Simon Vittus Jasper Hansen

Jule retreat ved Vesterhavet

23/12/2023 - 12:00

Vi vil bruge juletiden til fordybelse, stilhed og fællesskab. En mulighed for at bruge ferie og højtid på en anderledes måde. Et retreat – uanset hvilket slags – har altid kun ét formål: At skabe rammerne for at man kan fordybe og forstærke kontakten med ens kerne. Og dermed de potentialer, som ligger gemt dybere inde i en selv. Denne kontakt muliggøres bl.a. gennem den afspænding og afstressning, et retreat tillader, samt den intensivering, som den fysiske og meditative praksis tilvejebringer. Retreatet veksler mellem fysisk yoga, siddende meditation/mindfulness, og liggende afspændings-øvelser. Hertil kommer et teoretisk aspekt, samt en nødvendig erfaringsdeling af egne oplevelser og læring. Endeligt handler retreat-grupper også om fællesskab og den glæde og støtte, som grupper sammen producerer. Vi vil således værne om den trygge og uambitiøse atmosfære; hvor det hele kan få plads. Juleaften, d. 24. december, fejrer vi med vegetarisk middag, lidt vin, og ris alamande.

 

FORSKELLIGE YOGA-STILARTER OG BEVÆGELSESFORMER

Vores primære fysiske praksis er den klassiske hatha yoga. Og den hatha yoga, vi anvender har ekstra fokus på to områder: 1) Dels at få gang i et mere vitalt og dybt åndedræt. 2) Dels at udføre øvelserne med mere korrekthed. Dvs. vi anvender en såkaldt holdningsbaseret hatha yoga. Formålet med det holdningsbaserede er dels at få mere ud af yogaen på et fysiologisk plan, da mange af kroppens dårlige vaner afbrydes og erstattes af mere hensigtsmæssige vaner. Dels er formålet at øge den generelle kropsbevidsthed. Men for at kroppen skal inspireres fra så mange vinkler som muligt, inddrager vi en del andre bevægelses-former: Bl.a. vinyasa/flow yoga, som tilsigter kvaliteter af flow og vitalitet. Yin yoga medtager vi, da det således bliver muligt at komme endnu længere ind i kroppen via de lange og dybe stræk, som laves liggende med musklerne afspændte. Qi gong/thai chi benytter vi for at træne meditation i bevægelse; dvs. den meditative indstilling søges bibeholdt i bevægelserne. Bevægelserne i qi gong laves langsomt. Dans og fri bevægelse bruger vi, så kroppen kan bevæge sig kreativt og ”ude af form”. Endeligt benytter vi også øvelser fra pilates, for at få trænet områder i kroppen, som ellers ikke berøres af de øvrige praksis-former. Pilates-øvelserne sørger således for at hele kroppen – og dét er essentielt – bliver trænet samt at styrke- og power-elementet kommer mere med.

MINDFULNESS, MEDITATION, SELVUDVIKLING, HEALING

Vi anvender flere forskellige meditative tilgange. Den basale mindfulness er en basis. Mindfulness handler om afspænding og nærvær. Afspændt krop, afspændt sind, afspændte følelser. Og herudover om at træne opmærksomhedens evne til at være til stede; i det nuværende øjeblik. Med alt hvad det indebærer. Det andet centrale element i det meditative udgøres af chakra- og energi-arbejde. Kontakten med energisystemet sørger for en tydelig fordybet kontakt indadtil, og en tydelig fordybet afspænding. Men energiarbejdet bruger vi også som dør ind til de specifikke dimensioner i os selv: Fx bliver det muligt at kontakte og arbejde med sit relationelle og følelsesliv gennem solar plexus- og hjerte-chakraerne. Kontakten til grounding og virkelighedsforandring går gennem hara- og rod-centrene. Mens de kreative, intuitive og spirituelle potentialer søges kontaktet gennem hals, pineal, krone og hjerte.  Endelig åbner energiarbejdet døren til healing. Vi vil således også inddrage healingsøvelser. Energiarbejdet og healingen kræver ikke forudgående kendskaber.

PROGRAM

  1. DECEMBER

10-11:30 ankomst (det er også muligt at ankomme aftnenen inden, efter kl. 19, uden merbetaling)

12 Frokost

13-18 Undervisning og praksis

19 Aftensmad

20:00-21:30 Aftenundervisning

 

  1. DECEMBER

7:30-9:00 Morgenpraksis

9:15 Morgenmad

11-13 Undervisning og praksis

14 Frokost

PAUSE

16-18 Undervisning og praksis

19 Aftensmad

21:-21:30/22 Aftenundervisning

 

  1. DECEMBER

7:30-9:00 Morgenpraksis

9:15 Morgenmad

10:30-13:30 Undervisning og praksis

 

ØSTER LØKKE, HVOR RETREATET AFHOLDES

Retreatet afholdes på kursusejendomen Øster Løkke, som ligger lige bag ved den føste klitrække ud til Vesterhavet. Øster Lykke har gennem mange år dannet ramme for både kurser, retreats og uddannelser i personlig udvikling. Både pga. af den storslåede natur og de mange års erfaring er Øster Løkke en ideel ramme om retreatet. Hertil kommer de fine værelser, en smuk undervisningssal, og behagelige fællesarealer. Når vejret tillader det, inddrager vi naturen i undervisningen. Du kan se mere om Øster Løkke her: http://www.osterlokke.dk

 

VÆRELSESTYPER OG PRISER

På Øster Løkke er der to værelses-typer: to-personersværelser og enkeltværelser. Priserne er:

  • to-personersværelser (man deler værelse med en person af samme køn): 3100 kr.
  • enkeltværelser: 3600 kr.

Prisen inkluderer foruden undervisningen følgende: Logi, frugt, snacks, kaffe og the. Sengelinned og håndklæder kan man enten selv medbringe eller leje af Øster Løkke for 100 kr. Forplejning er eksklusiv prisen. Prisen for fuld forplejning er kr. 650, som betales sammen med kursusafgiften. Alle måltiderne laves af køkkenpersonalet, og er økologiske og vegetariske. Alle deltagere vil få ca. 1 tjans, 1 måltid – afhængigt af deltagerantal – hvor man hjælper til med forberedelse (fx lave salat og koge ris) og afrydning. Der er en eller flere gennemgående hjælpere med på retreatet, som vil være i køkkenet ifm. forberedelsen af alle måltiderne. Studierabat: Der er 20 % procent rabat på alle retreats, og alle overnatningsmuligheder ved fremvisning af gyldigt studie-kort.

 

TILMELDING OG BETALING

Ved tilmelding skriver du en mail til simonvjh@gmail.com, og fortæller hvilken værelses-type, du ønsker. Hvis du får tilsagn om, at der er flere pladser, skal betalingen foretages i én eller to rater. Betaler du i to rater, indbetaler du med det samme 1500 kr. i depositum. Restbetalingen skal foretages senest 14 dage inden retreat-start. Betaler du i én rate, overfører du det samlede beløb ved tilmelding. Du kan betale via MobilePay til 629102 (Mindful Momentum ). Eller på reg. nr.: 8401 Konto: 1280256 (Merkur Bank). Husk at skrive dit fornavn og “retreat” ved overførslen (fx ”Hanne retreat”). NB: Husk at påregne prisen for måltiderne, når du indbetaler.

 

TRANSPORT OG ADRESSE

Der vil blive etableret en email-tråd for dem, som ønsker at arrangere samkørsel.

 

  • Østerløkke, Løkkevej 40, Trans,  7620 Lemvig

 

https://simonvjhansen.dk/om/

__________________________




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Jule retreat ved Vesterhavet