Julen er en tilstand i hjertet

I julemåneden sidste år arbejdede jeg som vikar med at passe en kundehotline hos en storudbyder af julegaver via netsalg. De tilbød at man kunne købe varerne på nettet, betale dem på nettet, man kunne få varerne pakket ind med gavebånd og det hele, man kunne endda få sendt et kort med gaven – godt nok med en tekst man selv havde formuleret – og så kunne gaverne sendes direkte til modtageren.

Som flere kunder nævnte ”Det er en praktisk og nem løsning, uden besværligheder af nogen art”.

Man kan altså give en gave til en, man elsker, uden overhovedet selv at have rørt gaven, og uden overhovedet at behøve at lette sin dertil indrettede fra stolen. Når man når dertil, så er forvrængningen af det at give en gave efter min opfattelse ved at nå sit yderpunkt – læseren kan være uenig.

Og det er når man når dertil, at der for alvor begynder at blive slået på tromme for, helt at aflyse julen: Julen er en anakronisme, det med at give gaver har overlevet sig selv, eller er udartet til noget næsten absurd. Og flere og flere danskere skulle angiveligt flygte væk fra julen.

Men det er måske netop der, på dette tidspunkt, at julen er mest vigtig at give opmærksomhed. Ikke i form af køb, men i form af nærvær, omtanke for andre, venlighed, hjælpsomhed, rummelighed. I form af lys. Lysets tilbagevenden, som ikke at forglemme er det, der oprindeligt – og med god grund – blev festet for.

Det lys, det vender tilbage i løbet af julemåneden. Måske er det bare et lysglimt, der varer kortere end et minut. Men hvis et menneske oplever bare én eneste gang at blive rørt over det, der har med julen at gøre, så ER det jul, lige der! Når der kommer en uventet hilsen, som man bliver glad for, når man hører en melodistump som vækker et kært minde, når man oplever at blive givet rum som ellers ikke plejer at være der, når den, der har søgt om julehjælp, modtager sin pakke og bliver glad – så er det DER, julen er.

Julen er ikke én lang række af snedækkede, hyggelige dage med en glad familie, det ved alle. Men julen er det tidspunkt, hvor mennesker vælger at gøre sig en umage med at være sammen, som de måske ikke gør på noget tidspunkt resten af året. Det kan være overfor familien, men det kan også være overfor naboer eller andre, måske helt fremmede mennesker. Julen gør det muligt at være mere imødekommende, være nærmere hjertet, end mennesker er til hverdag. Julen er den gode viljes tidspunkt, og uanset det, der faktisk sker – så er julen til stede i den gode vilje i sig selv.

For nogle år siden overværede jeg to store, tatoverede fyre stå ved Føtex’ pakkebord den 23. december om eftermiddagen. De forsøgte af al magt at få en halv flaske snaps pakket pænt ind, men kæmpede med det tynde papir, den lille, sløve saks og det drilske krøllebånd. Deres store fingre var helt tydeligt ikke sat efter at binde fine sløjfer. Men de forsøgte. Og gaven er ikke gaven. Gaven er bestræbelsen. Deres gave var stor.

Nogen mener, at det er overflødigt og unødvendigt at give hinanden julegaver – mangler vi noget, så køber vi det jo bare. Men julen handler ikke om ting, vi mangler. Langt mere tror jeg, julen handler om følelser og kvaliteter, som mennesker savner. Jeg kan godt købe mig en æske chokoladekugler, men jeg kan ikke købe en æske chokoladekugler som min bedste ven har lavet specielt til mig. Det er i det personlige, julen lever. Det er i de gaver, der ikke kan købes, julen er. At jeg vælger at bruge min tid og opmærksomhed på at skrive en julehilsen til gode bekendte, der på deres måde har gjort en forskel for mig i det år, der er ved at være slut. At sige et tak. Der er julen. Julehilsnen er ikke ligegyldig. Det er den kun, hvis den bliver skrevet i ligegyldighed. Der, hvor du giver af dig selv, der er julen. Og det kan ingen købe, man må have det givet. 

Nogen flygter fra ”ræset”. Jeg tror, den flugt er flugten fra længslen efter kærligheden, flugten fra savnet af alt det, der hører julen til. Noget varmt, noget nært, noget kærligt. Noget ægte. Det, der rører mennesker inderst inde, som rører sjælen og derfor gør mennesker sårbare. Men i sårbarheden er julen også.

Set derfra ønsker jeg mig, at det bliver jul hele året. Julen er en tilstand i hjertet – en tilstand, intet menneske har råd til at miste. Gid alle må opleve jul, om det så bare er et eneste minut.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Julen er en tilstand i hjertet. Læs mere