulige måde. Dette medvirker til, at livet kan føles som en kamp eller som en endeløs række af problemer, der skal løses. Vi går glip af livets eventyr, som det udfolder sig, fordi vi netop har så travlt med at få styr på tingene. En god nyhed er, at vi godt kan slappe noget mere af, åbne op og opleve livet mere, fordi livet faktisk har styr på os.
Det som er i vejen, ER Vejen
Den amerikanske mindfulness-ekspert og pioner inden for bevidsthedsudvikling Mary O’Malley, argumenterer for, at den samme intelligens som får planeten til at dreje rundt, heler sår på din hud og får foråret til at springe ud af vinteren, også folder sig ud i dit personlige liv. Hun mener, at livets intelligens er med os, hvert skridt på vejen, og at det sammenvæver livet ud af vores opture og nedture, lette og svære oplevelser, og giver os præcis det, vi har brug for, for at realisere vores største potentiale som mennesker, i form af en fuldt udviklet bevidsthed. Evolutionen er ikke slut, den er i fuld gang i vores bevidsthed, og livet støtter processen med at udvikle os til bevidste mennesker.
Det betyder, at når der er noget i vejen, i dit liv, en sygdom, en smerte, en konflikt, er det ikke fordi, der er noget forkert ved eller galt med dit liv, fordi at livet er uretfærdigt, eller at de højere magter er faldet i søvn på jobbet. Det er heller ikke en forhindring, som skal af ryddes af vejen, før du kan nyde dit liv. I stedet er det noget, som du kan stole på, og åbne dig for, for det ER din vej.
Vejen hjem
At realisere dit fulde potentiale, er blevet kaldt mange ting. Mary O’Malley kalder det at ”komme hjem til dig selv”. Dette hjem er et bevidsthedsniveau i dig, som er større end kampene i dit liv.
Det er et sted, hvor du har sluttet fred med og er fuldt tilstede for alle sider af dig selv og livet. Det er et hjem, som ikke forsvinder mellem dine hænder, hvis din partner forlader dig, når dine børn flyver fra reden, hvis du mister dit job, dine penge eller dit gode helbred. Her findes en glæde og fred, uanset hvad der sker i dit liv, du kan elske livet ubetinget. Det er et rummeligt hjem, som kan rumme alt det, som sker i dit liv.
Det er det sted, som man øver sig i at opdage, gennem mindfulness. Det er for de fleste af os en gradvis proces at finde dertil, en rejse hvor man får flere og flere glimt og kan opholde sig der, længere og længere tid af gangen. Porten findes i øjeblikket, her og nu, og nøglen er din nysgerrige, medfølende opmærksomhed over for det, som livet byder på lige nu.
Vejen hjem, går gennem at lære at rumme og være nærværende overfor alle sider af dit liv, det vil sige også de ubehagelige sider. Det kan dreje sig om alt fra en fod, der sover til travlhed, hovedpine, trafikprop, skuffelser, dårlig økonomi, familieproblemer, sygdom eller dødsfald. Livet veksler uundgåeligt imellem at være let og vanskeligt, behageligt og ubehageligt, glædesfuldt og sørgeligt. Det er ok, der er ikke noget galt med det. Hvis du kan stole på det, er det lettere at være nærværende overfor hele dit liv, både de lyse og mørke aspekter.
Historien der gentager sig
Det, som vi kan synes er værst og et bevis på livets uretfærdighed, er når pinefulde oplevelser gentager sig. Fx når mennesker gentagne gange i livet udsættes for mobning, eller hvis man har en barndomshistorie med overgreb og som voksen møder partnere, som gentager disse overgreb. Men måske er det ikke, fordi livet er uretfærdigt.
Mary O’Malley foreslår, at livet i hver eneste af vores oplevelser, støtter vores proces med at udvikle os fra mennesker, som er styret af ubevidste reaktioner til fuldt bevidste og åbne mennesker, ved gentagne gange at aktivere de steder i os, hvor vi har lukket af for livet. Hun mener, at oplevelserne i vores liv er skræddersyet til at bringe de ting op til overfladen, som vi lukker af for, holder nede eller spærrer inde i os selv, så vi kan hele og sætte disse dele af os selv fri og øge vores nærvær over for livet.
Man kunne også sige, at livet viser os de mørke sider af vores sind, som har brug for lyset fra vores bevidste nærvær, så hele vores sind kan blive oplyst.
Det som vi undgår
Som psykolog ser jeg ofte, at når vi undersøger de oplevelser, hvor vi virkelig sidder fast i negative reaktioner imod livet, fx når man føler sig afvist, nedgjort, rasende, svigtet, fortvivlet, forladt, skamfuld eller mindreværdig, er det ikke nogle nye følelser, som dukker op ud af det blå. Det er snarere nogle følelser, som allerede bor inden i en, som man har mærket før. Disse følelser har ofte deres rødder tidligt i livet.
Selvom man har haft en god barndom, har der hos de fleste været oplevelser og følelser, som har været skræmmende og overvældende, hvor vi har lukket af for vores følelser og for livet.
