Kan du mærke livets udløbsdato?

12

Kan du mærke livets udløbsdato?

Har du taget Svend Brinkmanns ord lidt for bogstaveligt?

Er du groet fast med en nej-hat, som klemmer?

Er du til portvin og til dybe samtaler om livets mening?

Til november, hvor vinterdepressionen og juleræset lurer lige om hjørnet, samles vi i en modstandsbevægelse.

Vi vil insistere på et liv med mening, indhold og hverdagsglæde.

Inden det er for sent. I bevidstheden om, at når selv Kim Larsen døde, så gør vi det sq nok også.

 

Vi vil mødes i et samtalerum, hvor der er plads til alvor, humor, sårbarhed og substans. 

Vi tør stå ved vores bagage, samtidig med, at vi faktisk ikke gider forholde os mere til den. 

Vores motto vil være ”Fuck det” og ”Livet skal ikke bare overstås!” 

Vi vil være der for hinanden, turde række ud, rumme og støtte.

 

Jeg vil facilitere forløbet. 

Vi vil mødes 6 aftener, drikke masser af portvin og føre dybe samtaler. 

Vi afslutter forløbet i foråret. 

Men jeg tør spise søm på, at vi alligevel ikke slipper hinanden helt.

 

Vi tager udgangspunkt i min selvopfundne selvhjælpsguide, som har den evidens, vi selv giver den:

 

7 trins guide for gamle røvhuller

 

*Find din helt egen mening med livet

*Gør nytte

*Prioriter det vigtigste

*Dans – elsk – grin

*Få en hobby

*Fat du skal dø

*Dyrk fællesskaber og ærlige relationer

 

Vi vil maksimalt kunne være 12 i gruppen. 

Din dåbsattest, din humor og dit engagement er din adgangsbillet.

 

Du skal hive 500 kr op af lommeulden hver måned, fra november til april måned. Du bliver medlem af vores hemmelige facebookklub, hvor vi støtter og løfter hinanden, og jeg bidrager alt det, jeg ikke kan lade være med.

 Så det er røvbilligt, og du vil få svært ved ikke at få et udbytte. 

Men det kræver, at du forpligter dig til hele forløbet og møder op. 

Faktisk har jeg tænkt mig, at vi underskriver en kontrakt med portvin ved første møde, for vi skal altså vide, at vi kan stole på hinanden.

Vil du med? 

Så skynd dig at sende mig en mail på info@mentorskab.dk  med emnet: ”Gammelt røvhul”

 Læs mere HER

Kærligst Charlotte Hyldgaard

__________________________

Mentor Charlotte Hyldgaard
https://www.Charlottehyldgaard.dk

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Livets udløbsdato - kan du mærke den? Så se med her