Jeg vil nyde – ikke fortryde

Hvis du skulle dø i morgen – ville du så sige farvel og tak med et smil eller ville du være uforløst og fuld af fortrydelser?

Desværre er det sådan at de fleste, der vil fortryde, at de ikke fik levet, mens de gjorde. En forsker har holdt døende i hånden og spurgt dem, om der var noget, de fortrød i deres liv… og de fleste svarede, at det som de fortrød var alt det, som de aldrig fik gjort, eller at de ikke handlede på uforløst eller manglende kærlighed til sig selv og andre.

Egentlig er det ganske banalt og dog meget tankevækkende. Jeg har selv tænkt meget over mit liv og mine drømme. At livet ikke varer evigt, har jeg altid haft en bevidsthed om. Jeg har ikke oplevet døden på nært hold, så jeg tror min opmærksomhed skyldes de mange ulykkelige mennesker, jeg har haft tæt inde på livet gennem tiden.

Familiemedlemmer, der i frygt for det ukendte, ikke har foldet vingerne ud. Venner som er bitre over, at deres tilværelse udviklede sig anderledes, end de havde håbet på. Kollegaer der er visnet væk, fordi de aldrig satte navn på deres længsler. Kærester der har ladet sig nøje.

Jeg har set hvad manglende handling kan føre til. Og hvordan lyset kan slukkes i selv unge øjne, når hverdagens to-do-liste er eneste ledetråd i livet, og frygten for forandring er større end lysten til at gå efter sine drømme.

Allerede som barn svor jeg, at jeg aldrig ville ende som dem, jeg så på vej i skole i S-toget. Kupeer fyldt med kroppe, der hver morgen på samme tid tog det samme tog til den samme station og hver eftermiddag på samme tid tog det samme tog tilbage til, hvor de kom fra.

Som barn og ung var jeg naiv og derfor helt befriet for følelsen af de voksnes ansvar og selvfølgeligheden i, ”at sådan er det jo at være voksen og passe sit arbejde og sit liv”.

Som de fleste andre røg jeg ind i hamsterhjulet og spurtede derudaf. Selvom jeg følte modstand, benede jeg for fuld kraft. Det var jeg så ”heldig” at få både stress og angst af… i en ung alder… og det blev min vej ud af hjulet. Jeg fandt ud af, at hver gang jeg gør noget, som ikke er tro mod mig, og som strider imod rebellen i mit hjerte – får jeg angst. Min krop spænder til, jeg bliver svimmel og føler voldsom uro.

I ti år led jeg af angst – og hver dag i den periode handlede blot om at overleve, fordi jeg frygtede, enten at jeg skulle dø eller blive sindssyg. Ved at have følt angsten så voldsomt, er jeg i dag på en måde blevet frygtløs. Jeg har fundet ud af, at angst ikke er farligt, og at det blot er en tanke eller rodløs følelse i kroppen. Og jeg har fundet ud af, at jeg kan pulverisere angsten, når jeg tænker og handler ud fra denne overbevisning: ”Det vil jeg ikke gå i graven uden af have prøvet/oplevet”.
Derfor siger jeg meget ofte nej til noget, som jeg ikke synes er berigende eller som keder mig… På den led får jeg tid og overskud til at sige ja til udfordringer og til oplevelser, hvor jeg kommer ud af min komfortzone. Netop fordi jeg ikke ønsker at leve et liv, hvor jeg ved vejs ende vil tænke ”Hvorfor gjorde du ikke det den gang?” eller ”Hvorfor holdt du dig tilbage?”.

Og med den puls bankende i kroppen har jeg grådigt taget for mig af tilværelsens tilbud. Det har beriget mig med flere ægteskaber, skilsmisser, forfremmelser, lønforhøjelser, jobskifte, adskillige rejser rundt om i verden, uddannelser på stribe, mange forskellige boliger, gode og dårlige hushandler, nye familier og venskaber samt masser af indsigter.

Når jeg tænker efter oplever jeg stor tilfredshed: Jeg lever og nyder livet og lader ikke angst, frygt eller vanens magt holde mig tilbage. Og i spejlet ser jeg en kvinde, der griber det liv, jeg har fået.

Jeg siger ja til kærligheden, til mulighederne, til at være heldig med vilje. Og jeg tager tæskene, nederlagene, smerten og sorgen når noget ikke går, som håbet.

Det er faktisk kun ganske få begivenheder og handlinger, som jeg fortryder – og de handler om, at jeg føler, jeg har svigtet nogen, som elskede mig, og som jeg elskede. Men på det pågældende tidspunkt kunne jeg ikke gøre andet. Det ville jeg gerne have gjort anderledes i dag.
Så alt i alt ville jeg gøre præcis det samme – hvis jeg skulle leve mit liv om. Mit opråb er derfor et TV-2-citat:

”Kys det nu, det satans liv. Og grib det, fang det. Før det er forbi.”

GODT NYTÅR! Må du få en masse nydelse og meget lidt fortrydelse.

Kærlige hilsener
Lizl Rand

Lizl Rand
har været Chefredaktør på magasinerne Q, Tidens Kvinder og Psykologi og er i dag selvstændig. Lizl Rand er også forfatter til bestseller bogen”Kom stærk ud af din angst” som handler om hendes egen indre udvej. Bogen kan købes ved at klikke på linket her: Lizl Rand Kom stærk ud af din angst

 

 

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Super blog Lizl. Ja, det handler om at vi folder os fuldt ud i kærlighed til os selv og andre. At Føle frygten og gør det alligevel.

Knus

Gitte

Vigtig og dejlig artikel fra dig igen, Lizl. Tak.

KH
Charlotte

Meget smukt(: Din betragtning af mennesker i toget, på vej til deres daglige gøren. Jeg er ser virkelig meget af mig selv i dig, og har også et rebelhjerte. Men kæmper stadig med at lytte til det, samtidig med at leve i de grædenes verden 

Kærlighed, angst, og drømme. Læs på Levlykkeligt.dk