De sider af os selv, som vi allermindst vil mærke, bruger vi meget energi på at undgå. Vi prøver at undgå at komme i situationer, hvor de bliver vakt til live. Fx kan vi bruge energi på at forsøge at behage andre mennesker, overpræstere, se tjekkede ud, alt sammen i håb om at følelsen af at blive afvist ikke bliver vakt til live. Eller man bliver i destruktive parforhold, fordi man ikke vil genopleve en barndomsfornemmelse af at være alene og forladt. Følelsen af angst er særligt upopulær i vores kultur, lige så snart vi mærker en snert af det, har vi alle mulige overspringshandlinger; vi ryger, spiser, motionerer, overarbejder, fylder livet med konstant aktivitet, tv, facebook.
Vi er i en automatisk, ubevidst flugt fra bestemte sider af os selv, som fx angst. Det kan føles, nærmest som om der er et indre monster, man forsøger at løbe væk fra.
Slut fred med dig selv
Nogle siger, at vi skal overvinde og bekæmpe angst. Men angsten er ikke et monster, og det er ikke krig, der er brug for. Vores angst, er en sårbar del af os, som blev formet tidligt i livet, hvor sindet ikke var ret udviklet, og vi var meget små i sammenligning med den store verden, og de voksne, som vi var afhængige af, som ikke altid opførte sig helt meningsfuldt.
I dag kan vi med vores voksne udviklede bevidsthed hele sådanne barnlige dele af os selv, men kun hvis vi holder op med automatisk at flygte fra dem, når de kommer frem, og i stedet vender os om, møder dem og lærer dem at kende, så vi kan opdage, at de i virkeligheden ikke er farlige, men bare sårbare dele af os, som har brug for vores kærlige opmærksomhed.
Når livet sætter dig i situationer, hvor fx din angst kommer frem, er det ikke en grusomhed, men en chance for at du kan vende dig om, se på og blive venner med denne del af dig selv, slutte fred med den, i stedet for at blive ved med at bekæmpe eller flygte fra den. Det er dette bevidsthedsarbejde, som livet støtter, når du bliver sat i situationer, hvor du møder følelser og indre oplevelser, som du tidligere har lukket af for.
Tillid kan betale sig
Forskning inden for psykologi og medicin, viser, at det især er modstanden mod smerte, som skaber lidelse. Når vi bekæmper og forsøger at lukke af for smerte, om det er følelsesmæssig eller fysisk smerte, forværres den. Hvis man slapper af, åbner op og nærmer sig smerten, så bedres den. Hvis vi kan stole på smertefulde aspekter af livet, er det lettere at være nærværende for dem, og det mindsker vores lidelse.
Hos mennesker, som har været udsat for de værst tænkelige oplevelser som fx tortur og krigsfangenskab, ser vi, at de som kan finde en mening med og accept af oplevelsen, klarer sig bedst og har mindre stress. Fx har den østrigske læge Victor Frankl, som sad i KZ lejr under 2. verdenskrig, observeret, at de fanger der kunne finde mening og værdi, inklusiv ham selv, overlevede.
Flere undersøgelser af tibetanske buddhister, som har været udsat for tortur, viser, at denne befolkningsgruppe ikke får lige så omfattende traumer og har større modstandskraft end torturoverlevere fra andre dele af verden. En årsag synes at være, at disse mennesker er dygtige til at finde mening og tillid til, at livet ikke udsætter dem for meningsløse uhyrligheder. De undgår at gå i offerrolle, selvom de, om nogen har været udsat for grusomheder. Noget tyder på, at det kan betale sig at stole på livet.
Heling og frihed
Det jeg taler for er ikke, at man bare skal tænke positivt, og ikke må være vred, bange eller foragte ubehagelige ting, som livet byder på. Det er vigtigt at give sig selv lov til at føle, som man gør, men i stedet for at fortabe dig i angst og vrede, kan du lære at respondere bevidst og møde disse følelser, med det kærlige nærvær, som du dybest set er.
Du kan ”blive større” end disse følelser og opdage, at de kun fylder en lille del, af alt det du er. Varig heling opstår, når du skaber et møde inde i dig selv mellem din kærlige, medfølende rummelige bevidsthed og angsten eller vreden. De sårbare sider af dig bliver trygge og ”finder hjem” i dit sinds rummelighed. Du får også en frihed, fordi du ikke længere behøver at indrette dit liv, så du ikke mærker disse sider af dig selv. Du er ikke længere bange for dem, da du har opdaget, at de ikke er monstre, men ufarlige ”små børn”, og du ved, hvad du skal gøre for at berolige dem.
Den energi, som du tidligere har bundet op i at undgå og kæmpe i mod disse sider af dig selv, sættes fri. Alle kan lære denne metode, som bl.a. bruges i mindfulness terapi. Nogle har gavn af assistance fra en terapeut eller psykolog.
Du kan altså bruge vanskelighederne i dit liv, som døråbninger til at komme til dit hjem af fred og glæde. Som den persiske digter Rumi har sagt: ”når du accepterer de problemer, du har fået, åbner der sig en dør”. Det er døren til dit hjem. At stole på at livet vil os det godt, også når det er vanskeligt, kan få dig til at åbne dig mere for livet, som det udfolder sig hvert øjeblik, og vise dig en hurtig vej til dit hjem af fred og glæde.
Du kan møde Mary O'Malley. Hun kommer til Danmark i efteråret 2017 og afholder et retræte på Strandgården, Djursland. Læs mere her: http://levlykkeligt.dk/mary_omalley_i_danmark_2017
Med venlig hilsen
Psykolog Camilla Bruun
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarerTusind tak for en meget flot artikel!
Imponerende rejse, jeg dér kom ud på. Skønt