I kærlighedens navn

Når vi ønsker indre rigdom må kærligheden integreres på den mest dynamiske måde, vi kan rumme.

Kærlighed byder på udfordringen, at møde mennesker i den forståelse, at de også har en vej at gå. En udvikling som er deres, og en vej de skal gå, som gennem deres medgang og modgang, vil reflektere det de skal møde. 

I kærlighedens navn, kræver vi tit af os selv, at vi skal være elastikken uden, at de andre behøver at flytte sig. Dette er en misforståelse. Det mest kærlige er at rumme andre mennesker som de er. Men ønske, at de hele tiden vil udvikle sig i deres egen forståelse - og så i øvrigt overlade dette ansvar til dem selv. For det er deres vej. Og hvis det indebærer, at du at må lade dem selv om opgaven, så gør det og hav tillid til, at det er den udfordring, de har brug for at møde.

Det er ikke en ukærlig handling fra din side. Det er ikke et fravalg eller en afvisning fra din side. Den skyldfølelse eller det ansvar, som du kan føle i den sammenhæng, er noget du skal ind og se på i dig selv. Det er dit ansvar. Det er ikke din opgave at være så meget for andre, at de ikke kan få øje på sig selv, eller hvor de skal videre i deres udvikling.

Den største udfordring er ofte – når vi opfatter, at vi må tage afstand til andre. Men prøv i stedet at sige Ja til dig selv! Prøv at vende det rundt, for når du siger Ja til dig, så giver du pladsen til at den anden kan sige Ja til sig!

Det betyder ikke, at du ikke skal hjælpe hvor du kan. Du skal bare ikke overtage deres ansvar. Det er vigtigt at skelne – og det kan vi, når vi får øje på os selv.

Dette er den største og sværeste kærlighed af alle. At rumme os selv i hele vores mægtighed og samtidig erkende at vi kun er et lille sandkorn i livets rytme og cyklus.

Udtrykket, en dråbe i havet passer fint her. Dråben er sig selv når den er adskilt fra vandet og samtidig er den en del af hele havet - vandet, som samtidig er i en konstant energimæssig kontakt og forandring ud fra den påvirkning som er fra omgivelserne. Så fantastisk dynamisk livgivende og sigende, og det passer smukt med vores egen energimæssige forandring og udvikling, ud fra de påvirkninger som vi møder hele tiden. 

Vi skaber selv landingspladsen for energiens udtryk og påvirkning i os; om det er kærlighed eller had, angst eller tryghed. Med vores udtryk, er vi samtidig afsættet for energiens videre vej. Som dråben og havet.

Kan du se for dig, hvilken mangfoldighed af indtryk og udtryk vi kunne omgive os med – uden at de bliver en holdeplads i os?

Vi vil kærligt kunne se smerten i andre og omsorgsfuldt være nærværende sammen med dem, men ikke ordne det for dem og heller ikke frastøde dem. Beder nogen om vores hjælp, så kan vi hjælpe så godt vi kan med vores evner. Vi kan bede andre om hjælp, og hvis de kan, vil de hjælpe. Nogen med det ene og andre med det andet.  

For tilsammen er vi som havet – alene er vi kun en dråbe, få dråber bliver tilsammen en lille pyt, endnu flere dråber bliver tilsammen en stor sø.   

__________________________

Team Levlykkeligt
Kontakt os her: http://levlykkeligt.dk/kontakt

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
I kærlighedens navn: sig Ja til dig selv, så den kan sige Ja til sig selv